Kommunen traf afgørelse om, at en arbejdsgiver til en lønmodtager i fleksjob ikke havde ret til efterbetaling af løntilskud for mere end 3 måneder.
Begrundelsen var, at lønindplaceringen fra etablering af fleksjobbet i 2000 havde været korrekt. Kommunen mente, at det herefter var arbejdsgiverens ansvar at sikre sig, at overenskomsten blev fulgt. Kommunen ville udbetale løntilskud i forhold til den ændrede løn for fremtiden.
Ved genvurderingen af sagen anførte kommunen yderligere, at kommunen i bevillingsskrivelsen i januar 2000 havde fastsat regler for indhentning af refusion, således at dette skulle ske kvartalsvis.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse således, at arbejdsgiveren havde ret til efterbetaling af løntilskud, dog begrænset af reglerne om forældelse af fordringer. I den konkrete sag var forældelsesfristen 5 år.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats var fastsat bindende regler for refusion af den af arbejdsgiveren udbetalte løn.
Afgørelsen blev anket af kommunen, som navnlig anførte, at kommunen i bevillingsskrivelsen havde fastsat regler om, at indhentning af refusion skulle ske kvartalsvis. Kommunen havde således tilrettelagt samarbejdet og de nærmere fremgangsmåder herfor i fleksjobaftalen.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om en arbejdsgiver, der havde udbetalt for lidt i løn til en medarbejder i fleksjob,var afskåret fra at få udbetalt løntilskud fra kommunen for det efterbetalte beløb.
