Ankestyrelsens principafgørelse 168-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 100

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2010 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse - § 1

Afgørelse i sag om personkredsen i servicelovens § 100 – NN

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i ovennævntes sag om afklaring af om en person med muskelsvind og betydeligt nedsat gangdistance samt nedsat finmotorik er omfattet af personkredsen efter reglerne om merudgifter.

Resultatet er

– NN er ikke omfattet af personkredsen efter reglerne om nødvendige merudgifter. Vi er således kommet til det samme resultat som Det sociale nævn i Statsforvaltningen YY.

Ankestyrelsen finder, at NNs funktionsnedsættelse ud fra de foreliggende oplysninger ikke har konsekvenser, der kan betragtes som havende indgribende karakter i hans daglige tilværelse.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at der skal foretages en helhedsvurdering ved vurderingen af funktionsnedsættelsen hos personer, der ansøger om nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at NNs funktionsevne er nedsat i et vist omfang. Han klarer selv personlig hygiejne, måltider mv., om end det tager lang tid. Han klarer selv lettere indkøb og lettere rengøring. Han er i stand til at deltage i fritidsaktiviteter. Han kan benytte offentlige transportmidler, selvom han er utryg ved det. Han har ingen kommunikationsvanskeligheder.

Selvom NN har nogle funktionsbegrænsninger i sin hverdag finder Ankestyrelsen, at det ikke er i et omfang af indgribende karakter i hans daglige tilværelse. Han kan selv foretage sig mange ting, selvom det tager længere tid for ham.

Ankestyrelsen finder, at hans muskelsvindlidelse medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at NN er bevilget støtte til køb af bil og hjemmehjælp. Han er endvidere bevilget forrevalidering og lægerne har anbefalet fleksjob.

Den omstændighed, at der er iværksat hjælpeforanstaltninger i form af handicapbil mv., er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at ansøgers funktionsnedsættelse kan karakteriseres at være af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

NN har mulighed for at ansøge igen, såfremt hans situation måtte blive ændret.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

– De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

– Nævnets afgørelse af 12. oktober 2009

– Klagen til Ankestyrelsen af 12. oktober 2009

– Nævnets genvurdering

Ved afgørelse 16. juni 2009 meddelte kommunen afslag på fortsat dækning af merudgifter efter servicelovens § 100.

Kommunen fandt, at ansøger havde en varig lidelse, muskelsvind. Kommunen vurderede, at dennes konsekvens ikke var af indgribende karakter i hans dagligdag.

Det var endvidere kommunens vurdering, at lidelsen ikke medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige foranstaltninger.

Nævnet tiltrådte den 12. oktober 2009, at ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke havde ret til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

Begrundelsen var, at han ikke var omfattet af personkredsen, idet hans funktionsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig omfang, og idet der ikke var sat ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

Nævnet lagde vægt på, at han lider af muskelsvind. Han bor i egen bolig, som han selv kan komme rundt i. Han har vanskeligheder med finmotorik, og han har vanskeligt ved at bære. Disse to forhold vanskeliggør madlavning og indkøb, om end han selv kan varetage mindre indkøb og grovere madlavning.

Nævnet havde endvidere lagt til grund, at han var under forrevalidering, og at kommunen har vurderet, at han ikke kan arbejde 37 timer om ugen. Han kan ikke skrive i hånden. Ligeledes kan han ikke gøre rent eller vaske tøj selv.

Nævnet havde endelig lagt til grund, at han har handicapbil, idet han ikke kan tage offentlige transportmidler, og at han har hjemmehjælp.

Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at hans funktionsevne er nedsat i et sådant omfang, at han er omfattet af personkredsen, der er berettiget til hjælp efter bestemmelsen. Nævnet fandt ligeledes ikke, at der er sat ind med eller behov for at sætte ind med betydelige hjælpeforanstaltninger over for ham.

Nævnet bemærkede, at han har mulighed for at ansøge igen, såfremt hans situation ændres.

NN’s hjælper klagede over denne afgørelse. Fonden fandt, at sagen havde et stort antal lighedspunkter med den sag, som ankestyrelsen traf afgørelse om den 22. september 2009 vedrørende en sclerosepatient, hvor Ankestyrelsen fandt, at pågældende var omfattet af personkredsen.

NN’s hjælper anførte endvidere, at nævnet havde bemærket, at hjælpeforanstaltningerne skal være ”betydelige”, men hjælpeforanstaltningerne skal være ”ikke uvæsentlige”.

Anførte endvidere, at det af vejledningen fremgår, at eksempler på ”ikke uvæsentlige ” hjælpeforanstaltninger kan være støtte til køb af bil, fleksjob m.v. Ansøgeren har fået støtte til køb af bil og X hospital anbefaler fleksjob.

Herefter fandt NN’s hjælper, at spørgsmålet alene var, om ansøgerens funktionsnedsættelse havde konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

NN’s hjælper redegjorde for ansøgerens funktionsnedsættelse og henviste til X hospitals udtalelse om hans funktionsnedsættelse. Fonden fandt, at ansøgeren måtte anses for at være omfattet af bestemmelsens personkreds.

Nævnet beklagede den 20. januar 2010, at et af afgørelsen fremgik, at nævnet ikke fandt, at der var sat ind med eller behov for at sætte ind med betydelige hjælpeforanstaltninger over for ansøgeren. Der skulle rettelig have stået ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Sagen er antaget for at afklare, om en person med muskelsvind og betydeligt nedsat gangdistance samt nedsat finmotorik er omfattet af personkredsen efter reglerne om merudgifter.