Resume:
Slidgigt i tommelrodled kunne i tre sager ikke anerkendes som erhvervssygdom. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagernefor Erhvervssygdomsudvalget.
Slidgigt i tommelrodled er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Ankestyrelsen fastslog, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i befolkningen.
Principafgørelserne vedrører alene slidgigt i tommelrodled.
Efter en lægelig vurdering er der grundlæggende stor forskel på tommelfingerens grund- og rodled. Tommelfingerens rodled er et multiaxialt led (bevægelser over mere end to akser), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser), abduktion og adduktion (bevægelser både ind mod og væk fra kroppens midterlinie) samt indad- og udadrotation. Tommelfingerens grundled er et uniaxialt led (bevægelser over en akse), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser).
Led, hvor belastning er påvist som årsag til slidgigt, er store vægtbærende led som knæ- og hofteled. Disse led kan ikke sammenlignes med fingrenes led, da fingerleddene ikke er vægtbærende.
Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget, og Ankestyrelsen fastslog derfor, at slidgigt i tommelrodleddene ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget eller begrunde forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 1 (187-10) var det oplyst, at tilskadekomne som radiomekaniker havde været beskæftiget med gennemsyn og reparation af feltradioer, herunder med mange daglige betjeninger af omskiftere, der skulle påvirkes med en kraft svarende til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Sagen havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der havde indstillet til afvisning. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 2 (188-10) var det oplyst, at tilskadekomne som specialarbejder havde været beskæftiget med opfyldning af plastikbægre og plastikflasker på maskine samt pakkearbejde. Tilskadekomne havde endvidere været beskæftiget som operatør med betjening af kran, hvor der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagenfor Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 3 (189-10) var det oplyst, at tilskadekomne som violinist havde foretaget mange gentagne bevægelser i højre buearm, hvoraf de fleste bevægelser blev foretaget i albue og håndled. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagenfor Erhvervssygdomsudvalget.