Ankestyrelsens principafgørelse 189-10

2010

Resume:

Slidgigt i tommelrodled kunne i tre sager ikke anerkendes som erhvervssygdom. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagernefor Erhvervssygdomsudvalget.

Slidgigt i tommelrodled er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Ankestyrelsen fastslog, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i befolkningen.

Principafgørelserne vedrører alene slidgigt i tommelrodled.

Efter en lægelig vurdering er der grundlæggende stor forskel på tommelfingerens grund- og rodled. Tommelfingerens rodled er et multiaxialt led (bevægelser over mere end to akser), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser), abduktion og adduktion (bevægelser både ind mod og væk fra kroppens midterlinie) samt indad- og udadrotation. Tommelfingerens grundled er et uniaxialt led (bevægelser over en akse), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser).

Led, hvor belastning er påvist som årsag til slidgigt, er store vægtbærende led som knæ- og hofteled. Disse led kan ikke sammenlignes med fingrenes led, da fingerleddene ikke er vægtbærende.

Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget, og Ankestyrelsen fastslog derfor, at slidgigt i tommelrodleddene ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget eller begrunde forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

I sag nr. 1 (187-10) var det oplyst, at tilskadekomne som radiomekaniker havde været beskæftiget med gennemsyn og reparation af feltradioer, herunder med mange daglige betjeninger af omskiftere, der skulle påvirkes med en kraft svarende til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Sagen havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der havde indstillet til afvisning. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

I sag nr. 2 (188-10) var det oplyst, at tilskadekomne som specialarbejder havde været beskæftiget med opfyldning af plastikbægre og plastikflasker på maskine samt pakkearbejde. Tilskadekomne havde endvidere været beskæftiget som operatør med betjening af kran, hvor der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagenfor Erhvervssygdomsudvalget.

I sag nr. 3 (189-10) var det oplyst, at tilskadekomne som violinist havde foretaget mange gentagne bevægelser i højre buearm, hvoraf de fleste bevægelser blev foretaget i albue og håndled. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagenfor Erhvervssygdomsudvalget.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5 og § 7

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt der kan ske anerkendelse af den anmeldte slidgigt i højre tommelfingers rodled som en erhvervssygdom

Resultatet er:

Vi kan ikke anerkende din sygdom som erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse

Slidgigt i tommelfingers rodled er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.

Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.

Det fremgår af sagen, at du klinisk og røntgenologisk har fået påvist slidgigt i højre tommelfingers rodled.

Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme svarende til højre tommelfinger og der kan derfor ikke ske anerkendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af slidgigt i højre tommelfingers rodled.

Det fremgår af sagen, at du siden 1987 har været ansat i X som 2. solospiller i 2. violingruppen. Det er oplyst, at de fleste bevægelser med højre buearm foregår i albue og håndled, idet der er tale om mange kortere gentagede toner som underliggende stemme.

Det er videre oplyst, at du generelt har prøver mandag til onsdag 4 timer om formiddagen i form af 1½ times spil, 25 minutters pause, herefter 1 times spil efterfulgt af et kvarters pause og afsluttende med tre kvarters spil. Generelt spiller strygerne næsten hele tiden, dog kan der være små pauser undervejs. Torsdage og fredage er der typisk koncerter med forudgående prøve/generalprøve. I de første 10 år af din ansættelse var der tillige ofte koncerter på lørdage, men hvor der tidligere var tale om omkring 110 koncerter årligt, er der nu tale om ca. 60 koncerter årligt. Det er beskrevet, at du ugentligt spiller svarende til ca. 22 timer.

Det fremgår videre af sagen, at du omkring 2005 begyndte at få ondt i højre tommels rodled. I begyndelsen i mindre grad, men gennem de sidste 2 år efterhånden af kronisk karakter. I november 2008 har du fået foretaget røntgenundersøgelse af højre tommels rodled, der viste udtalt slidgigt.

Vi vurderer, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som violinist og udvikling af slidgigt i tommelfingers rodled.

Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som violinist siden 1987, hvor du har spillet omkring 22 timer ugentligt med udførelse af mange gentagne bevægelser i albue og håndled heller ikke med overvejende sandsynlighed har medført sådanne særlige påvirkninger af tommelfingerens rodled, at arbejdet medfører en særlig risiko for udvikling af slidgigt i tommelfingers rodled.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere har vi lagt vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i almenbefolkningen.

Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at din sygdom i form af slidgigt i højre tommelrodled konkret er erhvervsbetinget og vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af slidgigt i højre tommelrodled.

Vi bemærker, at det i forbindelse med klagen fremsendte materiale vedrørende overhyppighed af overbelastningsskader hos musikere ikke kan føre til et andet resultat, idet der ikke er anført en relation til udvikling af tommelrodledsslidgigt samt da der ikke foreligger evidens for en sammenhæng mellem overbelastningsskader og udvikling af slidgigt.

Vi er opmærksomme på, at speciallæge A i erklæring af 11. januar 2010 har vurderet, at din sygdom er arbejdsbetinget. Vi er af ovennævnte grund ikke enig heri. Vi bemærker, at vi ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger og at vi efter loven foretager en selvstændig bedømmelse af hver enkelt sag.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af journaloplysninger fra din egen læge, speciallægeerklæring ved B af 6. oktober 2009, speciallægeerklæring ved A af 11. januar 2010 samt dine egne oplysninger til sagen.

Du har i klagen anført, at du ønsker at klage over manglende anerkendelse af slidgigt i din højre tommelfinger. Du har som bilag til klagen vedlagt materiale i form af artikler og studier om muskulære og skeletære problemer for musikere.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 26. november 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af slidgigt i højre tommelrodled som en erhvervssygdom

klagen til Ankestyrelsen med bilag

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Dato for underskrift

31.08.2010

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 5 § 7

Journalnummer 

1200499-10