Ankestyrelsens principafgørelse 69-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 42

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom - § 8 og § 11

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om pensionsbidrag i forbindelse med beregning af tabt arbejdsfortjeneste vedrørende NN

Resultatet er:

Ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste til NN skal eget bidrag af pensionsindbetalingen ikke medregnes i bruttoydelsen.

Det betyder, at egenandelen af pensionsindbetalingen ikke udbetales.

Det hidtidige arbejdsgiverbidrag opreguleres ikke.

Det betyder, at det alene er bruttoydelsen, der satsreguleres.

Vi ændrer således det sociale nævns afgørelse. Sagen tilbagesendes til kommunen, som således må ændre den beregning, der måtte være sket i henhold til nævnets afgørelse.

Eventuelle ydelser der er modtaget for meget af NN i henhold til nævnets afgørelse skal ikke tilbagebetales.

Af bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom § 8, stk. 1, fremgår, at kommunen skal indregne bidrag til pensionsordning i hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene for personer, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der kan ikke ydes kompensation for andre ydelser, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder lønstigninger, også som følge af skift til andet arbejde.

Af § 8, stk. 2, 1. pkt. fremgår, at bidrag til pensionsordning udgør 10 % af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Bidrag til pensionsordning blev indført pr. 1. januar 2003 over 2 år, således at der pr. 1. januar 2003 indregnedes 6 % af bruttoydelsen og pr. 1. januar 2004 indregnedes 10 % af bruttoydelsen.

Ankestyrelsen finder, at begrebet arbejdsgiverbidrag skal forstås i overensstemmelse med ordlyden. Det vil sige, at begrebet arbejdsgiverbidrag kun omfatter den del af pensionsindbetalingen, der er udspecificeret som arbejdsgiverandel af indbetalingen til pensionskassen.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen taget udgangspunkt i NN's lønindkomst for 1999, hvoraf det fremgår, at han havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Det fremgår heraf, at egenandelen af pensionsindbetalingen i 1999 ikke udbetaltes med hans løn, men blev fratrukket lønnen.

Ankestyrelsen finder ikke, at der er hjemmel til at medregne egenandelen ved beregning af bruttoydelsen til NN.

Vi er opmærksomme på, at det af Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, pkt. 206, fremgår, at lønmodtagerens andel af pensionsindbetalingen indgår i indtægtsgrundlaget for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen finder, at der ikke ses at være hjemmel hertil hverken i loven eller i bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.

Det fremgår at bekendtgørelsens § 11, at det alene er bruttoydelsen, der reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Det hidtidige arbejdsgiverbidrag satsreguleres ikke.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at grænserne for hvilket pensionsbeløb, der kan indregnes ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste udgør for 2003 6 % og for 2004 10 %, samt at det beløb, der indregnes højest kan udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Det betyder, at såfremt det hidtidige arbejdsgiverbidrag udgør et beløb under de 6 % for 2003 og 10 % for 2004 af bruttobeløbet, kan der højest udbetales et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag uden satsregulering. Såfremt det hidtidige arbejdsgiverbidrag udgør et beløb over de 6 % for 2003 og 10 % for 2004 indregnes et beløb svarende til 6 % af bruttoydelsen i 2003 og 10 % af bruttoydelsen i 2004.

Ankestyrelsen er således enig i de af kommunen angivne beregningsprincipper.

Ankestyrelsen har ikke efterprøvet selve udregningen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 26. februar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 23. marts 2009

• Nævnets genvurdering

A Kommune traf den 31. juli 2008 afgørelse om beregning af pensionsbidrag i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Beregningsgrundlaget var NN's lønseddel fra september 1999.

Af afgørelsen fremgår, at kommunen holder fast i, at bruttoydelsen svarer til den fremskrevne ydelse fra 1999, som er lønindkomst minus eget bidrag til pensionsordning. I 2003 er så indført bidrag til pensionsordning, hvor kommunen udbetaler 2/3 (arbejdsgivers del af pensionsbidraget) til pensionsselskabet dog max 6 % i 2003 og 10 % i 2004. Egendelen udbetales ikke, da den ved beregning af bruttoydelsen i 1999 blev fratrukket bruttoydelsen. Pensionsbidraget reguleres ikke ved årsskiftet, da pensionsbidraget højest kan udgøre det hidtidige bidrag.

Kommunen bemærkede, at med den i afgørelsen givne udredning af beregningsgrundlag og reguleringsmetode vurderedes udbetalingen at være foretaget korrekt i forhold til § 42 i serviceloven, hvorfor udbetalingen ikke ændredes.

Ved brev af 25. august 2008 klagede NN over, at hans egen andel på 1/3 hverken indgik i beregningen af pensionsbidraget eller beregning af bruttoydelsen. Han klagede endvidere over, at pensionsbidraget ikke blev reguleret med satsreguleringsprocenten.

A Kommune anførte ved sagens oversendelse til nævnet, at kommunen ikke fortolkede bidraget til pension som en del af bruttoydelsen. Kommunen holdt fast i, at bidraget til pensionsordningen maksimalt kunne udgøre det hidtidige bidrag og regulerede derfor ikke bidraget til pensionsordningen.

Ved afgørelse af 26. februar 2009 ændrede nævnet A Kommunes afgørelse.

Det betød, at NN var berettiget til at få sit eget bidrag af pensionsbetalingen medregnet i bruttoydelsen, og at få det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag reguleret årligt med satsreguleringsprocenten.

Egenandelen af pensionsindbetalingen, der i september måned 1999 udgjorde kr. 574, 31 skulle således ikke fratrækkes beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Bruttolønnen for september måned omregnet til fuld tid, ville herefter udgøre kr. 18.880,59 månedligt, der skulle fremskrives med satsreguleringsprocenten.

I 2003 udgjorde NN's bruttoydelse kr. 21.321,04 (for 37 timer). Pensionsindbetalingen kunne efter § 42 maksimalt udgøre 6 % heraf, dvs. 21.312,04 kr./måned/160,33 timer /måned * 0,06 = 7,98 kr./time. Det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag udgjorde beregningsmæssigt kr. 9,33, hvorfor der for 2003 alene kunne udbetales kr. 7,98 kr./time.

I 2004 var maksimumgrænsen for pensionsbetalingen 10 % af bruttobeløbet, dvs. der udbetaltes det beregnede arbejdsgiverbidrag, der i alt udgjorde 8 % af de pensionsberettigede løndele i 1999, fremskrevet med satsreguleringsprocenten.

Nævnet begrundede afgørelsen vedrørende fremskrivning af pensionsbeløbet med, at idet der efter bekendtgørelsens § 11 skete en fremskrivning af bruttoydelsen skulle pensionsbeløbet ligeledes fremskrives, da loftet over pensionsbeløbet udgjorde en procentdel af bruttoydelsen. I modsat fald ville pensionsbeløbet blive udhulet og således ikke følge princippet i § 42, nemlig at borgeren skulle kompenseres for det løntab, der fremkom som følge af barnets handicap.

Nævnet var ikke enig med A Kommune i, at den egenbetalte pensionsandel skulle fratrækkes bruttoydelsen, da der således ikke skete kompensation for denne del af lønnen. Nævnet tillagde således ikke skrivelse af 6. februar 2003 fra Socialministeriet retskildemæssig vægt.

Nævnet anførte, at det fremgik af Vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier, pkt. 206, at lønmodtagerens andel af pensionsindbetalingen indgik i indtægtsgrundlaget ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste.

A Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at bruttoydelsen var den del, der betaltes A-skat, ATP og SP-bidrag af, det gjorde man ikke af bidraget til pensionsordningen. Herudover fremgik det også af lovgivningen, at pensionsbidraget maksimalt udgjorde det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Endvidere fremgik det af klagen, at vejledningen var vejledende. At egetbidraget skulle være end del af bruttoydelsen fremgik heller ikke af nyeste bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007, som var udsendt senere end vejledningen. Såfremt egetbidraget var en del af bruttoydelsen overkompenseredes modtageren af tabt arbejdsfortjeneste i forhold til sin normale lønudbetaling, idet pensionsordningens egetbidrag udbetaltes her og nu.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at såfremt pensionsbidraget ikke blev reguleret, ville pensionsbidraget miste sin værdi i takt med at den øvrige ydelse reguleredes. I en normal ansættelsessituation ville pensionsandelen beregnes som en vis overenskomstmæssig fastsat procentdel af bruttolønnen, og dermed stige, når bruttolønnen steg.

Endelig anførte nævnet, at i september 1999 blev der ifølge kommunens lønudbetalende enhedogpensionsselskabet indsat kr. 1585,08 til pensionsselskabet. Dette svarende til den overenskomstmæssige aftalte 12 % pensionsordning, hvor arbejdsgiver betalte 2/3 og lønmodtageren selv betalte 1/3. Det betød, at arbejdsgiveren havde betalt kr. 1056,72 og NN kr. 528,36 til pensionsbidraget i september 1999.

Vi har behandlet sagen for at afklare, en borgers eget bidrag af pensionsbetalingen skal medregnes i bruttoydelsen og herunder om pensionsbidraget skal satsreguleres årligt.