Det fremgår af sagen, at A Kommune den 4. februar 2009 tilmeldte NN der er forsikret ledig, til et 2 ugers kursus i jobsøgning.
Det fremgår af kommunens revurdering, at afgørelsen om tilmelding var truffet efter
§ 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat om det individuelle kontaktforløb.
Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvaltningen YY ophævede den 5. marts 2009 kommunens afgørelse.
Nævnet fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at give det omhandlende tilbud som et pligttilbud.
Nævnet henviste til, at tilbud efter § 84, stk. 2, skulle have en varighed af mindst 4 uger, før der var pligt til at tage imod tilbuddet.
Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der forud for et tilbud, der varer mere end 4 uger, skal udarbejdes en jobplan. Nævnet henvist her til beskæftigelsesindsatslovens § 29.
Kommunen klagede den 30. marts 2009 over beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.
Kommunen har i klagen anført, at 2 ugers jobsøgningsforløbet var en del af et forløb, der havde til formål at få den ledige hurtigere i job, idet et projekt fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ”Hurtig i gang” havde vist, at korttidsledigheden kunne nedbringes ved at give nyledige en tidlig og intensiv indsats i ledighedsforløbet. Det forløb kommunen havde sammensat havde til formål at tage en tidlig kontakt og blive ved med at holde en intensiv og hyppig kontakt, hvor der hele tiden var fokus på job.
For så vidt angik nævnets henvisning til beskæftigelsesindsatslovens § 84, anførte kommunen, at denne bestemmelse imidlertid vedrørte ret og pligt til tilbud efter kapitel 16 i beskæftigelsesindsatsloven, det ville sige pligt og ret til tilbud efter 6 eller 9 måneders sammenhængende ledighed.
Dette anførte kommunen, var ikke tilfældet her, hvor tilbuddet var givet efter beskæftigelsesindsatslovens § 15.
Beskæftigelsesankenævnet har i genvurdering den 23. april 2009 anført, at nævnet ikke finder, at et kursusforløb kan være et kontaktforløb.
Nævnet anførte videre, at tilbudsmuligheder fastslås i beskæftigelsesindsatslovens kapitel 10-12, og kapitel 16 fastslår efter nævnets opfattelse, hvornår der er ret og pligt til tilbud, samt tilbuddets varighed.
Nævnet fandt ikke, at der var pligt til tilbud, når tilbuddet kun havde en varighed på 2 uger.