Ankestyrelsens principafgørelse 256-09

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 42

Underlærer- og pædagogstrejken opstod der et akut pasningsbehov, da et forældrepar ikke turdeoverlade pasningen af deres datter til andre end de strejkeramte pædagoger og lærere. Forældrene søgte, straks da konflikten brød ud, kommunen om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene passede herefter i strejkeperioden datteren på skift.

Kommunen gav afslag på ansøgning med den begrundelse, at reglerne om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ikke kunne finde anvendelse i en konflikt, der berørte arbejdsmarkedets parter. Kommunen anførte endelig, at forældrenes situation som følge af konflikten ikke var væsentlig anderledes end for andre forældre, der af den ene eller anden grund var berørt heraf i forhold til deres egen arbejdssituation.

Det sociale nævntiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at behovet for pasningen i hjemmet ikke var en følge af datterens nedsatte funktionsevne, men opstod som følge af en strejke hos personalet på henholdsvis skolen og i skolefritidsordningen.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at forældrene ikke havde andre muligheder for pasning af datteren under strejken end, at den ene af dem tog fri fra arbejde. Det skyldtes, at ingen andre kunne passe datteren på grund af hendes nedsatte fysiske funktionsevne.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen af sagen, at pasningsproblemer som følge af strejker vartilfælles med andre forældre i samme situation under strejke, samt at problemer med at finde en egnet børnepasser i en sådan situation, som i tilfælde af sygdom hos barnet, var op til forældrene at løse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var mulighed for at yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af et handicappet barn under en strejke hos personalet på henholdsvis skole og i skolefritidsordning.

Forældrene var ikke berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste opstået som følge af et pasningsbehov under en strejke i deres datters skole og i skolefritidsordning.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.

Ankestyrelsen anførte, at formålet med servicelovens regler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste var at tilgodese, at børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse havde nogle særlige behov, som kunne medføre tabt arbejdsfortjeneste for forældrene, når barnet blev forsørget i hjemmet.

Det almindelige kompensationsprincip indebar, at familier med et handicappet barn skulle kompenseres for følgerne af barnets nedsatte funktionsevne.

Det var reglernes hovedelement, at ydelse af dækning for tabt arbejdsfortjeneste var betinget af, at det var en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet blev passet i hjemmet, og at det var mest hensigtsmæssigt, at det var moderen eller faderen, der passede det.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen hovedvægten på, at pasningsbehovet udelukkende var opstået som følge af strejken hos personalet på datterens skole og i skolefritids ordningen, og ikke som følge af datterens nedsatte fysiske funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på oplysningerne om datterens helbredsforhold, og at kommunen på grund af strejken ikke havde mulighed for at stille de tilbud om specialskole og skolefritidsordning til rådighed, som ellers i det daglige kunne imødekomme datterens særlige behov for støtte.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at en strejke på skole og skolefritidsordning i almindelighed ville medføre et pasningsbehov for alle forældre med pasningskrævende børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.