Ankestyrelsens principafgørelse 107-09

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 1115 af 24. november 2008 - § 22

Lov om opkrævning af underholdsbidrag - Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 137 af 17. februar 2009 - § 2 og § 23a

Et forældrepar var enige omat bede Statsforvaltningen om at nedsætte faderens børnebidrag.

Inden Statsforvaltningen havde truffet afgørelse om nedsættelse af beløbet, søgte moderen kommunen om afkrævning af det hidtidige børnebidrag.

Det fremgik ikke klart af sagen, hvordan transaktionen var foregået, men faderen betalte beløbet til sin kommune, og moderens kommune udbetalte det fulde beløb til moderen. Betalingen foregik før den 9. april 2008.

Den 9. april 2008 traf Statsforvaltningen afgørelse om, at bidraget blev nedsat til normalbidraget med virkning fra den 16. marts 2008 og indtil videre.

Det fremgik af afgørelsen, at ændringen fik virkning fra et tidligere tidspunkt end afgørelsens dato, fordi sagen var trukket urimeligt langt ud.

Ifølge korrespondance mellem moderens kommune og faderen (26. /27. maj og 9. juni 2008) opfordrede han kommunen til at nedsætte bidragene startende fra juni måned, så det for meget betalte i marts/april kunne modregnes i de senere indbetalinger.

Kommunen svarede, at den havde et krav på faderen for hele det beløb, der var udbetalt til moderen. Kommunen mente ikke, at den havde lovhjemmel til at kræve det for meget betalte retur fra moderen. Kommunen mente, at faderen måtte gøre sit krav gældende over for moderen efter de privatretslige regler.

Faderen klagede herefter til sin egen kommune.

Faderens kommune sendte klagen videre til Statsforvaltningen, fordi de to kommuner ikke kunne blive enige om, hvem, der skulle besvare anken. Faderens kommune mente ikke, at moderen kunne have søgt bidraget for ½ år til september 2008 i god tro.

Ved sin afgørelse af 25. august 2008 stadfæstede det sociale nævn afgørelsen fra faderens kommune om opkrævning af bidrag den 16. marts 2008. Nævnet mente ikke, at det kunne behandle faderens klage om genopkrævning af for meget indbetalt børnebidrag pr. 16. marts 2008.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at da kommunen den 16. marts 2008 opkrævede beløbet hos faderen, var der endnu ikke truffet afgørelse ved Statsforvaltningen vedrørende nedsættelse af bidraget. Med hensyn til at få det for meget udbetalte beløb tilbage fra moderen, henviste nævnet til de almindelige domstole, idet der ikke var lovhjemmel til, at nævnet kunne træffe afgørelse om genopkrævning af for meget udbetalt børnebidrag ved bidragsberettigede.

I klagen til Ankestyrelsen anførte faderen blandt andet, at Statsforvaltningen traf afgørelse (om bidragets størrelse) den 18. januar 2008, og at barnets moder ikke var klar over, at det var det hidtidige beløb, hun søgte om.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om klageadgang og kompetence i sager om tilbagekrævning af for meget indbetalt børnebidrag.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen var berettiget til at opkræve fuldt børnebidrag den 16. marts 2008.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke var hjemmel for kommunen til at foretage genopkrævning hos modtageren af for meget opkrævet og udbetalt børnebidrag.

Ankestyrelsenkom såledestil samme resultat somdet sociale nævn, dog med den ændring, at kommunens afslag på genopkrævning kunne påklages tildet sociale nævn, men at der ikke var hjemmel til at foretage tilbagekrævning af for meget udbetalt beløb fra modtageren.

Kommunen var berettiget til at opkræve børnebidrag pr. 16. marts 2008, fordi barnets moder den 15. februar 2008 bad kommunen om at udbetale og afkræve tillæg til det fælles barn. Bidraget bestod af normalbidraget med tillæg af 100 procent af grundbeløbet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der først blev truffet afgørelse i Statsforvaltningen om nedsættelse til normalbidraget den 9. april 2008.

Kommunen havde således ikke kendskab til Statsforvaltningens afgørelse om nedsættelse af bidraget med virkning fra 16. marts 2008 på det tidspunkt, det hidtil gældende beløb blev opkrævet og betalt. Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne støttes ret på Statsforvaltningens brev af 18. januar 2008, når moderen efterfølgende søgte om at få det hidtidige beløb opkrævet.

Faderen bad herefter kommunen om at genopkræve forskellen mellem det betalte bidrag og det bidrag, der blev besluttet den 9. april 2008.

Kommunen skrev i sit resumé af sagen den 23. juni 2008, at der ikke var lovhjemmel til at indkræve bidraget fra den bidragsberettigede, da det ikke var kommunen, der havde et krav på berettigede, når bidraget ikke var udlagt forskudsvis. Kommunen henviste til, at det var de privatretslige regler, der gjaldt der, og kravet måtte gøres gældende over for den bidragsberettigede.

Det sociale nævn afviste at behandle klagen over kommunens afslag, og henviste til, at der ikke var hjemmel i de love, der henhørte under nævnets kompetence, til at træffe afgørelse om genopkrævning af for meget udbetalt børnebidrag ved bidragsberettigede. Nævnet henviste ligeledes til de almindelige domstole, hvis barnets moder ikke ville tilbagebetale det for meget udbetalte beløb.

Ankestyrelsen var enig i, at der ikke var lovhjemmel til, at kommunen kunne genopkræve for meget udbetalt børnebidrag fra den berettigede. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ved den næste opkrævning af børnebidrag kunne modregne det, faderen havde betalt for meget pr. 16. marts 2008.