Ankestyrelsens principafgørelse 1-09

2009

Resume:

En påvist forværring af en forudbestående sygdom kan fortsat anerkendes som en ulykke, hvis forværringen er forårsaget af en pludselig hændelse eller påvirkning inden for 5 dage. Vurderingen skal foretages ud fra en samlet vurdering af alle tre momenter i ulykkesbegrebet (personskade- pludselig hændelse/påvirkning - årsagssammenhæng). Hvis forværringen anerkendes som en ulykke indgår betydningen af en forudbestående sygdom ved eventuel erstatningsudmåling.

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet et antal sager om anerkendelse af en ulykke, når der har været tale om forudbestående sygdom.

I de konkrete sager fandt Ankestyrelsen i to tilfælde, at en pludselig hændelse, der havde forårsaget en forværring af en forudbestående sygdom, kunne anerkendes som en ulykke. I vurderingen indgik, at der var tale om en direkte og betydelig belastning, som var egnet til at medføre den beskrevne forværring/skade.

I to tilfælde vurderede Ankestyrelsen, at det ved en beskeden og indirekte belastning, hvor der tillige var dokumenteret massiv forudbestående sygdom, ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var sket en ulykke, selv om der var tidsmæssig sammenhæng mellem forværringen og hændelsen.

I sag nr. 1 (Principafgørelse 1-09) var der ikke tale om en ulykke, da en beskæftigelsesvejleder ville undvige et slag mod hovedet og fik forværrede nakkesmerter og diskusprolaps. Sikrede havde forud haft nakkeproblemer og var kort forinden hændelsen blevet henvist til undersøgelse på sygehus for en mulig diskusprolaps i nakken.

I sag nr. 2 (Principafgørelse 2-09) var der tale om en ulykke, da en tømrer ved et akavet løft af en tung sav fik en forværring af en forudbestående skuldersygdom.

I sag nr. 3 (Principafgørelse 3-09) var der ikke tale om en ulykke, da en personlig hjælper ved håndtering af en lammet person fik forværrede lænderygsmerter. Sikrede havde forud haft lænderygsmerter, og ved efterfølgende lægelig udredning blev der fundet betydelige degenerative forandringer og diskusprolaps.

I sag nr. 4 (Principafgørelse 4-09) var der tale om en ulykke, da en dagplejer trak en tvillingebarnevogn op ad en kældertrappe og fik et knæk i ryggen, da en pedal satte sig fast mellem to trin. Sikrede fik efterfølgende konstateret osteoporose og et brud på en lændehvirvel.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 6, stk. 1

Sag nr. 1 (j.nr. 1205718-07)

Sikrede, der var beskæftigelsesvejleder, bad den 1. maj 2006 en beboer om at forlade det dagcenter, hvor hun arbejdede. Beboeren blev vred og råbte ad sikrede og greb ud efter hende og tog hårdt fat i hendes arm. Pludselig slog beboeren ud efter sikredes hoved, og hun undveg slaget ved at kaste sig tilbage, hvorved hun fik et ryk/knæk i nakken og smerter i nakken. Sikrede havde siden sommeren 2005 haft nakkegener. I januar 2006 blev der ved røntgen fundet betydelige degenerative forandringer i nakken, og i februar 2006 blev sikrede henvist til reumatologisk ambulatorium for mulig diskusprolaps i nakken. MR-scanning i juni 2006 viste diskusprolaps.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 16. marts 2007 afgørelse om anerkendelse, idet Arbejdsskadestyrelsen fandt diskusprolapsen i nakken forårsaget af, at sikrede på grund af en voldsom beboer fik et ryk i halsen.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse.

De anmeldte nakkesmerter/diskusprolaps i nakken var ikke en arbejdsskade.

Ankestyrelsen lagde til grund, at en beboer den 1. maj 2006 tog hårdt fat i sikredes venstre overarm og hånd og klemte til. Beboeren holdt fast i sikredes overarm og slog ud efter hendes hoved med en knyttet næve. Per refleks kastede sikrede sig tilbage og undveg slaget, men mærkede et knæk/ryk i nakken. Sikrede fik tillige et blåt mærke på venstre overarm og ømhed svarende til hånden.

Ankestyrelsen fandt, at hændelsen, hvor en vred beboer pludseligt greb ud efter sikrede og tog hårdt i venstre overarm og klemte til, var egnet til at forårsage gener (et blåt mærke) på venstre overarm.

På baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger fandt Ankestyrelsen det derimod ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen den 1. maj 2006 havde forårsaget sikredes aktuelle nakkegener/diskusprolaps, selvom der var tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og forværringen af nakkegenerne.

I vurderingen indgik, at der ved bevægelsen, hvor sikrede kastede sit hoved tilbage for at undgå et slag og derved mærkede et knæk/ryk i nakken, var tale om en beskeden og indirekte belastning af nakken. Herudover var der ved røntgenundersøgelse i januar 2006 fundet massiv forudbestående sygdom svarende til nakkehvirvelsøjlen i form af degenerative forandringer, og sikrede var allerede i februar 2006 henvist til reumatologisk diskusambulatorium under diagnose obs. for diskusprolaps i nakken.

Dato for underskrift

26.01.2009

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 15. november 2019, da den er erstattet af principmeddelelse 61-19.

Paragraf

§ 5 § 6

Journalnummer

1205718-07