Ankestyrelsens principafgørelse 26-09

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 6, stk. 1

Sag nr. 2 (j.nr.1207591-07)

Sikrede deltog den 13. og 14. november 2004 i en personaleweekend, hvor temaet var forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i børnehaven, hvor hun arbejdede. I arrangementet deltog chef, souschef og personale, samt en ekstern supervisor. Den første dag tog sikrede selv spørgsmålet om problemerne med sin § 28-aftale op og dette blev drøftet mellem sikrede og kollegaer. Dagen efter tog supervisoren af egen drift spørgsmålet om § 28-aftalen og sikredes forhold til kollegaerne op igen. På trods af at sikrede flere gange sagde fra, insisterede supervisoren på, at emnet skulle diskuteres. Efterfølgende sagde sikredes chef noget, som både sikrede og flere kollegaer opfattede, som om sikrede blev afskediget. Sikrede brød herefter grædende sammen og forlod lokalet. Ved en retssag afgav flere af sikredes kollegaer vidneforklaringer. Flere af sikredes kollegaer var også påvirkede af forløbet den 14. november 2004. Flere af vidnerne opfattede, ligesom sikrede, de bemærkninger der faldt, som en reel fyring af sikrede. Sikrede henvendte sig til egen læge den 15. november 2004, hvor sikrede var i en svær reaktiv krise med depressive tanker.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 19. april 2007 afgørelse i sagen. Styrelsen afviste at anerkende hændelsen som en ulykke, idet styrelsen ikke fandt påvirkningen egnet til at medføre en psykisk arbejdsskade.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ulykken den 14. november 2004, hvor sikrede fik en krisereaktion efter at have været udsat for chikanøs

adfærd, var en arbejdsskade.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede den 13. og 14. november 2004 deltog i en personaleweekend med henblik på at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø i den børnehave, hvor hun var ansat. I arrangementet deltog chef, souschef og personale, samt en ekstern supervisor. Den 13. november 2004 var det indledningsvis forholdet mellem chef og souschef, der blevet taget op. Efter at dette var afsluttet, tog sikrede selv spørgsmålet om problemerne med hendes § 28-aftale op, herunder at sikrede havde dårlig samvittighed overfor kollegaerne, fordi der ikke var tilstrækkelig vikardækning under hendes sygemeldinger. Der kom en diskussion om dette, og sikrede og kollegaer følte, at dette blev afsluttet. Dagen efter tog supervisoren af egen drift spørgsmålet om sikredes § 28-aftale og forholdet til kollegaerne op igen. Selvom sikrede flere gange sagde, at denne diskussion var afsluttet, insisterede supervisoren på, at emnet skulle diskuteres. På et tidspunkt trak supervisoren, chefen og souschefen sig tilbage for at diskutere. Herefter kom sikredes chef tilbage og sagde noget, som både sikrede og flere af sikredes kollegaer opfattede, som om sikrede ville blive afskediget. Sikrede brød herefter grædende sammen og forlod lokalet og gik en tur. Det fremgik af vidneforklaringerne i en retssag efter erstatningsansvarsloven, at flere af sikredes kollegaer, der deltog den 14. november 2004, også var meget påvirkede af forløbet. Flere af vidnerne opfattede også situationen, og de bemærkninger der faldt, som en reel fyring af sikrede. Sikrede henvendte sig hos egen læge den 15. november 2004, hvor lægen fandt sikrede i en svær reaktiv krise med depressive tanker.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede ved det beskrevne hændelsesforløb havde været udsat for chikanøs adfærd, der havde været subjektivt krænkende og grænseoverskridende. Ankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forløbet den 14. november 2004 var så ekstraordinært psykisk belastende, at det var egnet til at medføre en psykisk skade i form af en umiddelbar psykisk reaktion – en krise.