Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå, da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 21. december 2009
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 13. januar 2010 fra kommunen
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
Det fremgår af sagen, at NN, der på daværende tidspunkt var under 25 år, den 10. januar 2008 blev tilmeldt jobcentret som ledig og fik ydelser fra arbejdsløshedskassen.
Da NN ikke havde haft 24 måneders arbejde indenfor 36 måneder og heller ikke havde afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 16. måneders varighed, traf a-kassen den 29. juli 2009 afgørelse om, at hun kun kunne modtage 50 procent af max. dagpengesats. Der var henvist til Arbejdsdirektoratets daværende bekendtgørelse nr.718 af 3. juli 2009 om ændring af bekendtgørelse om ydelser under aktivering.
NN søgte efterfølgende kommunen om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen gav afslag på supplerende kontanthjælp.
Kommunen lagde særligt vægt på, at der var tale om lovbestemt reducering af dagpengeløbet på 50 procent, hvorfor der ikke kunne suppleres op til kontanthjælpsniveauet.
Kommunen henviste til § 11 i lov om aktiv socialpolitik om, at ansøgeren skal have været ude for ændringer i sine forhold. Kommunen fandt, at der ikke var tale om en social begivenhed, når der skete en af lovgiver bestemt reduktion af dagpenge.
Beskæftigelsesankenævnet hjemviste sagen til kommunens fornyede behandling og afgørelse.
Begrundelsen var, at kommunen ikke kunne meddele afslag på ansøgning om supplerende kontanthjælp til arbejdsløshedsdagpenge med henvisning til, at ansøger ikke havde været ude for en social begivenhed, jf. lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 2.
Nævnet lagde til grund, at NN havde været ude for ændringer i sine forhold i form af arbejdsløshed, og at NN havde et forsørgelsesbehov efter, at dagpengene ydedes med 50 procent af max. dagpengesats i henhold til § 10 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 718 af 3. juli 2009.
Ved den fornyede behandling skulle kommunen undersøge, om NN i øvrigt opfyldte betingelserne for at modtage kontanthjælp.
Kommunen klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen.
Kommunen fandt, at det forhold, at NN havde fået reduceret sine arbejdsløshedsdagpenge på grund af en lovmæssig bestemt reduktion, ikke i sig selv kunne bevirke, at der var tale om en social begivenhed i henhold til § 11, stk. 2, nr. 1 og 2 i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen fandt, at reduceringen af arbejdsløshedsdagpengene måtte være sket ud fra, at NN stadig havde mulighed for at forsørge sig selv.
Nævnet har fastholdt sin afgørelse ved genvurderingen og anført, at da NN er forsørger, er forsørgelsesniveauet højere efter en kontanthjælpsberegning end de dagpenge, som NN rent faktisk får udbetalt.
Nævnet har samtidig bemærket, at arbejdsløshedsdagpengene ikke var nedsat på grund af en sanktion men på grund af ændringer i satsen for unge dagpengemodtager under 25 år.
