Ankestyrelsens principafgørelse 33-10

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - lovbekendtgørelse nr. 501 af 6. juni 2007 - § 43, stk. 3

Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgoerelse nr. 1082 af 20. november 2009 om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. - § 40, stk. 1

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om behandlingsmæssig friplads til NN's datter

Resultatet er:

• NN's datter er omfattet af personkredsen, der har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Det betyder, at hun er berettiget til behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Vi tiltræder således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen finder, at datteren har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, og at datters ophold i dagtilbuddet er af behandlingsmæssige grunde.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i, at personkredsen efter betalingsbekendtgørelsen, der var udstedt i medfør af bistandsloven, omfattede de personer, som tidligere var omfattet af lovgivningens bestemmelser om særforsorg, herunder talelidende. Af lovforslaget til serviceloven og bemærkningerne til bestemmelsen om særlige daginstitutioner ses ikke at være tiltænkt en ændring af personkredsen, som siden bistandslovens har omfattet talelidelde, herunder læbe- og ganespalte.

Vi har også taget udgangspunkt i, at der i praksis ved langvarig lidelse hos børn ikke nødvendigvis skal være tale om at en livsvarig tilstand, men at betingelsen kan være opfyldt, når lidelsen skønnes at vare 1 år eller mere.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at NN's datter er født med en komplet isoleret ganespalte, hvor spalten er planlagt lukket ved 18 måneders alderen, men således, at der også i årene fremover vil være behov for ekstra hjælp. NN's datter har endvidere mikrognali – en lille underkæbe.

Endelig har NN's datter nedsat hørelse med høreapparatet på begge ører, og hun har sprog- og lydproblemer. Datteren har som følge deraf særlig behov for sproglige og hørelsesmæssige stimuli.

Der henvises til dagtilbudslovens § 43, nr. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i dagtilbud.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 12. marts 2009

• Klagen til Ankestyrelsen

• Nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at datteren er født med ganespalte. Hendes forældre ansøgte på den baggrund A Kommune om ½ behandlingsmæssig friplads.

Kommunen meddelte ved afgørelse af 7. februar 2008, at der ikke kunne bevilges ½ behandlingsmæssig friplads til datteren. Begrundelsen var, at datteren ifølge lægeskøn havde en indgribende og langvarig lidelse.

Datteren tilhørte efter kommunens vurdering ikke gruppen af børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Forældrene klagede over afgørelsen.

Med klagen var vedlagt et behandlingsskema, hvoraf fremgik, at datteren skulle gå til kontrol ved øre/næse/halslæge på grund af øget risiko for væske i øret.

Siden fødslen havde hun været tilknyttet Audiologisk afdeling på Y hospital, hvor hun går til kontrol hver 3. måned.

Af behandlingsskemaet fremgik endvidere, at familien ville få besøg af en talepædagog første gang, når datteren er ca. 9 måneder for at holde øje med hendes tale- og sprogudvikling.

Af nævnets notat af 12. december 2008 fremgår, at datteren har en almindelig plads i en almindelig daginstitution, men at hun er indskrevet til at kunne modtage støttetimer.

Nævnet anmodede den 13. november 2008 kommunen om at forholde sig til Principafgørelse O-61-89, hvor Ankestyrelsen fandt, at et barn med Pierre Robin syndrom, der var født med ganespalte var berettiget til halv friplads i almindelig daginstitution af behandlingsmæssige grunde. Det fremgik, at barnet havde behov for sproglige og hørelsesmæssige stimuli og motorisk stimulation.

Kommunen indhentede i den anledning en udtalelse fra Tale og Høre Instituttet, Ganespalteafdelingen.

Efter forelæggelse af sagen for kommunens speciallægekonsulent fastholdt kommunen, at der var tale om indgribende, varig lidelse.

Familien oplyste den 2. februar 2009 til nævnet, at datteren på grund af væsken i ørerne har nedsat hørelse og i maj/juni 2008 fik høreapparater på begge ører. På grund af den nedsatte hørelse og hendes medfødte ganespalte har hun meget svært ved at udvikle sit sprog. Ganespalten gør samtidig, at hun ikke kan sige de samme lyde/ord, som andre børn på samme alder.

Forældrene brugte meget tid på at snakke med datterne og brugte mange tegn, så hendes ordforråd kunne blive større.

Ved afgørelse af 12. marts 2009 ændrede nævnet kommunens afgørelse.

Det betød, at forældrene var berettiget til ½ behandlingsmæssig friplads til datteren.

Nævnet lagde vægt på, at datteren havde en betydelig og varig nedsat funktionsevne og at hun af behandlingsmæssige grunde havde ophold i dagtilbuddet. Det fremgik af sagen, at datteren havde behov for sproglige og hørelsesmæssige stimuli, og at det var vigtigt at tale meget med datteren, fra hun var helt lille. Af udtalelse fra Taleinstituttet af 16. december 2008 fremgik det, at ved undersøgelse i december måned kun hørtes et begrænset lydinventar og ordforråd. Datteren skulle have lukket sin spalte ved ca. 18 måneders alderen, hvilket betød, at hun i årene efter havde behov for ekstra stimulering og måske undervisning for at udvikle lydproduktion. Det var vigtigt med denne stimulering for at undgå uhensigtsmæssige udtalemønstre. Datteren havde siden fødslen været i tæt kontakt med Ganespalteafdelingen, Taleinstituttet og talepædagog.

Datteren havde en almindelig plads i en almindelig daginstitution, men hun var indskrevet til at kunne modtage støttetimer.

Nævnet henviste endvidere til Principafgørelse O-61-89.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse og finder at nævnet har underkendt en vurdering fra kommunens speciallægekonsulent.