En opvaskemaskine kunne ikke anses for at være et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo.
En opvaskemaskine var et forbrugsgode, idet den blev fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Der var dog ikke tale om, at forbrugsgodet normalt indgik i sædvanligt indbo og fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at en opvaskemaskine, selv om den var rimeligt udbredt i befolkningen i almindelighed, ikke kunne betragtes som sædvanligt indbo som f.eks. en vaskemaskine.
Der indgik i sagen, at det fra Danmarks Statistik var oplyst, at en opvaskemaskine fandtes i 65% af alle familier.
Ankestyrelsen tiltrådte såledesdet sociale nævnsafgørelse om hjemvisning.
Det betød, at kommunen skulle tage stilling til, om opvaskemaskinen i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet for ansøger.