Ankestyrelsens principafgørelse 126-10

2010

Resume:

Vurderingen af, om en hændelse/påvirkning er egnet til at forårsage en psykisk skade, skal foretages på baggrund af alle tre momenter i ulykkesbegrebet. Det vil sige:personskade - pludselig hændelse/påvirkning – årsagssammenhæng.

Der stilles ikke krav om, at hændelsen/påvirkningen skal have medført en varig psykisk sygdom. Forbigående psykiske symptomer opfylder lovens personskadebegreb. Dermed er det muligt at anerkende, hvis hændelsens/påvirkningens karakter og omfang er egnet til at forårsage en psykisk skade som for eksempel chok, krisereaktion, belastningsreaktion mv.

Hvis der ikke er en biologisk og logisk forklaring på, at en given psykisk skade er opstået som følge af en hændelse/påvirkning, kan det skyldes, at den psykiske skade er opstået, som følge af en særlig disposition hos tilskadekomne til at udvikle skaden uden kendt ydre påvirkning.

Det er ikke tilstrækkeligt til at anerkende, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og den psykiske skade.

I sager om psykiske skader indgår følgende momenter i vurderingen af, om hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage skaden:

- om der er tale om en overfusning eller en trussel,

- om den, der fremsætter truslen er kendt for at gøre alvor af sine trusler

- om der er tale om en indirekte eller direkte konfrontation,

- om forløbet er kontrolleret eller kaotisk,

- om der er opbakning fra kolleger eller tilskadekomne er alene,

- om tilskadekomne, som fagperson har et beredskab i kraft af uddannelse eller erfaring, til at håndtere hændelsen/påvirkningen.

I sag nr. 1, var der tale om en ulykke. En kommunal sagsbehandler fik et psykisk chok med angst og grådlabilitet efter at en borger overfusede hende verbalt og var så truende i sit kropssprog, at en sikkerhedsvagt var nødt til at lægge sig imellem. Borgeren var kendt for at være ubehagelig overfor andre sagsbehandlere.

I sag nr. 2, var der ikke tale om en ulykke, da en sygeplejerske fik et chok efter en psykiatrisk patient til tilskadekomnes kollega havde udtalt, at han ville slå hende ihjel.

I sag nr. 3, var der ikke tale om en ulykke da en pædagogmedhjælper fik en psykisk reaktion efter en konflikt med en stærkt udadreagerende dreng fra 4. klasse.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5 og § 6

Note:

Denne principafgørelse erstatter U-9-07.

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om anerkendelse af en anmeldt psykisk skade, somdu var udsat for den 25. juli 2009. Vi har behandlet sagen principielt for at belyse praksis om psykiske arbejdsskader.

Resultatet er

· Din psykiske overbelastning/dit chok er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Vi vurderer, at det beskrevne hændelsesforløb, hvor en kolleg a fortalte dig, at en patient havde udtalt, at han ville slå dig ihjel, ikke er egnet til at medføre den anmeldte psykiske skade.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Det er indgået i vores vurdering, at der var tale om et kontrolleret forløb, hvor du ikke var alene i situationen. Truslerne blev fremsat overfor en af dine kolleger på et tidspunkt, hvor du ikke var til stede. Du blev ikke på noget tidspunkt direkte konfronteret med patienten, mens han var urolig og udadreagerende. Under det senere arrangerede møde mellem dig og patienten på gangen, var han rolig og venlig i kontakten.

Ved vurderingen af, om en trussel er egnet til at medføre en psykisk skade indgår, hvilken karakter truslen har, og under hvilke omstændigheder, den er afgivet. Et moment i den skønsmæssige vurdering er blandt andet, om truslen blev fremsat ved en direkte konfrontation mellem tilskadekomne og den, der fremsatte truslen.

Vi er ud fra din beskrivelse klar over, at hændelsen har påvirket dig betydeligt i negativ grad, og du er blevet afhængig af sovemedicin. Hændelsen har efter en konkret vurdering dog ikke en karakter, der er egnet til at fremkalde en psykisk reaktion/chok. Der er således ikke tale om en ulykke i arbejdsskadelovens forstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen samt bilag hertil.

Din fagforening har i klagen anført, at du var i reel fare på tidspunktet for ulykken. Du har efterfølgende modtaget behandling ved en psykolog samt hos egen læge. Journaler herfra vil kunne dokumentere årsagssammenhængen mellem ulykken og din behandling.

Du har ved brev af 3. januar 2010 tillige anmodet os om at indhente oplysninger fra din læge samt psykologen.

Vi bemærker, at hændelsen efter en konkret vurdering ikke er tilstrækkeligt belastende til anerkendelse som en arbejdsskade. Det har ikke været nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om din helbredsmæssige tilstand for at afgøre sagen, idet det ikke ville ændre på den hændelse, du har været udsat for.

Vi henviser i øvrigt til ovenstående begrundelse for vores afgørelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen:

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 4. november 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af anmeldt psykisk skade som en arbejdsulykke

klagen til Ankestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

breve fra dig af 8. december 2009 samt 3. januar 2010

Dato for underskrift

30.06.2010

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 100

Journalnummer

3500254-09