Ankestyrelsens principafgørelse 211-10

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 68, stk. 1

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om hvilken myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge for en ansøger, der er flyttet i umiddelbar tilknytning til varighedsbegrænsningen.

Resultatet er

•A Kommune var opholdskommune på det tidspunkt, der skulle træffes afgørelse om sygedagpenge

• Vi hjemviser sagen

Det betyder, at afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i StatsforvaltningenYY ikke gælder.

Afgørelsen fra B Kommune gælder heller ikke.

A Kommune skal træffe en ny afgørelse.

Udbetalingen af den løbende ydelse skal ikke genoptages, før A Kommune har truffet ny afgørelse. Kommunen skal imidlertid efter partshøring tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge eller andre ydelser fra det tidspunkt, hvor dagpengene blev standset.

B Kommune havde ikke kompetence til at træffe afgørelse i din sag.

Det betyder at afgørelsen er ugyldig.

Vi har lagt vægt på at opholdskommunen skal træffe afgørelse om retten til sygedagpenge, og at det af sagen fremgår, at du fraflyttede B Kommune 3. marts 2009, dvs. 6 dage forud for kommunens afgørelse.

På afgørelsens tidspunkt var du flyttet til A og denne kommune var derfor berettiget og forpligtet til at træffe afgørelse i din sag.

Advokat Y har for dig oplyst, at nævnets begrundelse om, at afgørelsen mest hensigtsmæssigt træffes af den tidligere opholdskommune, ikke har hjemmel i loven og at I i øvrigt er uenige i, at der ikke er ret til forlængelse af dagpengene.

Vi bemærker, at vi er enige i spørgsmålet om, hvilken kommune, der skal træffe afgørelse, og at vi ikke kan tage stilling til spørgsmålet om forlængelse af dagpengene, når der ikke foreligger en gyldig afgørelse herom fra opholdskommunen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 1. oktober 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 28. oktober 2009 med efterfølgende uddybning

• Nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at du har modtaget sygedagpenge i en periode og at B Kommune i begyndelsen af marts 2009 skulle tage stilling til, om der fortsat var grundlag for forlængelse.

Af kommunens journalnotat 3. marts 2009 fremgår, at du i forbindelse med partshøring har oplyst, at du 3. marts flytter fra kommunen. Det fremgår videre, at kommunen 5. marts kontaktede A Kommune med henblik på overdragelse af sagen. Du havde på dette tidspunkt allerede haft kontakt med A Kommune, men i A var det opfattelsen, at B Kommune skulle træffe afgørelsen.

B Kommune vurderede herefter, at det var mest hensigtsmæssigt, at der blev truffet afgørelse i sagen inden den blev videresendt til A.

Kommunen traf herefter 9. marts afgørelse om, at der ikke var ret til dagpenge efter 11. marts 2009.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at ingen af forlængelsesbetingelserne var opfyldt. Nævnet bemærkede yderligere, at det var mest hensigtsmæssigt, at B Kommune traf afgørelse i sagen, idet kommunen stort set havde færdiggjort behandlingen af sagen, da du flyttede til A. Afgørelsen var derfor ikke ugyldig.

Advokat P har for dig klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at nævnets begrundelse om, at afgørelsen mest hensigtsmæssigt træffes af den tidligere opholdskommune, ikke har hjemmel i loven og at I i øvrigt er uenige i, at der ikke er ret til forlængelse af dagpengene.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at der henvises til begrundelsen.