Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 4. oktober 2010
• Klagen til Ankestyrelsen af 5. og 14. oktober 2010
• Nævnets genvurdering
• Nævnets uddybende begrundelse af 15. november 2010
Din datter er 12 år og har Rett Syndrom.
Kommunen gav den 28. juni 2010 afslag på en parallelcykel som et hjælpemiddel.
Ved denne afgørelse blev der lagt vægt på, at parallelcyklen ikke i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet eller i væsentlig grad afhjælpe funktionsnedsættelsen. Din datter ville således ikke blive mere uafhængig af hjælp eller kunne færdes mere selvstændigt på en parallelcykel.
I forhold til transportbehovet var din datter allerede kompenseret ved hjælp af 4-wheeler og handicapbil.
Din datters nuværende tandemcykel var blevet for lille.
Du havde oplyst, at en parallelcykel til din datter, ville give hende mulighed for motion og træning samt stimulerehendes sanser ved at komme ud i naturen.
Handicap- og Psykiatriafdelingen besluttede at give afslag på en parallelcykel efter servicelovens § 41. Begrundelsen var, at det ikke var vurderet, at det var en nødvendig merudgift.
Nævnet traf den 4. oktober 2010 afgørelse om, at du ikke havde ret til merudgiftsydelse efter servicelovens § 41 til en parallelcykel.
Du havde heller ikke ret til hjælp efter servicelovens § 112 til anskaffelse af en parallelcykel.
Begrundelsen for afslag på cyklen som hjælpemiddel var, at nævnet ikke fandt tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en parallelcykel ikke i væsentlig grad kunne lette følgerne af din datters funktionsevnenedsættelse.
Begrundelsen for afslag på parallelcyklen som en merudgift var, at udgiften ikke var en nødvendig konsekvens af din datters nedsættelse af funktionsevnen.
Du havde anført til sagen, at din datter tidligere havde haft en tandemcykel, men at hun nu var blevet for stor til den.
Nævnet havde lagt vægt på, at din datter var bevilget en 4-wheeler.
Nævnet var således enig i kommunens afgørelse vedrørende merudgiftsydelse.
Du har klaget over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at nævnets havde betragtet din datters 4wheeler som et ”ekstra køretøj” og havde ikke sidestillet den med en kørestol – som det var i din datters tilfælde.
Din datter led af Rett Syndrom, og der var ingen kørestol, der var affjedret nok. Konklusionen var, at 4wheeleren var det eneste, der var egnet som kørestol for hende. VISO havde været inddraget heri.
Du spurgte, om det skulle forstås sådan, at når din datter havde en kørestol og en handicapbil, var hun ikke berettiget til en cykel.
I klagen af 14. oktober 2010 har du oplyst, at hverken kommunen eller nævnet havde forholdt sig til principafgørelser fra Ankestyrelsen.
4wheeleren var netop ikke et ekstra køretøj, men din datters eneste udendørs køretøj.
Du har henvist til Ankestyrelsens afgørelser om, at en særlig cykel er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.
Din datter var tidligere bevilget en cykel, som nu var for lille.
Sagen handlede ikke kun om kørselsbehov, men også om familiens hverdag.
Din datter var kompenseret med en handicapbil og en 4wheeler, men betød dette at man så ikke kunne få dækket merudgifter i forhold til en specialcykel?
I klage af 29. juni 2009 har du anført, at det var svært at finde passende aktiviteter til din datter på grund af hendes handicap. I brugte cyklen til transport over mindre afstande og din datter fik motion og træning.
Nævnet har ved genvurdering bemærket, at nævnet fastholdt sin afgørelse og fandt, at din datter var kompenseret for sit befordringsbehov, idet hun var bevilget en 4wheeler. Nævnet beklagede, at det ikke fremgik af nævnets afgørelse, at din datter var bevilget en handicapbil.
Det forhold, at din datter som 4-5 årig var bevilget hjælp til en cykel, kunne ikke føre til en anden vurdering. Nu var hun fyldt 12 år, og vurderingen var allerede af den grund en anden.
