Ankestyrelsens principafgørelse 108-10

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 19 og § 68

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt den afgørelse, der er truffet om ophør af sygedagpenge, er en afgørelse, der er truffet af anden aktør, og hvis dette er tilfældet, om der er hjemmel hertil.

Resultatet er

•X ApS er at betragte som anden aktør i henhold til regler om anden aktør i sygedagpengeloven. A Kommune har derfor ikke haft hjemmel til at uddelegere sin kompetence til at træffe afgørelser om retten til sygedagpenge tilX ApS.

• Afgørelsen af 23. januar 2009 truffet afY om retten til sygedagpenge vedrørende NN må anses for at være truffet som led i Y’s ansættelse hos virksomhedenX ApS, der udfører opgaver for A Kommune. Afgørelsen kan dermed ikke anses som truffet at Jobcenter A.

Det betyder, at afgørelsen af 23. januar 2009 er ugyldig.

Beskæftigelsesudvalget har vurderet sagsbehandlingen i forbindelse med remonstrationen og finder, at kommunen ikke har truffet en afgørelse, der regulerer forholdet overfor borgeren

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ved afgørelsen lagt vægt på, atX ApS er en privat virksomhed, der udfører opgaver for A Kommune.

Beskæftigelsesudvalget finder, at afgørelsen af 23. januar 2009 om ophør af sygedagpenge til NN truffet afY må anses for at være truffet af anden aktør.

Beskæftigelsesudvalget finder, at tilføjelsen i vikarkontrakten mellem Jobcenter A og virksomhedenX ApS, hvoraf fremgår, at til sikring af, at egentlige myndighedsopgaver kan varetages, ansættes vikaren 2 timer ugentligt af A Kommune, alene har til formål at overlade varetagelsen af myndighedsopgaver til de medarbejdere i den private virksomhedX ApS, der udfører opgaver for A Kommune.

Der er herunder lagt vægt på, at ansættelsen i kommunen har tæt sammenhæng med aftalen medX ApS, og at det reelt er den samme medarbejder somX ApS har i sit team, der varetager opfølgningen og træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, uanset at en mindre del af medarbejderens løn udbetales direkte af kommunen til medarbejderen, medens resten af lønnen afregnes afX ApS.

Beskæftigelsesudvalget finder, at der er tale om en omgåelse af reglerne om, at andre aktører ikke kan træffe afgørelse om retten til sygedagpenge.

Det forhold, at A Kommune under opgavevaretagelsen har ansvaret for indsatsen og ansvaret for, at lovgivningen kan opfyldes samt pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses, medfører heller ikke en ændret vurdering af, atX ApS i varetagelsen af opgaven er at betragte som anden aktør i sygedagpengelovens forstand.

Tilsvarende ændrer den oprettede myndighedsfunktion og dennes opgaver ikke ved, at der er tale om en anden aktør i sygedagpengelovens forstand.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ved afgørelsen endvidere lagt vægt på, at overdragelse af myndighedsopgaver til private virksomheder kræver klar lovhjemmel.

Af sygedagpengelovens § 19, som den var formuleret før 6. juli 2009, fremgår:

Kommunen kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2. Kommunen udarbejder en opfølgningsplan efter § 16, inden anden aktør inddrages. I planen fastsættes den anden aktørs indsats m.v.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører.

Af sygedagpengelovens § 68, stk. 1, fremgår:

Kommunen træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om opholds- og handlekommune i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af dagældende vejledning til sygedagpengelovens § 19, at ved at overdrage opgaver til andre aktører får disse aktører ikke kompetence til myndighedsudøvelse, og andre aktører kan derfor ikke træffe afgørelser, der kan få konsekvenser for den sygemeldtes sygedagpenge. Afgørelse om evt. standsning af sygedagpenge skal træffes af kommunen. Andre aktører kan heller ikke indhente lægelige oplysninger.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder således ikke, at der er hjemmel i sygedagpengeloven for A Kommune til at uddelegere kompetencen tilX ApS til at træffe afgørelse om standsning af sygedagpenge. Afgørelser herom, herunder afgørelsen 23. januar 2009 om ophør af sygedagpenge til NN, er derfor ugyldige

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger som forelå, da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 22. oktober 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 18. og 24. november 2009

• Nævnets genvurdering

Ved brev af 23. januar 2009 meddelte A Kommune stop af udbetaling af sygedagpenge til NN. Ud fra en samlet vurdering vurderedes NN ikke at opfylde sygedagpengelovens § 27, stk. 1, hvorfor dagpengene ikke kunne forlænges ud over varighed. I henhold til retssikkerhedslovens § 7a vurderedes NN heller ikke at være omfattet af personkredsen for revalidering, fleksjob og førtidspension, og NN henvistes derfor til at søge kontanthjælp.

Sygedagpengene blev stoppet med virkning fra 1. februar 2009.

Afgørelsen var underskrevet af beskæftigelsessagsbehandler Y. E-mailadressen var angivet som Y@XApS.dk.

Fagforeningen klagede på NNs vegne over afgørelsen.

Ved afgørelse af 22. oktober 2009 ophævede Beskæftigelsesankenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til behandling og afgørelse i kommunen.

Begrundelsen var, at der ikke var hjemmel i sygedagpengeloven til, at en anden aktør end kommunen, i dette tilfældeX ApS, på kommunens vegne kunne træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.

Nævnets afgørelse betød ikke, at udbetalingen af sygedagpenge umiddelbart kunne fortsættes efter den 1. februar 2009. Kommunen skulle først behandle sagen, herunder tage stilling til dagpengeretten.

Partshøringsbrevet og afgørelsen var skrevet på Jobcentrets brevpapir. I brevhovedet på begge breve oplyses det, atY var sagsbehandler, og at mail adressen var Y@XApS.dk, ligesom brevene var underskrevet af Y. Det fremgår af partshøringen, atY havde til sinde at standse udbetalingen af sygedagpengene, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, 1-6.

Selv om afgørelsen og partshøringsbrevet var skrevet på kommunens brevpapir, måtte nævnet lægge til grund, at det reelt var Y,X ApS, der havde udarbejdet partshøringen og truffet afgørelsen om ophør af sygedagpenge.

Der var ikke hjemmel i sygedagpengeloven til, at kommunen kunne overlade myndighedsopgaver til andre aktører (som f.eks.X ApS).

Nævnet henviste til sygedagpengelovens § 19.

Nævnet fandt herefter, at afgørelsen led af så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at den var ugyldig.

Af kommunens oversendelsesskrivelse med genvurderingen fremgår af brevhovedet, at sagsbehandler var Z, medens brevet var underskrevet af Y. Nævnet fandt, at det ikke gjorde nogen forskel, at der var anført en anden sagsbehandler på brevet.

Baggrunden for, at nævnet ikke havde fundet at kunne pålægge kommunen umiddelbart at fortsætte udbetalingen af sygedagpenge, var, at NN på tidspunktet for ophør af sygedagpengene havde modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse. Dagpengeperioden kan kun forlænges ud over 52 uger, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, var opfyldt. Dette gjaldt også, selv om NN fortsat var uarbejdsdygtig, da kommunen traf afgørelse.

Kommunen klagede over afgørelsen.

I klagen oplystes, at A Kommune havde indgået vikarkontrakt med firmaetX ApS til sikring af myndighedsdelen ved behandling af sagen.

Når der i brevvekslingen uheldigvis var anført en mailadresse, som ikke tilhørte A Kommune, havde dette sammenhæng med, atX ApS også havde udført andre opgaver for kommunen, eksempelvis ret og pligt møder.

Desværre havde kommunen ikke været opmærksom på den forkerte angivne adresse.

Kommunen fremsendte kopi af kontrakt vedrørende vikaransættelse for Y.

Nævnet har ved genvurderingen fastholdt afgørelsen.