Ankestyrelsens principafgørelse 158-09

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 24 og § 28

Kommunen traf den 30. maj 2008 afgørelse om, at afgørelsen om forlængelse af sygedagpenge blev udsat i op til 4 uger fra varighedsbegrænsningens indtrædenden 31. maj 2008.

Årsagen var, at der ikke forelå en færdig ressourceprofil, og at sagen skulle vurderes med henblik på at afklare behovet for yderligere lægelige oplysninger.

Derefter ville kommunen tage stilling til, om sygedagpengene kunne forlænges.

Under udsættelsen af afgørelsen ville der ikke blive udbetalt dagpenge. Der var mulighed for at søge kontanthjælp i Jobcentret.

Kommunen traf den 9. juli 2008 afgørelse om, at der var ret til forlængelse af dagpengeperioden i op til 26 uger regnet fra 31. maj 2008.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at der var ret til dagpenge i op til 26 uger, regnet fra kommunens efterfølgende afgørelse om forlængelse den 9. juli 2008.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen først denne dag havde truffet afgørelse om, at hun opfyldte betingelserne for at få forlænget udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke som sket ved afgørelse af 30. maj 2008 gyldigt kunne standse dagpengeudbetalingen foreløbigt ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 2008 med den begrundelse, atkommunen ikke havde nået at udfærdige en ressourceprofil. Efter lovens § 28 skulle kommunen anvende arbejdsevnemetoden, før udbetalingen af sygedagpenge kunne ophøre på grund af varighedsbegrænsningen.

Det bemærkedes samtidig, at kommunen ikke kunne standse udbetalingen foreløbigt under kortere tids afventen af oplysninger, der forventedes at give et væsentligt bedre afgørelsesgrundlag, hvis den sene fremkomst af oplysningerne skyldtes kommunens egen sagsbehandling.

Kommunen klagede overbeskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at det var kommunens vurdering, at det hidtil ikke havde været muligt at foretage en administrativ forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, men at en af forlængelsesbetingelserne altid skulle være opfyldt ved varighedsbegrænsningens indtræden, for at udbetalingen af sygedagpenge kunne forlænges.

Efter beskæftigelsesankenævnets afgørelse kunne udbetalingen af sygedagpenge forlænges administrativt fra den 1. juni 2008 til den 8. juli 2008.

Kommunen var enig med beskæftigelsesankenævnet, for så vidt angik, at afgørelse af den 30. maj 2008 ikke var truffet på et gyldigt grundlag, men fandt samtidig, at efter hidtidig praksis skulle en af forlængelsesbetingelserne være opfyldt, for at der fortsat kunne udbetales sygedagpenge.

I den aktuelle sag ville der blive udbetalt sygedagpenge i ovennævnte periode uden forlængelsesgrund.

Beskæftigelsesankenævnet bemærkede ved genvurderingen, at det ikke var korrekt, at en af de 6 forlængelsesbestemmelser i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, altid skulle være opfyldt ,for at sygedagpenge kunne udbetales efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Der kunne således være tale om fortsat udbetaling med hjemmel i forvaltningsretlige regler, f.eks reglen om at ydelsen ikke kunne standses med tilbagevirkende kraft. Som et andet eksempel kunne nævnes sygedagpengelovens § 28, hvorefter kommunen skulle anvende arbejdsevnemetoden, før udbetalingen af sygedagpenge kunne ophøre på grund af varighedsbegrænsningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at belyse, om kommunen gyldigt kunne standse udbetalingen af dagpenge foreløbigt ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 2008 med den begrundelse, at man ikke havde nået at udfærdige ressourceprofil.

Kommunen havde med rette standset udbetalingen af dagpenge på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden.

Kommunen måtte derfor udsætte afgørelsen om forlængelse af udbetalingen af dagpenge i 4 uger, da det forventedes, at beslutningsgrundlaget på det tidspunkt ville blive væsentligt forbedret.

Kommunens senere afgørelse om, at der var grundlag for forlængelse, havde herefter virkning fra varighedsbegrænsningens indtræden pr. den 31. maj 2008 og ikke først fra tidspunktet for kommunens efterfølgende afgørelse om forlængelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det var særdeles kritisabelt, at kommunen ikke havde anvendt arbejdsevnemetoden rettidigt forud for varighedsbegrænsningens indtræden, som foreskrevet i reglerne, så der kunne træffes rettidig afgørelse om forlængelse. Erstatning for eventuelt økonomisk tab som følge af manglerne ved sagsbehandlingen hørte under domstolene.

Særligt om standsningen af dagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden:

Kommunen skulle standse udbetalingen af dagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 2008.

Kommunen havde således ikke hjemmel til at forlænge udbetalingen administrativt efter varighedsbegrænsningens indtræden udelukkende med henvisning til, at kommunen ikke rettidigt havde anvendt arbejdsevnemetoden. Det var en betingelse for forlængelse af dagpengene, at en af forlængelsesgrundene udtrykkeligt var opfyldt.

Ifølge lovteksten gælder, at før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at dette var en garantiforskrift, og at det normalt medførte ugyldighed, hvis reglen ikke var overholdt. Manglende overholdelse af reglen medførte dog ikke, at udbetalingen kunne forlænges, uden at der samtidig var et udtrykkelig grundlag for forlængelse.

Der var herved lagt vægt på bemærkningerne til sygedagpengelovens § 28. Det fremgår heraf, at det med bestemmelsen fastlægges i overensstemmelse med praksis, at der forud for en afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge er en pligt for kommunen til at anvende arbejdsevnemetoden med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

Efter praksis er det udtrykkeligt fastlagt, at arbejdsevnemetoden skal anvendes, men at det er en forudsætning for forlængelse af dagpengeudbetalingen, at en af de særlige betingelser for forlængelse er opfyldt. Der kan herved henvises til artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 – februar 2005 om ressourceprofil i dagpengesager og de deri nævnte Principafgørelser.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt derfor, at kommunen med rette havde meddelt, at dagpengeudbetalingen ophørte.

Særligt om udsættelse af afgørelsen om forlængelse af dagpenge.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det var særdeles kritisabelt, at kommunen ikke havde anvendt arbejdsevnemetoden, før varighedsbegrænsningen indtrådte, og at kommunen derfor ikke kunne tage rettidig stilling til, om der var grundlag for forlængelse.

Beskæftigelsesudvalget gjorde opmærksom på, at anvendelsen af arbejdsevnemetoden var en fremadskridende proces, og at den skulle integreres i tilstrækkeligt omfang under opfølgningen af dagpengesagen og ikke først iværksættes i forbindelse med varighedsbegrænsningens indtræden. Desuden fandtes det beklageligt, at dagpengene var standset med meget kort varsel. Erstatning for eventuelt økonomisk tab som følge af manglerne ved sagsbehandlingen hørte under domstolene.

Ankestyrelsen fandt dog, at kommunen i det konkrete tilfælde kunne træffe afgørelse om, at en afgørelse om forlængelse af dagpengeudbetalingen måtte udsættes i 4 uger med henblik på anvendelse af arbejdsevnemetoden. Der henvistes til Principafgørelse D-2-08 om udsættelse af afgørelse om forlængelse af dagpengeudbetalingen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændredesåledes beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Afgørelsen medførte ikke, at klageren skulle tilbagebetale dagpenge, der var modtaget i overensstemmelse medbeskæftigelsesankenævnets afgørelse.