Ankestyrelsens principafgørelse 91-12

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 - § 9c, stk. 2, nr. 1-5

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse sagen om, hvorvidt boliger, der er tilknyttet et forsorgshjem og betragtes som private lejemål, hvor beboerne visiteres til boligerne af forsorgshjemmets ledelse, er at anse som boliger eller boformer, der er omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-4, og hvis det ikke er tilfældet, om boligerne kan sidestilles med en boform, der således er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 5.

Resultatet er

– boligerne i S er ikke boliger/boformer, der er omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-4

– Det betyder, at A Kommune fortsat har ret til refusion fra B Kommune.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen har som grundlag for vurderingen inddraget, at boligerne i S er underlagt lejelovens almindelige bestemmelser, at samtlige beboere indgår en standard lejekontrakt ved indflytning, samt at eksklusionskompetencen hos forsorgshjemmet T’s forstander tillige er underlagt lejelovens regler. Det er ydermere indgået i vurderingen, at de pågældende boliger ikke er omfattet af reglerne vedrørende skæve boliger, men at der er tale om boliger finansieret af det gamle U Amt i 2002.

Ankestyrelsen vurderer, at den samlede støtte har et sådant omfang og sådan karakter, at det kan sidestilles med og træder i stedet for en boform, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1-4.

Vi har lagt vægt på, at beboerne i S har adgang til forsorgshjemmet T’s faciliteter, herunder adgang til støtte, der ydes af T’s personale.

Vi har endvidere lagt vægt på, at det er oplyst, at S’s målgruppe er aktive stofmisbrugere, og at NN er aktiv stofmisbruger, at han har et massivt alkoholmisbrug, at han er bevilget førtidspension, samt at han ved besøg i eget hjem kan reagere voldeligt. Det forhold, at NN alene får individuelt tildelt 8 timers månedlig støtte, finder vi ikke er udtryk for hans samlede behov for støtte.

Vi vurderer endvidere, at alternativet til de oplyste støtteforanstaltninger og ophold i S ikke ville være ophold i eget hjem, men ophold i en boform, hvor der løbende kan gives støtte. Vi har i den forbindelse lagt vægt på A Kommunes bemærkninger af 22. september 2011 til Statsforvaltningen Y, hvoraf det fremgår, at der er tale om misbrugere, der har en adfærd, som betyder, at de ikke kan begå sig i ordinære lejemål. Der er typisk tale om borgere, som ikke forud for opholdet i S har haft egen bolig, og som efter opholdet her eller på forsorgshjem ikke opnår egen bolig.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at også ophold i egen bolig kan danne grundlag for refusion, hvis situationen kan sidestilles med ophold på f.eks. et forsorgshjem, der er oprettet med hjemmel i serviceloven, og der således ydes hjælp, der dækker det samme behov, som ville være dækket i institutionen/boformen.

Ankestyrelsen har også været opmærksom på, at bestemmelsen ifølge retssikkerhedsvejledningen har til formål, at medvirke til fleksibilitet og modvirke, at formelle krav til organisering er en forhindring for at udvikle nye tilbudsformer.

A Kommune har oplyst, at beboerne i S har en livsform, adfærd, omgangstone m.v., der adskiller sig markant ud fra alle i samfundet.

A Kommune har endvidere oplyst, at de vurderer, at S må betragtes som en alternativ boform, der, uanset bevilling af støttetimer, er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 5.

Vi bemærker, at Ankestyrelsen har vurderet, at det samlede støttebehov kan sammenlignes med det, der ydes i en regulær boform.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 17. maj 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af maj 2011

• Det Sociale Nævns genvurdering af 01. juni 2011

Det fremgår af sagen, at NN i 2004 flyttede i S. Han er stofmisbruger, og er bevilget førtidspension. Siden 2010 har han modtaget 8 timers månedlig støtte i hjemmet. Han har ydermere adgang til forsorgshjemmet T’s varmestue, herunder den støtte der ydes af forsorgshjemmets personale.

B Kommune, der er betalingskommune, traf den 29. november 2010 afgørelse om ophør af refusion med virkning fra den 01. januar 2011. Kommunen vurderede, at der ved boligerne i S var tale om private lejemål. Kommunen vurderede endvidere, at 2 ugentlige støttetimer, sammenholdt med, at borgeren klarer sig i sin egen bolig, ikke kan sidestilles med et botilbud, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 5.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at NN bor i et privat lejemål, herunder at han selv klarer alle personlige og praktiske gøremål, og at de bevilgede støttetimer ikke ydes på fastlagte tidspunkter.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN levede på gaden i mange år, at beboerne i S har en livsform, adfærd, omgangstone m.m., der adskiller sig markant ud fra alle i samfundet, herunder at alternativet for ophold i S må anses for ophold på et forsorgshjem.

Underinstansen har ved genvurderingen ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.