Ankestyrelsens principafgørelse 188-10

2010

Resume:

Slidgigt i tommelrodled kunne i tre sager ikke anerkendes som erhvervssygdom. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagernefor Erhvervssygdomsudvalget.

Slidgigt i tommelrodled er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Ankestyrelsen fastslog, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i befolkningen.

Principafgørelserne vedrører alene slidgigt i tommelrodled.

Efter en lægelig vurdering er der grundlæggende stor forskel på tommelfingerens grund- og rodled. Tommelfingerens rodled er et multiaxialt led (bevægelser over mere end to akser), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser), abduktion og adduktion (bevægelser både ind mod og væk fra kroppens midterlinie) samt indad- og udadrotation. Tommelfingerens grundled er et uniaxialt led (bevægelser over en akse), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser).

Led, hvor belastning er påvist som årsag til slidgigt, er store vægtbærende led som knæ- og hofteled. Disse led kan ikke sammenlignes med fingrenes led, da fingerleddene ikke er vægtbærende.

Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget, og Ankestyrelsen fastslog derfor, at slidgigt i tommelrodleddene ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget eller begrunde forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

I sag nr. 1 (187-10) var det oplyst, at tilskadekomne som radiomekaniker havde været beskæftiget med gennemsyn og reparation af feltradioer, herunder med mange daglige betjeninger af omskiftere, der skulle påvirkes med en kraft svarende til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Sagen havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der havde indstillet til afvisning. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

I sag nr. 2 (188-10) var det oplyst, at tilskadekomne som specialarbejder havde været beskæftiget med opfyldning af plastikbægre og plastikflasker på maskine samt pakkearbejde. Tilskadekomne havde endvidere været beskæftiget som operatør med betjening af kran, hvor der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

I sag nr. 3 (189-10) var det oplyst, at tilskadekomne som violinist havde foretaget mange gentagne bevægelser i højre buearm, hvoraf de fleste bevægelser blev foretaget i albue og håndled. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagenfor Erhvervssygdomsudvalget.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5 og § 7

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt der kan ske anerkendelse af den anmeldte slidgigt i tommelrodled som en erhvervssygdom.

Resultatet er:

Vi kan ikke anerkende din sygdom som erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse

Slidgigt i tommelfingers rodled er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.

Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.

Det fremgår af sagen, at du klinisk og røntgenologisk har fået påvist dobbeltsidig slidgigt i tommelrodleddene.

Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme svarende til tommelfingrene og der kan derfor ikke ske anerkendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af dobbeltsidig slidgigt i tommelrodleddene.

Det fremgår af sagen, at du fra 1988 til 1994 var beskæftiget som fabriksarbejder på X, hvor du fyldte plastikbægre og plastikflasker på maskine samt foretog pakkearbejde, når den færdige salat skulle fra båndet. Det er beskrevet, at arbejdet med at tage fat i de mange bægre hver dag var særdeles belastende for hænder og fingre.

Det fremgår videre af sagen, at du fra august 1994 var beskæftiget som operatør på Y, hvor funktionerne mest bestod af arbejde med en kran, hvor grebet var for tykt til at holde om, når der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Det er angivet, at der var tale om seks tryk i minuttet i gennemsnit samt at der i mange af funktionerne krævedes et vedvarende tryk på omkring seks sekunder.

Du har ved røntgenundersøgelse fået påvist slidgigt i begge tommelrodled.

Vi vurderer, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som fabriksarbejder og operatør og udvikling af slidgigt i tommelrodleddene.

Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som fabriksarbejder og operatør, som dette foreligger beskrevet, heller ikke med overvejende sandsynlighed har medført sådanne særlige påvirkninger tommelfingrenes rodled, at arbejdet har medført en særlig risiko for udvikling af slidgigt i tommelrodleddene.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere har vi lagt vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i almenbefolkningen.

Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at din sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget og vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af oplysninger fra din egen læge, speciallægeerklæring ved A af 14. september 2009 samt fuldmagtshaver Bs besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 11. april 2008.

Fuldmagtshaver B har i klagen blandt andet anført, at sagen ikke findes godt nok oplyst og at Arbejdsskadestyrelsen ved behandlingen af sagen har taget udgangspunkt i, at der ikke har været andre belastninger af venstre hånd og tommelfinger end der har været med den højre.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat.

Vi bemærker videre, at vi ikke har fundet grundlag for yderligere belysning af sagen, da der er påvist slidgigt i tommelrodleddene samt da der ikke er kendte erhvervsmæssige udsættelser, der disponerer til udvikling af slidgigt i tommelrodled. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen ovenfor.

Vi har afgjort sagen på grundlag af

de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 10. juli 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af slidgigt i tommelrodled

klagen til Ankestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Dato for underskrift

31.08.2010

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 5 § 7

Journalnummer

1201873-10