Ankestyrelsens principafgørelse 65-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 100

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om bevilling af merudgifter.

Resultatet er

• NN skal stilles, som om han den 1. april 2005 havde ansøgt om dækning af merudgifter efter serviceloven.

Det betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om, hvilke merudgifter, der eventuelt vil kunne dækkes for perioden 1. april 2005 til 31. oktober 2006.

Kommunen vil kontakte dig.

Vi har lagt vægt på, at der på handlemødet den 15. marts 2005 fremkom oplysninger om ødelæggelser og dårlig økonomi, og at disse oplysninger burde have givet kommunen anledning til at vejlede om mulighederne for eventuelt at få støtte efter reglerne i serviceloven om merudgifter, jf. servicelovens § 100.

Derimod finder vi, at der ikke er grundlag for at statuere, at kommunen på et tidligere tidspunkt har tilsidesat sin vejledningspligt.

Vi har lagt vægt på, at NNsom barn blev diagnosticeret som autist med betydelig mental retardering, og at han har behov for meget betydelige hjælpeforanstaltninger. Han er derfor omfattet af personkredsen for hjælp efter servicelovens § 100.

Vi har endvidere lagt vægt på, at NN er ude af stand til på egne vegne at ansøge om dækning af merudgifter.

Vi har endelig lagt vægt på, at disse forhold var åbenbare for kommunen, således at der blev vejledt om mulighederne for støtte, så snart der var en anledning hertil.

Kommunen burde derfor have undersøgt omNN havde konkrete, udækkede hjælpebehov, herunder merudgifter i forbindelse med handlemødet den 15. marts 2005.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 29. januar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. februar 2009 og supplerende klage af 22. februar 2009

• Nævnets genvurdering

A Kommune har ved afgørelse af 11. februar 2008 bevilget dækning af merudgifter fra 1. november 2007. Kommunen gav i den forbindelse afslag på el-artikler mm. , badeværelsesdør, plader til garage, nye møbler, hestevognstur og sommerhus og bankgebyr.

Det Social Nævn, Statsforvaltningen Y, har stadfæstetA Kommunes afgørelse om, at NN ikke er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 fra et tidligere tidspunkt end 1. november 2006.

Nævnet har endvidere stadfæstetA Kommunes afgørelse vedrørende diverse enkeltudgifter i forbindelse med møbelanskaffelser og reparationer udført i starten af 2006.

Nævnet hjemviste i øvrigt sagen vedrørende hestevognstur, tre dages sommerhusferie samt regnings- og bankbogsgebyr til A Kommune til fornyet vurdering og afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at nævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at merudgiftsydelsen er bevilget fra den 1. november 2006.

Ud fra oplysningerne i sagen finder nævnet ikke grundlag for at statuere, at kommunen har tilsidesat sin vejledningsforpligtigelse. Dine ovennævnte bemærkninger kan således ikke føre til et andet resultat i sagen.

Nævnet har ved afgørelsen tillige inddraget Ankestyrelsens mangeårige praksis, som den bl.a. kommer til udtryk i principafgørelse C-22-06 og C-44-06.

Nævnet er enigt medA Kommune i, at behovet for dækning af de enkeltstående udgifter i forbindelse med det ødelagte indbo er opstået, førend NN er blevet berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

Begrundelsen for hjemvisningen vedrørende hestevognstur, sommerhusferie og gebyrer er, at det ikke ud fra de foreliggende oplysninger i sagen kan vurderes, omNN har ret til at få medtaget ovennævnte ansøgte udgifter ved beregningen af den bevilgede merudgiftsydelse.

Du har på vegne afNN klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at myndighederne ikke har overholdt deres vejledningspligt, og at det må væreA Kommune, der bærer ansvaret herfor.

Nævnet har ved genvurdering ikke haft yderligere bemærkninger.

Vi har behandlet sagen for at afklare om kommunen har opfyldt sin vejledningspligt vedrørende muligheden for at ansøge om merudgiftsydelse.