Ankestyrelsens principafgørelse 154-09

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme -

Sag nr. 1 (j. nr. 1217052)

En 35-årig kvinde havde i årene 1993 til 2007 været beskæftiget som rengøringsassistent på hotel og teater. Arbejdstiden varierede fra 25 til 40 timer ugentligt. Der var tale om fast opdeling af rengøringsarbejdet i områder.

Der var tale om varierende opgaver herunder med rengøring af svømmehal med dertil hørende lokaler, rengøring af kontorer, tømning af skraldespande, aftørring af borde og gelændere, rengøring af toiletter, afkalkning af fliser på toiletter, vask af toiletgulve med moppe, støvsugning af kontorområder og tjenergang, hvor der undervejs blev flyttet stole frem og tilbage, støvsugning af trapper, støvsugning af enkelte gulvtæpper, rengøring af lobby med gulvvask af store gulvarealer med maskine, afvaskning af kanter, rengøring af restauranter med vask af træ- og linoleumsgulve, gulvvask med brug af moppe, vask af gulve efter oliering af gulvene i teatersal samt 1-2 gange årligt polering af gulve med brug af polermaskine.

Der var samlet tale om udsættelse for gulvvask med brug af moppe ca. 2 timer dagligt. Fra 1993 til 2001 var der tale om belastning i forbindelse med afkalkning af fliser 1-2 gange om måneden, hvor der anvendtes kraftfulde arbejdsbevægelser. Fra 2001 var der tale om afkalkning af fliser dagligt, dog uden brug af kraftfulde arbejdsbevægelser.

Der havde siden 1994-1995 været tiltagende gener i form af sovende føleforstyrrelser i højre hånd og højre hånds 1.-3. fingre. Grundet kraftig forværring af symptomerne i september 2006 blev der henvist til sygehus, hvor der ved nerveledningshastighedsundersøgelse blev konstateret højresidigt karpaltunnelsyndrom. I december 2006 foretoges operation med god effekt.

Egen læge anmeldte i december 2006 højresidigt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom.

Sagen blev forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der på et møde i maj 2008 indstillede til, at sagen skulle afvises, idet de beskrevne arbejdsmæssige belastninger ikke udgjorde en særlig risiko for udvikling af karpaltunnelsyndrom.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 19. august 2008 afgørelse om afvisning af anerkendelse af sygdommen efter fortegnelsen over erhvervssygdomme samt afslag på anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anerkendelse af sygdomme i skulder, arm og hånd efter beskæftigelse med rengøringsarbejde.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af højresidigt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom.

Ankestyrelsen fastslog, at arbejdet med gulvvask med brug af moppe indebar hurtigt gentagne og akavede arbejdsbevægelser med brug af kraft, men fandt at den tidsmæssige udstrækning af dette arbejde ikke havde været tilstrækkeligt til, at dette kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet det belastende arbejde ikke havde været udført mere end ca. 2 timer dagligt.

Ankestyrelsen fastslog videre, at arbejdet fra 1993 til 2001 med at afkalke fliser under anvendelse af kraftfulde arbejdsbevægelser indebar en relevant påvirkning i forhold til udvikling af karpaltunnelsyndrom, men fandt at dette arbejde heller ikke havde haft en tidsmæssig udstrækning, der kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet dette arbejde alene blev udført 1-2 gange om måneden.

Ankestyrelsen fastslog endvidere, at arbejdet med afkalkning af fliser efter 2001 ikke havde indebåret tilstrækkelig relevante påvirkninger til, at det kunne medføre udvikling af karpaltunnelsyndrom, selvom dette arbejde blev udført dagligt. Ankestyrelsen lagde herunder særligt vægt på, at det var beskrevet, at afkalkning af fliser efter 2001 blev udført med en svamp uden anvendelse af kraftfulde arbejdsbevægelser. På baggrund af beskrivelsen af dette arbejde, fandt Ankestyrelsen, at arbejdet ikke havde indebåret sådan repetitivitet, at der kunne ses bort fra, at arbejdet ikke samtidigt havde været tilstrækkelig kraftfuldt og/eller akavet.

Ankestyrelsen fastslog endvidere, at arbejdet med betjening af gulvvaskemaskine svarende til et par timer om ugen, betjening af polermaskine 1-2 gange om året, støvsugning, aftørring af borde, vindueskarme og gelændere, tømning af skraldespande, rengøring af toiletter, rengøring af omklædningsrum samt klargøring af værelser med skift af sengetøj, aftørring af møbler, støvsugning og rengøring af toilet og bad, ikke havde indebåret arbejdsbevægelser, der kunne karakteriseres som værende tilstrækkeligt repetitive, akavede eller kraftfulde i en tilstrækkelig tidsmæssig udstrækning til, at påvirkningerne kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen lagde herunder særligt vægt på, at arbejdet havde indebåret varierende funktioner, der heller ikke efter en samlet vurdering kunne anses for relevante i forhold til udvikling af karpaltunnelsyndrom.

Efter en samlet vurdering af alle arbejdsfunktionerne som rengøringsmedarbejder fandt Ankestyrelsen, at arbejdet ikke havde indebåret tilstrækkelige påvirkninger til, at sygdommen i form af højresidigt karpaltunnelsyndrom kunne anerkendes i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt C. 2.b.

Der havde efter det oplyste i sagen ikke været tale om udsættelse for andre af de påvirkninger, der er nævnt under fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt C. 2.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse uden for fortegnelsen, idet der ikke var ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvikling af karpaltunnelsyndrom. Det beskrevne arbejde havde heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning eller belastning af hånd/håndled, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad måtte antages at være årsag til det højresidige karpaltunnelsyndrom.