Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om beregning af boligudgifter i forbindelse med opgørelse af engangsydelse samt om nævnets kompetence til at tage stilling til udgifter til en byggestyrer.
Resultatet er
• Beregningen af boligudgifter skal foretages på tidspunktet for fraflytningen af den hidtidige bolig
Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.
• AA Kommunes standsning af hjælp til udgifter til byggestyrer er en afgørelse, som kan indbringes for Det Sociale Nævn. Sagen hjemvises derfor til nævnet for så vidt angår dette spørgsmål.
Det betyder, at Det Sociale Nævn skal realitetsbehandle dette spørgsmål.
Det Sociale Nævn vil kontakte dig.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen om beregning af boligudgifter
Ankestyrelsen finder, at boligudgifterne i den hidtidige bolig og den nye bolig skal opgøres på tidspunktet for fraflytningen af den hidtidige bolig.
Det fremgår af loven, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. En del af de udgifter, der kan ydes hjælp til, er eventuelle løbende højere boligudgifter i form af betaling til kreditforening.
Vi har lagt vægt på, at opgørelsen af løbende boligudgifter indeholder et skøn over fremtidige boligudgifter, som der ville have været i den hidtidige bolig og som der vil være i den nye bolig. Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Vi finder på den baggrund, at en opgørelse af boligudgifterne på tidspunktet for fraflytningen af den hidtidige bolig giver det mest retvisende billede af forholdet mellem de to udgifter.
En eventuel variabel boligudgift i den hidtidige bolig giver ikke anledning til en anden vurdering. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med loven er, så vidt muligt, at stille den pågældende på samme måde rent økonomisk i den nye bolig som i den hidtidige bolig. Det er i den forbindelse uden betydning, at boligudgiften i den hidtidige bolig eventuelt har været lavere på et tidligere tidspunkt end flyttetidspunktet.
Det er således vores samlede vurdering, at der ikke er grundlag for at opgøre boligudgifterne på et andet tidspunkt end flyttetidspunktet, som det fremgår af nugældende vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv., nr. 7 af 15. februar 2011, pkt. 311.
Begrundelsen for afgørelsen om opsigelse af byggestyrer
Ankestyrelsen finder, at kommunens beslutning om at standse hjælpen til udgifter til byggestyreren er en afgørelse, som kan indbringes for Det Sociale Nævn. Nævnet skal derfor realitetsbehandle dette spørgsmål.
Det fremgår af retssikkerhedslovens regler, at kommuners afgørelser kan indbringes for Det Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnet, når det fremgår af lovgivningen.
Afgørelsesbegrebet i retssikkerhedsloven skal forstås i overensstemmelse med det traditionelle forvaltningsretlige afgørelsesbegreb, jf. forvaltningsloven.
I forarbejderne til forvaltningsloven anføres det at der med udtrykket ’truffet afgørelse’ sigtes til ’udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser der går ud på at fastsætte hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde’, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 116.
Vi har lagt vægt på, at kommunen i forbindelse med brevet af 19. november 2009 besluttede at afslutte sagen om dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig efter servicelovens regler herom ud fra en vurdering af behovet for yderligere hjælp. Der var således tale om, at kommunen fastsatte, at familien ikke længere havde ret til yderligere hjælp efter serviceloven. Denne meddelelse er at betragte som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og dermed også i retssikkerhedslovens forstand.
Det Sociale Nævn skal derfor realitetsbehandle klagen over kommunens standsning af hjælpen til udgifter til byggestyreren.
