Ankestyrelsens principafgørelse 158-10

Lov om arbejdsløshedsforsikring - lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010 - § 84

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 674 af 30. juni 2009 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - § 1, § 2, § 6 og § 11

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sag om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Resultatet er:

A Kommune er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for den 1., 2. og 3. juli 2009 i forbindelse med NN’s fratræden som familieplejer den 30. juni 2009. Dagpengegodtgørelsen udgør i alt kr. 2175,00, som skal indbetales til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Vi har lagt vægt på, at det af lønsedlerne fremgår, at kommunen i det månedlige plejevederlag til medlem/plejer indeholdt A-skat, ATP- og AM-bidrag samt beregnede feriegodtgørelse.

Vi har også lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da NN ifølge det af a-kassen oplyste – som ikke er anfægtet af arbejdsgiver - inden for de sidste 4 uger forud for dagen for plejekontraktens ophør har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Endelig har vi lagt vægt på, at der efter de øvrige foreliggende oplysninger i sagen ikke foreligger bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Den foreliggende kontrakt - hvis skabelon er udarbejdet af KL - indeholder i den tilhørende Vejledning en passus om, at der ved et opholdssted organiseret som selvstændig juridisk person med arbejdsgiverregistrering (CVR-nr.) ikke er tale om et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold mellem kommunen og de beskæftigede.

Det bemærkes i den forbindelse, at vi har lagt til grund, at NN ikke har drevet selvstændig plejevirksomhed registreret i CVR.

På grundlag af ovenstående finder vi efter en samlet vurdering at måtte konkludere, at der i relation til reglerne om g-dage mellem kommunen og medlemmet/plejer har været tale om et lønmodtagerforhold og at plejer dermed er omfattet af reglerne om g-dage.

Udvalget har noteret, at kommunen har argumenteret for, at retsforholdet mellem medlemmet og kommunen er et kontraktsforhold mellem en selvstændig erhvervsdrivende og kommunen, og at den til støtte herfor har henvist til en Vestre Landsrets dom (U:2005.1376V). I denne dom fastsloges det, at en familiepleje i en kommune ikke var omfattet af funktionærloven, da familieplejeren ikke havde været undergivet kommunens instruktionsbeføjelse og hun dermed ikke havde indtaget en tjenestestilling i forhold til kommunen, hvilket var en betingelse for, at funktionærloven fandt anvendelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Denne dom omhandler specifikt spørgsmålet om funktionærlovens anvendelse og dens ræsonnement ses ikke uden videre at kunne overføres til spørgsmålet om anvendelse af reglerne om g-dage. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 84 indeholder således ikke en til funktionærlovens § 1, stk. 2 svarende betingelse. Endvidere er det i § 84, stk. 1 fastsat, at arbejdsgiveren betaler g-dage blandt andet ved ophør (af den af medlemmet påtagne) opgave. Denne opgave vil typisk være bestemt i en kontrakt mellem opgavegiver og medlemmet.

Arbejdsløshedskassen har ved brev af 19. oktober 2009 bedt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt A Kommune er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag i forbindelse med NN’s arbejdsophør den 30. juni 2009.

Det er oplyst, at a-kassen har udlagt for de krævede dagpengegodtgørelser til NN.