Ankestyrelsens principafgørelse 19-09

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 1115 af 24. november 2008 - § 4, stk. 3, nr. 1

En kvinde var blevet gravid ved kunstig befrugtning. Inseminationen var sket på en privat sædbank, der opfyldte sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd. Donoren var anonym.

Byretten havde hævet sagen om faderskab, idet der ikke var oplyst nogen fadermuligheder, og ingen kunne antages at kunne identificeres eller findes.

Kommunen gav afslag på ansøgning om særligt børnetilskud. Kommunen vurderede, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for at modtage særligt børnetilskud, da hun bevidst havde valgt at få barn som eneforsørger via kunstig befrugtning. Kommunen vurderede, at dette valg måtte sidestilles med, at en enlig adoptant påtog sig den fulde forsørgerpligt overfor barnet.

Kvinden klagede til det sociale nævn.

Det sociale nævn fandt, at kvinden havde ret til særligt børnetilskud. Nævnet fandt ikke grundlag for at valg af kunstig befrugtning kunne sidestilles med, at en enlig adoptant påtog sig den fulde forsørgerpligt overfor barnet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet på principielt møde for at afklare, om der kunne ydes særligt børnetilskud i henhold til § 4, stk. 3, nr. 1, i børnetilskudsloven, når faderskabet ikke kunne fastslås, fordi undfangelse var sket ved kunstig befrugtning.

Note:

Note *) Det kan tilføjes, at Folketinget den 19. december 2008 vedtog en ændring af loven, således at der ikke er ret til særligt børnetilskud for et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde. Loven træder i kraft 1. januar 2009. Ændringen får virkning for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget efter lovens ikrafttræden.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden havde ret til særligt børnetilskud.

Det fremgår af reglerne i børnetilskudsloven, at særligt børnetilskud ydes, når faderskabet til barnet ikke er fastslået.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om, at faderskabet ikke havde kunnet fastslås.

Ankestyrelsen havde efter en gennemgang af forarbejderne til reglerne i børnetilskudsloven ikke fundet holdepunkter for at antage, at der ikke kunne være ret til særligt børnetilskud i en situation, hvor befrugtning var sket med sæd fra en anonym sæddonor, og hvor sæden var formidlet af en sædbank, som opfyldte sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd.

Der kunne ikke ved afgørelsen lægges vægt på, at kvinden selv havde valgt at blive gravid, uden at der kunne fastslås en far til barnet.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at en sproglig forståelse af børnetilskudsloven umiddelbart gav ret til særligt børnetilskud, når faderskabet ikke kunne fastslås. Ankestyrelsen fandt derfor, at der ikke kunne lægges vægt på moderens overvejelser og motiver for at vælge at blive gravid uden, at faderskabet kunne fastslås.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.