Ankestyrelsens principafgørelse 67-09

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

04-10-2011

Kong Christian Den Femtes Danske Lov - Lov af 15. april 1683 -

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7

Lov om forældelse af fordringer - lov nr. 522 af 6. juni 2007 - § 30, stk. 1

Sikredehavde i perioden 1967-2006 været beskæftiget som murerarbejdsmand ogjord- og betonarbejder. Hanudførte støbearbejde og jernbinding. Sikredefik første gang rygsmerter i 1973. Han fik i 1985 noget sværere smerter i lænderyggen, hvorefter han begyndte at få behandling hos kiropraktor. Sikrede oplevede i 2005 en forværring afsmerterne i lænderyggen.

Arbejdsskadestyrelsen modtog i oktober 2006 en anmeldelse fra arbejdsmedicinsk klinik angående en rygsygdom, somvar forårsaget af tilskadekomnesmangeårige beskæftigelse som jord- og betonarbejder.

Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse med den begrundelse, at det anmeldte krav efter lovgivningen om arbejdsskader var forældet efter den 20-årige forældelsesregel i Danske Lov. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at ryggenerne opstod mere end 20 år, før anmeldelse skete.

I klagen gjorde sikrede gældende, at ryggenerne først i 2005 blev kroniske. Det blev anført, at detvar alment kendt, at mange havde forbigående tilfælde af smerter i lænderyggen. Det blev oplyst, at han I 1973 havde forbigående smerter i ryggen. I 1985 var han sygemeldt 1-2 dage på grund af smerter i lænderyggen og søgte herefter kiropraktor lejlighedsvist. I 2005 fik han stærke arbejdsrelaterede smerter i lænderyggen i forbindelse med støbearbejde. Der var herefter tale om kroniske forandringer og smerter. Først på dette tidspunkt var der således tale om en rygsygdom. Sagen blev behandlet principielt med henblik på belysning af beregning af forældelsesfristen i Danske Lov 5-14-4.

Ankestyrelsen vurderede, at krav på erstatning i anledning af den anmeldte sygdom ikke var forældede.

Efter Danske Lov skulle man gøre sit krav gældende senest 20 år efter, at kravet var opstået. Et krav om anerkendelse af en erhvervssygdom ansås for at være opstået senest på det tidspunkt, hvor den arbejdsmæssige belastning var ophørt. kravet var imidlertid opstået tidligere, såfremt samtlige omstændigheder, som begrundede det mulige krav, forelå på et tidligere tidspunkt.

Lænderygsygdomme blev optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme i 1999, hvor betingelserne for anerkendelse bl.a. var, at der var tale om daglige eller hyppige smerter. For så vidt angik anerkendelse af lænderyglidelser uden for fortegnelsen vurderede Ankestyrelsen ligeledes, at mere forbigående symptomer og smerter ikke ville kunne anerkendes.

Ankestyrelsenlagdetil grund, atrygsmerterne debuterede i 1973, hvorsikrede fik et knæk i ryggen. Han fik frem til 1985 af og til knæk i ryggen, der gav smerter i lænden. Han kunne som regel genoptage arbejdet efter et par dage, hvorhan havde modtaget smertestillende behandling afsin læge.

Ankestyrelsenlagde endvideretil grund, athan i november 1985 fik et nyt og noget voldsommereknæk i ryggen. Han havde herefter tilbagevendende episoder med rygsmerter gennem årene, hvorforhan fik behandlinger hos en kiropraktor, når smerterne vendte tilbage. I november 2005 fikhan pludselig voldsomme rygsmerter i forbindelse med håndtering af en 3,5 kilo tung maskine, somhan havde arbejdet med i længere tid. Han overgik efterfølgendetil efterløn, dahan ikke kunne fortsætte med at arbejde som jord- og betonarbejder.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund ikke, at detvar dokumenteret, athan havde et krav på erstatning efter loven i 1973, hvorhan oplevede det første knæk i ryggen. Ankestyrelsen fandt ej heller, at det voldsommere knæk i ryggen i 1985, og det efterfølgende forløb indebar, at der var stiftet et krav på erstatning efter loven før det seneste knæk i ryggen i 2005.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.