Ankestyrelsens principafgørelse 57-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 124, stk. 2 og § 128, stk. 1

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i Deres sag om brug af beskyttelsesfiksering, jf. § 128, stk. 1, i lov om social service.

Resultatet er:

• Ankestyrelsen finder det godtgjort, at betingelserne for anvendelse af fastspænding af Dem med stofseler er opfyldt så længe ophelingen af bruddet på Deres højre underben finder sted samt i genoptræningsperioden.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Det betyder, at vi er enige i kommunens beslutning om beskyttelsesfiksering af Dem.

Ankestyrelsen finder, at Deres psykiske funktionsevne er betydelig og varigt nedsat.

De er således omfattet af den personkreds, som er omfattet af bestemmelsen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Vi har ved vurderingen af, om De er omfattet af personkredsen for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, lagt vægt på, at De ifølge sagens oplysninger lider af følger efter en varig hjerneskade, hvor tilstanden kompliceres yderligere af de epileptiske anfald og den kraftige medicinering.

Vi har desuden vurderet, at betingelserne for anvendelse af fastspænding med stofsele er opfyldt for at hindre fald, idet der er en nærliggende risiko for, at De udsætter Dem selv for at lide væsentlig personskade, og at forholdene gør anvendelse af stofsele absolut påkrævet for at forhindre fald.

Vi har herved lagt vægt på, at De på grund af Deres nedsatte psykiske funktionsniveau ikke har forståelse for Deres situation, og at De ikke kan forstå konsekvenserne af at forsøge at gå/støtte på Deres højre ben, der er brækket, ligesom De ikke kan huske, at De ikke kan støtte på benet. De rejser Dem således fra stol og seng, og det er ikke muligt at forklare eller overbevise Dem om, at De ikke kan eller må støtte på benet.

Vi har endvidere lagt vægt på, at De har langvarige epileptiske anfald, og at det i forbindelse med disse ikke er muligt for personalet at få verbal kontakt med Dem eller fastholde Dem.

Vi har ligeledes lagt vægt på, at De flere gange har haft brud på højre underben, og at opheling og optræning tager lang tid.

Endelig har vi lagt vægt på, at der er risiko for skred under ophelingen/optræningen af bruddet samt risiko for nye brud, hvis De falder på ny.

Vi har lagt til grund, at De kan give udtryk for, at De ikke vil have bæltet på, og har på baggrund heraf vurderet, at fastspænding er mod Deres vilje i bestemmelsens forstand på trods af, at De ikke har reageret med fysisk modstand mod fikseringen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Det sociale nævns afgørelseaf 13. maj 2008

• Klagen til Ankestyrelsen af9. juni 2008

• Nævnets genvurdering 18. juni 2008

• Følgende bilag der var vedlagt klagen: Udtalelse af 20. maj 2008 fraKK, udtalelse af20. maj 2008fra læge HH, psykologisk test 1998,pædagogisk vurdering fra 2000 samt oversigt over Deres medicin.

Det fremgår af sagen, at De er hjerneskadet. Deres psykiske udviklingsniveau svarer til fra 2 til 6 år afhængig af situationen. Herudover lider De af epileptiske anfald, som De er i medicinsk behandling for.

De er faldet og har pådraget Dem 4 brud på højre skinneben i juni 2007. De mistede i den forbindelse evnen til at gå, og kommunen gav tilladelse til, at De måtte beskyttelsesfikseres så længe ophelingen fandt sted og siden i genoptræningsperioden. Efter et langvarigt forløb kunne De støtte på benene og gå småture med støtte i mei-walker, da De den 27. april 2008 gled på gulvet i en forflytningssituation og brækkede højre underben et nyt sted. De blev opereret herfor den 30. april 2008, og der forventes et nyt meget langvarigt forløb herefter.

Det er beskrevet, at De ikke har indsigt i egen formåen. Personalet er meget bange for, at De vil forsøge at rejse Dem fra Deres kørestol eller stå ud af sengen, hvis der ikke er beskyttelsesfiksering, idet De glemmer, at De ikke kan støtte på benene. Personalet kan ikke holde Dem, hvis De er ved at falde, da De vejer ca. 95 kg.

Kommunen anmodede den 7. maj 2008 om nævnets godkendelse af kommunens beslutning om beskyttelsesfiksering af Dem.

Nævnet traf den 13. maj 2008 afgørelse om, at nævnet på det foreliggende grundlag ikke kunne godkende kommunens beslutning om brug af beskyttelsesfiksering efter servicelovens § 128, stk. 1.

Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå nogen lægelig dokumentation i sagen til at fastslå, at De havde en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og dermed var omfattet af personkredsen i servicelovens § 124, stk. 2.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst, da der ikke forelå en fyldestgørende redegørelse for de forhold, der er nævnt i servicelovens § 130, stk. 2, nr. 1, 2, 3, 4 og 5.

Nævnet lagde endelig vægt på, at det ikke klart fremgik af det fremsendte materiale om anvendelse af beskyttelsesfiksering var sket mod Deres vilje, og at sagen dermed skulle forelægges nævnet i medfør af servicelovens § 130, stk. 1.

Kommunen havde heller ikke anført, hvilken periode det ansøgte vedrørte, jf. servicelovens § 128, stk. 2.

Kommunen har den 9. juni 2008 klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at De har været beskyttelsesfikseret på grund af gentagne benbrud på højre ben, og De har endnu en gang pådraget sig brud på samme ben. De hidtidige erfaringer er, at det tager lang tid med opheling af bruddet og genoptræning. Deres psykiske udviklingsniveau svarer til mellem 2 og 6 år, afhængig af situationen. På grund af Deres nedsatte psykiske funktionsniveau er det ikke muligt med socialpædagogiske tiltag, at opnå forståelse for, at De ikke må gå/stå på benet, ligesom De heller ikke forstår konsekvensen heraf.

Det er ikke muligt at angive, hvor lang tid beskyttelsesfiksering skal finde sted. Det vurderes at en periode på 3 måneder vil være passende, hvorefter sagen evt. kan genoptages. Kommunen har fremsendt yderligere dokumentation fra institution.

Nævnets genvurdering af 18. juni 2008:

Nævnet har ikke fundet anledning til at genoptage sagen, men har fastholdt sin afgørelse.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.