Ankestyrelsens principafgørelse 66-11

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009 - § 6, § 19, § 39 og § 40

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 2011 - § 6, § 54, § 55 og § 59

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i arbejdsgiver T’s sag om ret til refusion af barseldagpenge. Vi har behandlet sagen for at afklare kravet til anmeldelse af korterevarende fravær på grund af graviditetsgener.

Resultatet er

• Arbejdsgiver T er berettiget til refusion af barseldagpenge for perioden 9. – 24. september 2009

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y, dog med den ændring, at der skal ydes refusion allerede fra 1. fraværsdag.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at fravær på grund af graviditetsgener af kortere varighed inden 4-ugers-perioden før forventet fødsel, ikke skal anmeldes inden 4 uger efter 1. fraværsdag.

Ved fravær af kortere varighed forstås fravær i en periode på 21 kalenderdage eller derunder. For at arbejdsgiver kan få refusion, skal arbejdsgiver ikke anmelde fraværet, men alene sørge for at fremsætte sit refusionskrav inden 3 måneder fra 1. fraværsdag. Fravær skal ifølge sygedagpengeloven alene anmeldes inden for 4 uger efter 1. fraværsdag, såfremt fraværet er af længere varighed end 21 dage.

Sygemeldingen er begrundet i graviditetskomplikationer. Barselloven siger, at en gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis graviditeten har et sygeligt forløb. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under et sådant fravær, skal for at kunne gøre et refusionskrav gældende anmelde fraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag.

Bestemmelsen om, at fravær af kortere varighed ikke skal anmeldes, finder anvendelse, uanset om der er tale om almindeligt sygefravær eller graviditetsbetinget sygefravær. Afgørende for, om der skal ske anmeldelse eller ej er således, om fraværet er af kortere eller længere varighed, det vil sige under eller over 21 dage, også kaldet arbejdsgiverperioden.

Vi har lagt til grund, at NN var sygemeldt fra sit arbejde hos arbejdsgiver T på grund af graviditetskomplikationer i perioden 9. – 24. september 2009, hvilket svarer til i alt 16 dage. Hun gik derefter fra på barsel den 25. september 2009, hvilket var 4 uger før forventet fødsel.

Arbejdsgiver T anmoder om refusion den 13. oktober 2009. Da der er tale om fravær af kortere varighed, er fristen, for fremsættelse af refusionskravet, inden 3 måneder fra 1. fraværsdag, således overholdt.

Arbejdsgiver T er berettiget til dagpengerefusion for perioden 9. – 24. september 2009. Da der er tale om graviditetsbetinget sygdom er arbejdsgiver berettiget til refusion allerede fra 1. fraværsdag. Der er ikke i barselloven en arbejdsgiverperiode på 21 dage, hvori arbejdsgiver skal udbetale barseldagpenge, svarende til bestemmelsen i sygedagpengeloven. Bestemmelsen i sygedagpengeloven om, at arbejdsgiver kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra lønmodtagerens 2. fraværsdag, finder således heller ikke anvendelse, når der er tale om graviditetsbetinget sygdom og udbetaling af barseldagpenge.

Kommunen har anført, at arbejdsgiver har anvendt den forkerte blanket til at anmelde NN’s sygefravær.

Vi henviser til vores begrundelse for afgørelsen. Som det fremgår heraf, finder vi ikke, at fraværet skal anmeldes, da der er tale om fravær af kortere varighed. Der er således heller ikke krav om anvendelse af en særlig blanket i den situation.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 13. januar 2010

• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 20. januar 2011

• nævnets genvurdering

Sagen drejer sig om en nu 29-årig ung kvinde, der er sygemeldt fra sit arbejde på grund af graviditetskomplikationer i perioden 9. – 24. september 2009 (16 dage). Hun går derefter fra på barsel den 25. september 2009, hvilket er 4 uger før forventet fødsel.

Kommunen træffer afgørelse om afslag på sygedagpengerefusion, da anmeldelsen om sygefravær er modtaget for sent. Kommunen lægger vægt på, at både anmeldelsen af sygefravær og anmodningen om refusion er modtaget den 13. oktober 2009. Anmeldelsen skulle imidlertid have været modtaget senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvilket vil sige den 7. oktober 2009.

Arbejdsgiver klager over afslaget på refusion for sygefravær.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse. Nævnet finder, at arbejdsgiver er berettiget til udbetaling af sygedagpengerefusion, da anmodningen om refusion er fremsat rettidigt. Nævnet begrunder dette med, at barsellovens bestemmelse, om arbejdsgivers anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, indeholder en henvisning til sygedagpengelovens bestemmelser. Heraf fremgår det, at arbejdsgiver ikke har pligt til at anmelde sygefravær, hvis dette ikke strækker sig udover den periode, hvori arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale sygedagpenge (21 kalenderdage). Arbejdsgiver skal dog fremsætte anmodning om refusion senest 3 måneder efter 1. fraværsdag.

Kommunen klager herefter over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at når der ikke er tale om almindeligt sygefravær, men om graviditetskomplikationer, så er der ikke en arbejdsgiverperiode på 21 dage. Dette begrundes med, at det er barsellovens bestemmelser, der finder anvendelse, og ikke sygedagpengelovens.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at barselloven henviser direkte til sygedagpengeloven, herunder til bestemmelsen om, at der kan ydes refusion for fravær afsluttet inden for 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag ved fremsættelse af refusionskrav indenfor 3 måneder.