Det fremgik af sagen, at en tidligere sprøjtemaler i 1981 fik anerkendt en arbejdsbetinget hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler. Méngraden blev fastsat til 8 procent.
I 1985 genoptog Arbejdsskadestyrelsen spørgsmålet om varigt mén efter hjerneskaden og fastsatte méngraden til 30procent.
I 1990 anmodede sikrede om genoptagelse af sagen om varigt mén efter hjerneskaden, hvilket Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen begge gav afslag på.
Der forelå ikke nogen anmeldelsesblanket eller lignende fra forløbet i starten af 80’erne. Der var imidlertid en speciallægeerklæring af februar 1981 fra en lungemediciner. Manden oplyste, at han havde arbejdet som autolakerer i 13 år.
Der var anvendt dels syntetisk lak dels tokomponentlak. Han fik først gener 3-4 år inden undersøgelsen. Generne bestod i sviende fornemmelse i halsen og brystet, fornemmelse af åndenød og pibende åndedræt. I ferier og lignende var han uden symptomer.
Lungefunktionsprøven var fuldstændig normal. Lægen stillede diagnosen astma. Tokomponentlakken indeholdt isocyanat, og lægen vurderede, at han var blevet sensibiliseret overfor stoffet. Han ville derfor i fremtiden formentlig få symptomer ved at blive udsat for selv små mængder isocyanat.
I forbindelse med genoptagelsessagen blev manden i 1985 undersøgt af en neuromediciner og en psykolog. Om astmaen fremgik det, at han ikke havde gener fra lungerne, dog var der tale om lejlighedsvis hoste og støjende åndedræt om natten. Diagnosen astma blev ikke stillet.
I 1990 blev han undersøgt af en arbejdsmediciner, som ikke nævnte astmaen overhovedet i erklæringen.
Den pågældende anmeldte astma som erhvervssygdom den 22. juni 2005.
Han blev undersøgt i februar 2005 af en arbejdsmediciner. Om astmaen fremgik det af erklæringen bl.a., at han fra 2000 og frem havde oplevet gener i form kortåndethed også i hvile.
Endelig blev han i december 2005 undersøgt af en lungemediciner. Det fremgik af undersøgelsen, at astmasymptomerne var ligeligt til stede på arbejdet og i fritiden.
Lægen konkluderede, atmanden med stor sandsynlighed havde astma, og at sygdommen kunne være forårsaget af faktorer på arbejdspladsen, men mest sandsynligt skyldtes den andre faktorer.
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at astmasygdommen ikke kunne anerkendes efter loven. Sygdommen var ifølge afgørelsen opstået i 2005.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for afbrydelse af forældelsesfristen.
Note:
Aktstykket 90, Folketinget 2010-11, giver mulighed for at yde særlig kompensation til tilskadekomne, hvis krav er forældet efter Danske Lov 5-14-4.
