Ankestyrelsens principafgørelse 58-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 114

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse for jeres søn, født i 2000

Resultatet er:

• Jeres søn har ikke ret til støtte til køb af bil

• Jeres søn har heller ikke ret til afgiftsfritagelse

Det betyder, at afgørelsen fra Det Sociale Nævn i StatsforvaltningenY stadig gælder.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Det er en betingelse for at opnå støtte til køb af bil, at der er behov for kørsel, der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgers funktionsnedsættelse og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.

Afgørelsen af, om der kan bevilges støtte til køb af bil vil bero på en samlet vurdering, der omfatter alle væsentlige forhold af betydning for sagen.

Der skal herunder blandt andet ses på ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold. Det samlede kørselsbehov skal sammenholdes med ansøgers alder, almenstilstand og forholdene i øvrigt, og det skal samtidig vurderes, om kørselsbehovet i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger.

Der gives ikke støtte til køb af bil, hvis det angivne kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger.

Begrundelsen for vores afgørelse er, at vi efter en konkret, individuel og samlet vurdering finder, at jeres søns kørselsbehov til hospitalsbesøg og kontrol, samt forskellige fritidsformål og familieaktiviteter i forbindelse hans ophold i hjemmet i de fleste weekender og 4 årlige ferier af 5-10 dages varighed ikke har et sådant omfang og karakter, at det mest hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved brug af egen bil.

Begrundelsen er endvidere, atjeres søns kørselsbehov ikke er af en sådan karakter og af et sådant omfang, at det i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af hans funktionsnedsættelse, og derved i væsentlig grad kan lette hans daglige tilværelse.

Vi bemærker til jeres henvisning til bilvejledningens punkt 189, at vi ved afgørelsen har lagt vægt på, at jeres søn bor på en døgninstitution i dagligdagen, og at institutionen yder støtte til de daglige funktioner, herunder ved dækning af det daglige behov for at blive transporteret til forskellige aktiviteter. Dertil kommer, at der ydes ledsaget transport ved hjemrejse i forbindelse med weekender og ferier og retur til døgninstitutionen. Der er dermed ikke et dagligt kørselsbehov, som ikke kan dækkes af institutionen.

Vi er opmærksomme på, at jeres søn har et udækket kørselsbehov når han er hjemme på weekend og i ferierne. Men vi finder, at dette kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved brug af andre transportordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel.

I har oplyst, at Det Sociale Nævn ikke har forholdt sig til det helt centrale i anken over kommunens afgørelse; bilvejledningens pkt. 189, hvoraf det fremgår: ”et kørselsbehov i forbindelse med hjemmebesøg få gange om året, en enkelt ferie og lignende er ikke i sig selv tilstrækkeligt”. Jeres søn er hjemme i gennemsnit 3 ud af 4 weekender, hvilket er væsentligt mere end ”få gange om året” og han har ca. fire ferieuger hjemme om året – alle på 5-10 dage, hvilket er væsentligt mere end ”en enkelt ferie”. Det må derfor konkluderes, at en væsentlig del afjeres søns dagligdag foregår i A, og det må betragtes som tilstrækkeligt. I modsat fald er der slet ingen grund til at have den passus i vejledningen.

Ankestyrelsens principafgørelse C-26-06 kan ikke sammenlignes med jeres søns sag, da principafgørelsen handler om en voksen kvinde. Det Sociale nævn har ikke genvurderet sagen i henhold til argumenterne i hovedanken og vejledningens pkt. 189. Der består et misforhold mellem afgørelsen og vejledningen og praksis udvikler sig langt væk fra vejledningens intentioner. Det er derfor vigtigt, at Ankestyrelsen går ind og korrigerer denne praksis, som er blevet for restriktiv.

Når jeres søn er hjemme på weekend deltager han i familiens aktiviteter, vennebesøg, ture til skov og fjord, legeland, svømmehal, kolonihave o.s.v. Hans deltagelse i aktiviteterne forudsætter en transportmæssig fleksibilitet, da der skal medbringes mange hjælperemedier, og da han kan have brug for at komme hurtigt hjem, hvis han bliver dårlig eller lignende. Indholdet og variationen i weekendsamværet og på ferieturene skal ikke begrænses af manglen på en bil, og han må anses for at tilbringe en væsentlig del af sin dagligdag i A.

Endelig skal jeres søn flere gange om året indbringes til akutte og faste læge- og sygehusbesøg i A. En invalidebil er også helt central for jeres søns deltagelse i familiens ferieture. Det er helt centralt for hans velbefindende i dagligdagen, at han har sin nære, tætte og trygge kontakt til sine forældre.

En konkret, individuel og helhedsorienteret vurdering vil føre til en erkendelse af, at invalidebilen er et vigtigt element i jeres søns daglige tilværelse.

Vi bemærker, at vi ikke finder, at jeres oplysninger giver grundlag for bevilling af støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Vi henviser til begrundelsen for vores afgørelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 22. december 2008

• Klagen til Ankestyrelsen ved breve af 9. januar 2009, 19. januar 2009 og 9. februar 2009

• Nævnets genvurdering

Kommunen gav afslag på fortsat bevilling af støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse med den begrundelse, at sønnen ikke havde et kørselsbehov, der i væsentlig grad kunne afhjælpe følgerne af hans funktionsnedsættelse, og derved i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse.

Et enigt nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at nævnet fandt, at ansøgernes søn ikke havde et kørselsbehov, der i væsentlig grad afhjalp hans følgerne af hans lidelse og lettede den daglige tilværelse. Nævnet lagde vægt på, at sønnen nu boede på X center, og at centret dermed havde forpligtigelserne overfor sønnen, når han opholdt sig der. Når sønnen skulle på weekend hos forældrene blev han kørt i bus med ledsager. Kørselsbehovet angik kørsel med familien, når sønnen var hjemme i weekenden, ferier m.v.. Der var dermed ikke et dagligt kørselsbehov.

I har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at Det Sociale Nævn ikke har forholdt sig til det helt centrale i anken over kommunens afgørelse; bilvejledningens pkt. 189, hvoraf det fremgår: ”et kørselsbehov i forbindelse med hjemmebesøg få gange om året, en enkelt ferie og lignende er ikke i sig selv tilstrækkeligt”. Jeres søn er hjemme i gennemsnit 3 ud af 4 weekender, hvilket er væsentligt mere end ”få gange om året” og han har ca. fire ferieuger hjemme om året – alle på 5-10 dage, hvilket er væsentligt mere end ”en enkelt ferie”. Det må derfor konkluderes, at en væsentlig del af jeres søn dagligdag foregår i A, og det må betragtes som tilstrækkeligt. I modsat fald er der slet ingen grund til at have den passus i vejledningen.

Ankestyrelsens principafgørelse C-26-06 kan ikke sammenlignes med jeres søns sag, da principafgørelsen handler om en voksen kvinde. Det Sociale nævn har ikke genvurderet sagen i henhold til argumenterne i hovedanken og vejledningens pkt. 189. Der består et misforhold mellem afgørelsen og vejledningen og praksis udvikler sig langt væk fra vejledningens intentioner. Det er derfor vigtigt, at Ankestyrelsen går ind og korrigerer denne praksis, som er blevet for restriktiv.

Nævnet har ved genvurdering fastholdt sin afgørelse med den begrundelse, der er anført deri

Vi har behandlet sagen for at afklare retten til støtte til køb af bil i forbindelse med hyppige weekendophold hos forældrene for en 8-årig døvblind dreng med ophold på et center.