En kommune gav afslag efter aktivlovens § 82på økonomisk hjælp tilbetaling af en tandbehandling på 6.014 kr.
Kommunen vurderede, at ansøger selv kunne afholde udgiften, eventuelt med en afdragsordning med tandlægen. Kommunen lagde yderligere vægt på, at det kunne konstateres fra kontoudskrifter fra banken, atansøger havde fået 11.607 kr. tilbage i skat den 19. marts 2008 og samme dag havde hævet 11.000 kr.
Ansøger klagede over kommunens afgørelse.
Omansøgers personlige forhold fremgik det, at han havde en støttekontaktperson. Denne havde oplyst, at ansøger psykisk var meget dårlig,ofte psykotisk, manglede overblik, realitetssans og var meget impulsstyret. Ansøger var i gang med en psykiatrisk udredning. Der var formodning om bl.a. ADHD.
Det sociale nævnhjemviste den 29. august 2008 sagen til fornyet behandling i kommunen.
Nævnet lagde vægt på, at det var ansøgers økonomiske forhold på ansøgningstidspunktet, der skulle benyttes ved vurderingen af, om en ansøger, jf. § 82 i aktivloven, selv havde økonomisk mulighed for at afholde den ansøgte udgift.
Der blev lagt vægt på, at det fremgik af sagens akter, at ansøgningen blev modtaget i kommunen den 31. marts 2008. Det var derfor ansøgers økonomiske forhold på det tidspunkt, der skulle anvendes ved vurderingen af, hvorvidt han selv havde økonomisk mulighed for at afholde den ansøgte udgift til tandbehandling.
Ifølge kontoudskrift fra ansøgers bank blev der den 19. marts 2008 hævet 11.000 kr. fra hans bankkonto samme dag, som der var indbetalt 11.607 kr. på kontoen fra Skat. Nævnet lagde til grund, at hovedparten af udbetalingen fra skat var forbrugt på ansøgningstidspunktet.
Nævnet fandt ikke, at nævnet kunne lægge vægt på oplysninger om formue, som ikke længere eksisterede på ansøgningstidspunktet. Ansøger havde på ansøgningsskemaet oplyst 0 kr. i formue. Det forhold, at ansøger havde underskrevet ansøgningen den 18. marts 2008 kunne ikke føre til andet resultat, idet det ikke var datoen for underskriften, men datoen for ansøgningens modtagelse i kommunen, som var afgørende.
Det fremgik yderligere af nævnets afgørelse, at kommunen ved den fornyede behandling af sagen skulle tage stilling til ansøgers mulighed for selv at afholde udgiften, når der bortsås fra udbetalingen fra Skat. Endelig skulle kommunen tage stilling til, om den ansøgte tandbehandling kunne anses som nødvendigt og helbredsmæssigt velbegrundet.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
Kommunen anførte i klagen til Ankestyrelsen, at ansøger forud for udbetalingen af overskydende skatvar blevet adviseret om, at udbetalingen ville komme. Kommunen fandt derfor, atansøger ikke ved ansøgningen havde opfyldt sin oplysningspligt.
Videre anførte kommunen, at hvis det antoges, at ansøger ikke var vidende om, at beløbet ville komme til udbetaling, var han forpligtet til at oplyse om ændringer i forhold til det, han havde oplyst.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, hvorvidt der ved en afgørelse efter aktivlovens § 82 kunne ses bort fra tilbagebetaling af overskydende skat, som umiddelbart forud for ansøgningen blev udbetalt og forbrugt af ansøger.
