Ankestyrelsens principafgørelse 2-10

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

02-09-2011

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 18, stk.1 og § 18, stk.2

Note:

Principafgørelsen er rettet 26. februar 2010 på grund af en slåfejl

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om varigt mén som følge af ulykken den 27. marts 2006, hvorskadelidte blev påkørt af en varevogn.

Resultatet er

– Skadelidte har ikke ret til godtgørelse for varigt mén på mere end 17 procent, som er det,skadelidte allerede har fået

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

– Vi hjemviser sagen til Arbejdsskadestyrelsen for en vurdering af omfanget af dit højresidige høretab, en vurdering af, hvorvidt dette er en følge af arbejdsskaden og fastsættelse af eventuel godtgørelse for varigt mén som følge heraf.

Arbejdsskadestyrelsen skal forinden de træffer afgørelse om godtgørelse for varigt mén som følge afskadelidtes højresidige høretab indhente journaloplysninger fra øre-næse-hals-læge, som den 8. september 2006 har tilset skadelidte.

På de næste sider kanskadelidte læse om begrundelse, regler med videre.

Begrundelsen for afgørelsen om godtgørelse for varigt mén

Vi vurderer, at følgerne af arbejdsskaden ikke er direkte omfattet af méntabellen. Vi har derfor skønsmæssigt fastsat méngraden til 17 procent.

Der udbetales godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Det fremgår af sagen, atskadelidte påsin første dag som postarbejder blev påkørt frontalt af en varevogn. Skadelidte kørte en knallert 45. Ved ankomsten til sygehuset havdeskadelidte hukommelsestab, oghan husker ikke omstændigheder i umiddelbar relation til ulykken.

Vi har lagt vægt på oplysningerne om, atskadelidte har daglig hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær, talebesvær, rystelser i armene, fornemmelsen af rysten i nakken og kroppen, manglende følesans i venstre ben, knæsmerter, nedsat hørelse på højre øre, sløret syn på højre øje, manglende smagssans, inkontinens, svimmelhed og psykiske gener. Objektivt er der konstateret reduceret hukommelsesfunktion, føleforstyrrelser og taleforstyrrelse.

Vi vurderer, athans gener i form af føleforstyrrelser, inkontinensproblemer, sensorisk forstyrrelser og mistet smagssans med overvejende sandsynlighed ikke skyldes arbejdsskaden. For så vidt angår neurogen blærefunktion bemærkes, at der ikke er dokumentation herfor, ligesom der foreligger normal øjenundersøgelse, hvormed der ikke er tale om nedsat syn.

Vi vurderer, athans samlede mén som følge af arbejdsskaden skønsmæssigt kan fastsættes til 17 procent, idetskadelidte har middelsvære symptomer efter hjernerystelse og neurogene smerter i venstre knæ. Det bemærkes, at vi ved denne vurdering ikke har inddraget eventuelt mén for det højresidige høretab, se venligst begrundelsen nedenfor.

Til sammenligning kan vi henvise til følgende punkter i méntabellen:

– Punkt A. 4.1.2. , hvorefter middelsvære symptomer efter postkommotionelt syndrom svaret til godtgørelse for varigt mén på 12 procent

– Punkt D. 1.9.7. , hvorefter funktionstab som følge af kvæstelser, for eksempel refleksdystrofi og neurogene smerter fastsættes skønsmæssigt

Hvad angårskadelidtes psykiske gener vurderer vi, at arbejdsskaden ikke er af en sådan karakter, at den kan bevirke udvikling af psykiske gener. Hans psykiske gener kan dermed ikke medføre en øget godtgørelse for varig mén.

Oplysningerne fremgår særligt af speciallægeerklæring af 17. september 2007 fra 1. reservelæge.

Begrundelsen for afgørelsen om hjemvisning

Vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om eventuel godtgørelse for varigt mén som følge afskadelidtes højresidige høretab.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at det af sagen fremgår, atskadelidte har fået høreapparat, men at der ikke foreligger yderligere oplysninger omhans høretab.

På denne baggrund finder vi, at der skal indhentes journaloplysninger fra øre-næse-hals-læge, som den 8. september 2006 har tilset skadelidte.

I klagen af 10. oktober 2008 oplyses, atskadelidte ikke er enig i méngraden, og athans daværende advokat vil indhente yderligere oplysninger og tale medham herom. Herefter vil han vende tilbage med uddybende begrundelse for klagen. Arbejdsskadestyrelsen har ikke modtaget den uddybende begrundelse.

Vi bemærker, at vi har behandlet sagen om mén på baggrund af klagen, og at vi skønsmæssigt har vurderetskadelidtes varige mén til 17 procent, dog uden at inddragehans højresidige høretab. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af

– de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

– Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 25. september 2008. Ved denne afgørelse fikskadelidte 17 procent i godtgørelse for varigt mén

– klagen til Ankestyrelsen

– Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.