Ankestyrelsens principafgørelse 214-09

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 101

Socialministeriets vejledning nr. 4 til serviceloven om botilbud til voksne af 5. december 2006 - punkt 203 til 220

En kvinde søgte kommunen om betaling af døgnophold på et behandlingscenter for behandling af sit medicinbrug.

Kommunen meddelte afslag med den begrundelse, at servicelovens § 101 var møntet på stofmisbrugere og ikke på misbrugere af lægeordineret medicin.

Kommunen henviste til sit behandlingsforslag, hvorefter kvinden blev udtrappet af medicinen samt modtog støttende samtaler og akupunktur.

Kommunen oplyste, at det efter Sundhedsstyrelsens oplysninger var den privat praktiserende læges ansvar at udtrappe eventuelle patienter af et medicinmisbrug.

Det sociale nævnhjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling efter forinden at have sikret sagen belyst.

Nævnet fandt, at kvinden var omfattet af servicelovens bestemmese i § 101, da kvinden på tidspunktet for kommunens afgørelse var afhængig af vanedannede medicin i form af Contalgin, Codein og Alpox.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det i vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud m.v. til voksne, punkt 204 var beskrevet, hvad der skulle til for, at en misbruger kunne betegnes som omfattet af personkredsen i servicelovens § 101. Nævnet henviste til vejledningens punkt 203 til 220 om betingelser og fremgangsmåde vedrørende kommunes forpligtelse til hjælp efter serviceloven.

Det fremgik videre af nævnets afgørelse, at kvinden selv efterfølgende havde løst sit misbrugsproblem ved med familiens økonomiske hjælp at tage ophold på et behandlingscenter.

Nævnet fandt, at selv om et kommunalt tilbud efter servicelovens § 101 nu var uden betydning i forhold til det tidligere misbrugsproblem, skulle kommunen alligevel træffe en ny lovlig beslutning.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen anførte, at Sundhedsstyrelsen skelnede mellem stofmisbrug og lægemiddelafhængighed og henviste til Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9881 af 8. juni 2007 om afhængighedsskabende lægemidler.

Kommunen gjorde gældende, at ifølge vejledning nr. 4 til serviceloven blev stofmisbrug defineret således (punkt 204):” En stofmisbruger er fysisk og/eller psykisk afhængig af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer (rusmidler) i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående samt samfundet. ”

Hverken alkohol- eller medicinmisbrug var efter kommunens opfattelse omfattet af denne definition.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at kvindens misbrug var omfattet af servicelovens § 101 på baggrund af den medicin, hun på daværende tidspunkt var afhængig af sammenholdt med vejledning nr. 95 af 5. december 206 om botilbud m.v. til voksne punkt 204.

Nævnet bemærkede endvidere, at præparatet Contalgin var opiodagonist, Codein var en svag opiodagonist, og Alprox var anxiolytikum af benzodiazepingruppen.

Nævnet bemærkede, at Sundhedsstyrelsens vejledning lå uden for nævnets kompetence.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om behandling af medicinmisbrug efter lægeordineret medicin var omfattet af lovbestemmelsen om behandling af stofmisbrug efter serviceloven.

Note:

Resuméet er blevet korrigeret den 29. januar 2010

Ankestyrelsen fandt, at medicinmisbrug var omfattet af servicelovens bestemmelser.

Sagen blev derfor hjemvist til kommunen, som skulle træffe ny afgørelse efter servicelovens bestemmelser om stofmisbrug.

Ankestyrelsen henviste til Socialministeriets vejledning nr. 4 til serviceloven om botilbud til voksne af 5. december 2006, punkt 204. Det fremgik heraf, at stofmisbrug også kan omfatte alkohol, stoffer som opiater og opiatlignende stoffer (f.eks morfin, heroin, ketogan, metadon), kokain, amfetamin lignende stoffer (f.eks ecstacy), hallucinogener (fa LSD og visse svampearter, cannabis præparater (f.eks hash og marihuana) samt benzodiazpiner.

De stoffer, som kvinden havde været afhængig af, var således omfattet af de stoffer, som er nævnt i vejledningens punkt 204.

En stofmisbruger er ifølge Socialministeriets vejledning fysisk og/eller psykisk afhængig af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer (rusmidler) i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående samt samfundet.

Det fremgik videre af punkt 204, at indsatsen i forhold til stofmisbrugere efter serviceloven som udgangspunkt retter sig mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, som følger med misbruget.