Ankestyrelsens principafgørelse 113-09

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 13, stk. 8 og § 11

En kvinde var kontanthjælpsmodtager, og der blev udbetalt supplerende kontanthjælp til ægtefællen på grund af svingende indtægter.

Kommunen traf afgørelse om, at kvinden ikke var berettiget til kontanthjælp fra den 1. juni 2007. Kommunen henviste til, at ægtefællen var i fuldtidsarbejde, hvor timefradraget ville have udløst supplement til ham i juli 2007. På denne baggrund faldt hun for 300 timers reglen, og kontanthjælpen ophørte.

Beskæftigelsesudvalget ændrede kommunens afgørelse og vurderede, at kvinden havde ret til kontanthjælp fra den 1. juni 2007. Begrundelsen herfor var, at 300 timers reglen kun gjaldt ægtepar og forudsatte, at begge ægtefæller havde ret til kontanthjælp.

Nævnet lagde vægt på, at ægtefællen var fuldtidsansat og havde en løn, der oversteg den kontanthjælp, han ellers ville være berettiget til. At han var ansat inden for et lavlønsområde, var ikke en socialbegivenhed og kunne derfor ikke bevirke, at han havde ret til kontanthjælp. Dette gjaldt også, selv om han i perioder havde en løn, der efter timefradrag ikke oversteg kontanthjælpssatsen.

Kommunen anførte bl.a., at det, at ægtefællen i perioder fik udbetalt kontanthjælp, skyldtes den svingende indtægt samt benyttelse af timefradrag i ægteparrets kontanthjælpsberegnin. og skyldtes en afledt socialbegivenhed fra hustruen.

Det var kommunens opfattelse, at der ikke for manden forudsattes en selvstændig social begivenhed for, at ægteparret var omfattet af 300 timers reglerne, men at ægteparret var omfattet, når der rent faktisk blev udbetalt kontanthjælp til både mand og hustru. Kommunen henviste i den forbindelse til Principafgørelse A-1-08.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning af praksis for anvendelse af 300 timers reglen.

Kvinden havde ikke ret til kontanthjælp. Hun havde ikke dokumenteret 150 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at 300 timers reglen om, at en ægtefælle, der ikke havde dokumenteret mindst 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste 24 måneder (150 timer inden for 12 måneder i reglens første gyldighedsperiode), ikke var berettiget til hjælp, omfattede alle ægtepar, der havde modtaget kontanthjælp på de høje satser i sammenlagt 2 år.

Beskæftigelsesudvalget vurderede, at ægtepa, hvor den ene ægtefælle var kontanthjælpsmodtager, og den anden ægtefælle var i fuldtidsbeskæftigelse, men modtog eller var berettiget til supplerende kontanthjælp, ikke var undtaget fra 300 timers reglen.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på ordlyden af aktivlovens § 13, stk. 8, hvorefter bestemmelsen omfattede ægtepar, der var berettiget til hjælp efter lovens § 11. I dette tilfælde var begge ægtefæller berettiget til hjælp efter § 11. Selv om hjælpen udmåltes til forskellige beløb pr. måned, og i enkelte måneder til 0 kr. til den ene ægtefælle, var manden i hele forløbet vurderet som omfattet af § 11 og havde en afledet ret til udmåling af supplerende hjælp som følge af kvindens ret til kontanthjælp.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at kravet om 150 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder opgjordes individuelt for hver ægtefælle.

Det betød, at kvinden skulle dokumentere, at hun havde opfyldt beskæftigelseskravet for at modtage kontanthjælp.

Beskæftigelsesudvalget ændrede således afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet.

Afgørelsen medførte ikke, at kvinden skulle tilbagebetale det udbetalte beløb.