En dreng havde siden vuggestuealderen haft problemer i form af uro og koncentrationsbesvær. Han blev som 6-årig diagnosticeret med DAMP og fik i perioder Ritalin. Efter forældrenes skilsmisse havde han tiltagende problemer i form af stort sygefravær, overvægt og manglende livslyst. Moderen var beskrevet som paranoid og manipulerende, og drengen var under stor påvirkning af hende.
I 2007 modtog kommunen underretning fra statsforvaltningen og en børnelæge på grund af drengens påfaldende adfærd og voldsomme overvægt. Han var voldsomt udadreagerende i situationer, hvor der blev stillet krav til ham, og i konfliktsituationer blev han aggressiv og ville hjem.
Kort efter blev drengen anbragt uden for hjemmet med samtykke, og det blev samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en forældreevneundersøgelse.
I januar 2008 ønskede moderen ikke at aflevere drengen efter juleferie, og hun meddelte samtidig, at hun ikke længere ønskede at deltage i forældreevneundersøgelsen.
Børn og unge-udvalget traf herefter afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og om overvåget samvær i 6 måneder.
Samværet blev fastsat til 4 timer hver 14. dag.
Det var beskrevet, at kontakten mellem moderen og drengen ved samvær var minimal, og at den primært var mellem drengen og hans lillebror.
Det var også beskrevet, at der var bekymring for, at moderen inddrog drengen i alt vedrørende sagen om anbringelse.
Moderen klagede ved sin advokat over afgørelsen.