Ankestyrelsens principafgørelse 55-10

2010

Resume:

En kvinde, der havde fået nedsatte barselsdagpenge som følge af en retsbaseret forlængelse, og som senere fik afkortet perioden, fordi hun ikke havde mulighed for at afholde udskudt orlov, kunne få efterreguleret de udbetalte barselsdagpenge.

Efterreguleringen sker, så de udbetalte barselsdagpenge under forældreorloven svarer til den udbetaling, som forældrene ville have fået, hvis den varslede orlov havde svaret til den orlov, som forældrene faktisk havde holdt.

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009 - § 21, § 9 og § 10

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sag om efterregulering af barselsdagpenge til NN

Resultatet er:

• Kommunen skal efterregulere barselsdagpengene til NN efter fødsel 19. december 2005, så der samlet udbetales et beløb, der svarer til maksimale dagpengesats for 32 uger.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen V.

NN har ret til efterregulering af dagpengebeløbet efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, så hun samlet får udbetalt et beløb svarende til fulde dagpenge i 32 uger for orlovsperioden efter barn født den 19. december 2005.

Vi har lagt vægt på, at det forhold, at NN tidligere havde ønsket at udstrække perioden med barselsdagpenge og derfor havde modtaget nedsatte sygedagpenge i 32 uger og var påbegyndt forlængelsen, ikke kan føre til, at hun afskæres fra at afbryde den forlængede orlov med nedsatte dagpenge og derefter opnå ret til et samlet beløb svarende til fulde dagpenge i 32 uger.

Vi har også lagt vægt på, at det samlede dagpengebeløb, når perioden udstrækkes, udgør det beløb, der ville kunne udbetales for 32 uger.

Vi henviser til principafgørelse D-7-08 om en Højesteretsdom i en situation, hvor en kvinde meddelte kommunen, at hun ville gøre brug af den retsbaserede forlængelse af barselsdagpenge, men efterfølgende meddelte, at hun alligevel kun ville holde 32 ugers barsel. Højesteret fandt, at kvinden var berettiget til at få efterreguleret barselsdagpengene, så hun ville få udbetalt et beløb svarende til den på daværende tidspunkt gældende maksimale dagpengesats for 32 uger. Højesteret lagde vægt på, at hverken den dagældende lov, dens forarbejder eller almindelige forvaltningsretlige grundsætninger gav holdepunkter for, at den dagpengeberettigedes meddelelse om at ville holde 14 ugers orlov ud over de 32 uger var bindende i den forstand, at retten til at modtage det fulde dagpengebeløb svarende til 32 uger var mistet, når den pågældende senere besluttede kun at holde orlov i 32 uger.

Vi henviser også til principafgørelse 251-09, hvor barselsdagpengenes størrelse uanset en administrativ fejl svarede til fulde dagpenge i 32 uger.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 28. maj 2009.

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 18. juni 2009.

• Nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at kommunen efter fødsel den 19. december 2005 havde meddelt NN at hun havde ret til orlov til 6. november 2006. Den 31. marts 2006 meddelte NN til kommunen, at hun ønskede at forlænge orloven med 8 uger. Herefter blev orloven forlænget til 1. januar 2007 og dagpengene blev udstrakt til hele perioden.

Den 6. september 2006 meddelte ansøger til kommunen, at hun var gravid igen og spurgte blandt andet om hun kunne rette forlængelsen tilbage. Kommunen meddelte, at hun ikke havde mulighed for at få udbetalt op til fulde dagpenge fra marts til henvendelsen, men blot for de sidste 2 måneder.

Ansøgeren fortsatte herefter sin orlov med nedsatte dagpenge til 4. december 2007.

A Kommune meddelte i 2008 NN afslag på at afholde udskudt orlov i 4 uger, som var til rest af forlænget orlov, der ikke var afholdt i 2006 på grund af ny barsel.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med henvisning til, at muligheden for at afholde udskudt orlov med dagpenge kun gælder beskæftigede lønmodtagere. Beskæftigelsesankenævnet fandt herefter ansøger berettiget til efterregulering, så hun samlet får et beløb svarende til den dagældende maksimale dagpengesats for 32 uger og anmodede kommunen om at genoptage sagen med efterregulering af det dagpengebeløb, der var udbetalt under forældreorlov. Nævnet begrundede afgørelsen med henvisning til principafgørelse D-7-08 og fandt at sagen skulle afgøres i overensstemmelse med den i principafgørelsen citerede Højesteretsdom, selvom den først er afsagt efter ansøgerens afholdelse af orlov.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at ansøgeren i Højesteretsdommen ikke var påbegyndt den forlængede barselsperiode, da ønsket om ændring blev fremsat.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at nævnet forstår Højesteretsdommen således, at der er krav på efterregulering af dagpengebeløbet, når der er afholdt 32 ugers forældreorlov eller mere og der samlet er udbetalt barselsdagpenge svarende til mindre end det maksimale dagpengebeløb for 32 uger.

Vi har behandlet sagen som supplement til D-7-08 om efterregulering af nedsatte barselsdagpenge efter afkald på retsbaseret forlængelse af dagpengeperioden.

Dato for underskrift

31.03.2010

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 85 § 96 § 82 § 14 § 100

Journalnummer

3500472-09