Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne som følge af NNs anerkendte dobbeltsidige tennisalbue, der blev anmeldt den 9. september 2008. A skadenummer B.
Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2007, hvorefter tilskadekomne har ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskadens anmeldelse, og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen, når erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb efter reglerne i arbejdsskadelovens § 27, stk. 1, 1. pkt.
Resultatet er
–
NN har ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent
–
Vi vurderer, at lovændringen finder anvendelse i NNs sag. NN har derfor ret til en løbende erstatning fra den 26. januar 2009
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen, hvad angår fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten. Vi tilkender dog tillige en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen.
Begrundelsen for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne
Vi vurderer, at NNs tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden er 25 procent.
Det fremgår af sagen, athun på skadetidspunktet var under uddannelse til maler. NN har oplyst, at hun på grund af arbejdsskaden så sig nødsaget til at afbryde uddannelsen.
Det er oplyst, at NNnu arbejder 15 timer om ugen som ufaglært kantineassistent. NNhar selv valgt at arbejde på nedsat tid.
Det er vores vurdering, at NN med arbejdsskadens følger burde kunne oppebære en årlig indtægt på 220.000 - 260.000 kroner.
Vi har sammenholdt vurderingen med NNs årsløn forud for arbejdsskaden, der af Arbejdsskadestyrelsen er fastsat til 340.000 kroner.
Vi har lagt vægt på, at NNer 39 år og uddannet iX-land inden for landbrug. Det er vores skøn, at NN med arbejdsskadens følger burde kunne varetage et ufaglært erhverv på fuldtid, der ikke indebærer kraftige manuelle arbejdsopgaver.
På baggrund af et samlet skøn finder vi således, at NNs tab af erhvervsevne er cirka 25 procent.
Oplysningerne i sagen fremgår særligt af anmeldelsen, arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring af 9. december 2008 og NNsbesvarelse på Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema af 21. juni 2009.
Begrundelsen for afgørelsen om en løbende erstatning
Ved lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 496 af 6. juni 2007 blev den hidtidige § 17, stk. 8 ophævet og erstattet med følgende ordlyd:
”Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1, 1. pkt., har tilskadekomne ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen”.
Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2007 og finder anvendelse på arbejdsulykker, der er indtrådt samme dato eller senere, og erhvervssygdomme, der er anmeldt samme dato eller senere.
NNs anerkendte dobbeltsidige tennisalbue blev anmeldt den 8. september 2008. Endvidere har vi tilkendt 25 procent i erstatning for tab af erhvervsevne, og der er tale om en endelig afgørelse (se begrundelsen ovenfor). Erstatningen skal således udbetales som et kapitalbeløb efter reglerne i arbejdsskadelovens § 27, stk. 1, 1. pkt.
På denne baggrund finder lovændringen anvendelse i NNs sag.
Vi vurderer, at NNstab af erhvervsevne var påvist den 26. januar 2009. Vi fastsætter derfor tilkendelsestidspunktet for den løbende erstatning til denne dato.
Vi har lagt vægt på, at NNden 26. januar 2009 begyndte at arbejde som ufaglært kantineassistent til en lavere løn end hendes hidtidige løn, og at lønnedgangen må anses for at være en følge af arbejdsskaden.
Oplysningerne i sagen fremgår særligt af anmeldelsen, arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring af 9. december 2008, NNs besvarelse på Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema af 21. juni 2009 samt ansættelsesbevis, der blev modtaget i Ankestyrelsen den 6. april 2010.
