Ankestyrelsens principafgørelse 55-09

Lov om fleksydelse - lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007 - § 17, stk. 1, § 17, stk. 2 og § 17, stk. 3

En kvinde overgik til fleksydelse fra den 1. oktober 2006. I efteråret 2007 rejste hun spørgsmål om beregningen af ydelsen, da hun mente, at hun havde ret til det fulde maksimum af sygedagpengenes højeste beløb.

Kommunen fastholdt beregningen.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var i overensstemmelse med reglerne i fleksydelsesloven, at kommunen havde anvendt gennemsnittet af den indtægt i form af ledighedsydelse, som kvinden havde haft i de forudgående 12 måneder før overgangen til fleksydelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at belyse praksis for beregning af fleksydelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kvindens fleksydelse var beregnet efter reglerne.

Uanset bestemmelsen om, at det højeste beløb, der kunne udbetales i fleksydelse, svarede til 91% af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, kunne fleksydelsen ikke overstige et gennemsnit af hendes indtægt i de forudgående 12 måneder før overgangen til fleksjob.

De indtægter, der indgik i beregningen af fleksydelse, var lønindtægt i fleksjob, dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, ledighedsydelse, kontanthjælp og særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det betød, at fleksydelsens størrelse afhang af de faktiske indtægter fra disse ydelser før overgangen til fleksydelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.