Ankestyrelsens principafgørelse 165-09

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 16, § 24, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 3

Lov om sygedagpenge - lov nr. 1545 af 20. december 2006 om ændring af lov om sygedagpenge - § 1, nr. 4

En mand blev sygemeldt på grund af følgerne efter et færdselsuheld. Der var bl.a. dobbelt benbrud med kompliceret forløb. Kommunen kontaktede ham efter 7½ måned og skrev opfølgningsplan. Planen indeholdt hverken en konkret opfølgningsindsats eller et mål for opfølgning i forhold til borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Omkring 10 måneder efter sygemeldingen modtog borgeren et tomt skema til udfyldelse af ressourceprofil. Han udfyldte og returnerede skemaet, og i forbindelse med partshøring modtog han den færdige ressourceprofil sammen med de lægelige akter i sagen.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at dagpengene ophørte ved varighedsbegrænsningens indtræden. Med hensyn til § 27, stk. 1, nr. 3 var afgørelsen begrundet med, at han var helbredsmæssigt uafklaret, og at der ikke kunne siges noget sikkert hverken om raskmeldingstidspunktet eller om det fremtidige funktionsniveau.

Beskæftigelsesankeævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet kritiserede, at kommunen ikke havde foretaget en vurdering efter retssikkerhedslovens § 7a, men fandt efter en konkret vurdering ikke, at det kunne medføre, at afgørelsen blev ugyldig.

I klagen til Ankestyrelsen blev der henvist til, at der ikke var taget hensyn til ventetid for operation, at §7a ikke var overholdt, at opfølgningen havde været mangelfuld, og at de indhentede lægelige oplysninger ikke belyste den aktuelle tilstand særlig godt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, herunder hvilket oplysningsgrundlag en sådan afgørelse skulle træffes på.

Der kunne ikke træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Opfølgningsreglerne og ressourceprofilen opfyldte ikke lovens og bekendtgørelsens krav, og der var ikke foretaget vurdering efter § 7a. Disse sagsbehandlingsregler var garantiforskrifter, der skulle sikre, at derblev truffeten indholdsmæssigt rigtig afgørelse. Manglende overholdelse af reglerne indebar en formodning om, at afgørelsen indholdsmæssigt var påvirket.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der ikke i opfølgningsplanen var beskrevet en konkret opfølgningsindsats og et mål for opfølgningen i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede i den forbindelse, at det af ressourceprofilen fremgik, at sagsbehandleren vurderede, at borgeren havde udmærkede muligheder for at blive selvforsørgende igen, så snart den helbredsmæssige situation var afklaret i forhold til skånehensyn og fremtidigt funktionsniveau.

Beskæftigelsesudvalget vurderede på den baggrund, at kommunen inden varighedsbegrænsningens indtræden kunne have påbegyndt overvejelser om, hvilke ressourcer borgeren havde til brug for erhvervsskift, idet han uanset om gangfunktionen kunne genskabes, måtte antages ikke at kunne genoptage sit benbelastende arbejde.

Formodningen for, at den mangelfulde opfølgning havde påvirket afgørelsen. var således ikke afkræftet.

Kommunen måtte udarbejde en opfølgningsplan i overensstemmelse med §16. I planen måtte inddrages mulighederne for i sygeforløbet at give tilbud efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen måtte herefter træffe ny afgørelse om, hvorvidt forlængelsesmulighederne var opfyldt.

Kommunens og beskæftigelsesankenævnets afgørelser blev derfor ophævet, og sagen blev hjemvist til kommunen.