Ankestyrelsens principafgørelse 29-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 112 og § 113

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven - § 1 og § 4

Afgørelse i din sag om en el-scooter

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om A Kommunes bevilling af en el-scooter som forbrugsgode.

Resultatet er

• Du har ret til bevilling af en 3-hjulet el-scooter som forbrugsgode

• Kommunen afholder 50 % af anskaffelsesudgifter

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen X med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt el-scooteren skal bevilges som forbrugsgode og med hensyn til anskaffelsesudgifterne.

Vi har lagt til grund, at 3-hjulede el-scootere med virkning fra offentliggørelsen af C-42-08 betragtes som forbrugsgoder. Vi har endvidere lagt til grund, at der ikke er fastsat regler, der tager stilling til den retlige status for genstande bevilget som hjælpemidler, når samfundsudviklingen har gjort dem til forbrugsgoder.

Efter Ankestyrelsens opfattelse kan en anmodning fra borgeren om udskiftning af en bevilget el-scooter begrunde, at der foretages en revurdering af bevillingen i lyset af C-42-08.

Vi har herved lagt vægt på, at C-42-08 har virkning for fremtidige tilkendelser, og at en udskiftning kan sidestilles med en ny tilkendelse.

Vi har i relation til dit tilfælde lagt vægt på, at du i 2003 blev bevilget en 3-hjulet el-scooter som hjælpemiddel.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du har anmodet kommunen om at udskifte el-scooteren.

Vi finder derfor, at kommunen var berettiget til at foretage en revurdering af bevillingen af el-scooteren i lyset af C-42-08, idet der var ansøgt om et nyt hjælpemiddel til erstatning for det bevilgede.

Vi finder ikke, at el-scooteren for dig udelukkende tjener som hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne.

Ved vurderingen af, om el-scooteren for dig udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel har vi lagt vægt på, at du efter vores vurdering ikke er udelukket fra at benytte transport med offentlige og kollektive transportmidler. Vi har lagt vægt på, at du ved en ganganalyse kunne tilbagelægge en distance på ca. 400 m, selvom du gik langsomt de sidste 100 m.

Vi er opmærksomme på, at du har beskrevet komplekse tilstande i form af medfødt ledhypermobilitet, pensionsudløsende indeklimasyndrom fra 1970´erne og frem, symptomkomplekser som fra år 2000 og frem er opfattet som MCS (Multipel Chemical Sensitivity/duft- og kemikalieoverfølsomhed) samt kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi.

Vi finder, at dine helbredsforhold ikke hindrer dig i at færdes i dagligdagen i en sådan grad, at du er udelukket fra at komme frem til daglige aktiviteter uden brug af en el-scooter.

Det er således vores vurdering, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at din funktionsnedsættelse og følgerne af dine lidelser udelukker dig fra at benytte offentlige transportmidler i et sådant omfang, at der er grundlag for, at hele udgiften til el-scooter skal dækkes af kommunen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 21. september 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 17. oktober 2009

• Nævnets genvurdering

Kommunen bevilgede ved afgørelse 6. maj 2009 en el-scooter som forbrugsgode.

Nævnet tiltrådte ved afgørelse af 21. september 2009 kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at el-scootere er forbrugsgoder, og at en el-scooter for dig har forbrugsgodeværdi.

Du ankede 17. oktober 2009. Du har redegjort for din kontakt med kommunen har i den forbindelse bl.a. anført, at en el-scooter er din eneste transportmulighed og at C-30-00 var gældende, da kommunen i 2006 bevilgede dig en ny el-scooter. Desuden har du henvist til FN’s handicapkonvention.

Nævnets genvurdering af 22. oktober og 12. november 2009:

Ingen yderligere bemærkninger.