Ankestyrelsens principafgørelse 131-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 100 og § 112

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven - § 4

Afgørelse i sag om merudgifter til vådservietter, engangsvaskeklude og ekstra el

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om hvorvidt vådservietter og engangsvaskeklude skal behandles efter bestemmelserne om hjælpemidler/ forbrugsgoder eller efter bestemmelsen om merudgifter. Ankestyrelsen har endvidere truffet afgørelse om der kan bevilges merudgifter til betaling for ekstra el i forbindelse med anvendelse af kørestol, el-seng, ilt-maskine og elkoger.

Resultatet er

• NN har ret til vådservietter og engangsvaskeklude efter bestemmelsen om merudgift

• NN har ikke ret til ekstra el som en merudgift

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V for så vidt angår afgørelsen om vådservietter og engangsvaskeklude.

Vi ændrer afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V vedrørende afgørelsen om merudgifter til ekstra el.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale det beløb, som hun allerede har fået til ekstra el.

Begrundelsen for afgørelsen om vådservietter og engangsvaskeklude

NN har ret til vådservietter og engangsvaskeklude efter bestemmelsen om merudgifter.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at brug af vådservietter og engangsvaskeklude er en nødvendig merudgift som følge af NN’s nedsatte funktionsevne. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at vådservietter og engangsvaskeklude anvendes af hjemmeplejen i forbindelse med NN’s personlige hygiejne.

Ankestyrelsen finder ikke, at vådservietter og vaskeklude er et forbrugsgode efter servicelovens § 113, idet der ikke er tale om et hjælpemiddel som afhjælper den nedsatte funktionsevne. At produktet fremstilles og forhandles i almindelig handel til brug for alle medfører ikke i sig selv, at der er tale om et forbrugsgode.

Begrundelsen for afgørelsen om ekstra el

NN har ikke ret til ekstra el til opladning af kørestol, el-seng, ilt-maskine og elkoger.

Merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 er et supplement til øvrige bestemmelser om støtte i den forstand, at hvis en støtteydelse kan opnås gennem en særlig bestemmelse i serviceloven eller bestemmelser i anden lovgivning, så skal støtten ydes efter specialbestemmelsen. Begrebet merudgifter er defineret bredt i servicelovens § 100 og den tilhørende bekendtgørelse.

Vi har vedrørende ekstra el til opladning af kørestol og til el-seng lagt vægt på, at både kørestol og el-seng er ydet som hjælpemidler efter bestemmelsen i servicelovens § 112 om støtte til hjælpemidler.

Det fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsen, at der ikke ydes hjælp til udgifter, som følge af brug af hjælpemidlet, f. eks. til drift, rengøring eller vedligeholdelse.

Ankestyrelsen finder, at el-udgifterne til opladning af kørestol og til el-seng er en driftsudgift som følger af almindelig brug af hjælpemidlet.

Det forhold, at drift som følge af almindelig brug af hjælpemidlet er særligt reguleret i en bestemmelse til serviceloven taler imod at indfortolke en hjemmel til bevilge den samme ydelse efter en anden og bredere beskrevet hjemmelsbestemmelsen. En sådan adgang til udvidet dækning har heller ikke støtte i forarbejderne til merudgifts-bestemmelsen.

Med hensyn til el til ilt-maskine og el-koger til rengøring af sonderemedier er der tale om apparater stillet til rådighed som led i en behandling. Disse udgifter kan derfor ikke dækkes efter serviceloven.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 26. august 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 15. september 2009

• Nævnets genvurdering

Kommunen traf den 25. februar 2009 afgørelse om afslag på at vådservietter og engangsvaskeklude kunne ydes efter reglerne om merudgifter og henviste ansøger til at søge disse efter reglerne om forbrugsgode da disse produkter fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Kommunen gav endvidere afslag på ekstra el til opladning af kørestol, iltmaskine, el-seng og el-koger til rengøring af sonderemedier da ekstra el måtte anses for at være drift og vedligeholdelse af hjælpemidlerne, hvilket der ikke kunne ydes tilskud til.

Nævnet ændrede ved afgørelse af 26. august 2009 kommunens afgørelse og bevilgede vådservietter og engangsvaskeklude samt ekstra el som merudgifter.

Nævnet begrundede afgørelserne med at engangsvaskeklude og vådservietter er udgifter, der følger af ansøgers nedsatte funktionsevne, idet engangsvaskeklude og vådservietter bruges af hjemmeplejen i forbindelse med den personlige hygiejne.

Vedrørende ekstra el, begrundede nævnet afgørelsen med, at de ligesom kommunen fandt, at der var tale om driftsudgifter, men nævnet fandt, at der var mulighed for at yde hjælp hertil efter § 100 i serviceloven.

Kommunen klagede herefter over nævnets afgørelse.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at de ikke havde yderligere bemærkninger ud over, at nævnet fandt, at det var brugen af vådservietter /engangsvaskeklude, der var afgørende for, efter hvilken bestemmelse, der skulle træffes afgørelse. Da der var tale om brug af vådservietter / engangsvaskeklude til personlig hygiejne var nævnet af den opfattelse, at der var tale om en merudgift.