Ankestyrelsens principafgørelse 83-11

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 - § 9c, stk. 2

Afgørelse i sagen om mellemkommunal refusion for udgifter vedrørende NN

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om hvorvidt hjælp til flytning er medvirken i retssikkerhedslovens forstand og i så fald om boligen kan sidestilles med boformer som nævnt i lovens § 9c, stk. 2, nr. 1-4 i forbindelse med, at der ydes 20 timers ugentlig socialpædagogisk støtte efter serviceloven.

Resultatet er

• Ankestyrelsen finder, at B Kommunes ydelse af økonomisk hjælp til NN til flytning til A Kommune er medvirken i retssikkerhedslovens forstand, jf. retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2

• Ankestyrelsen finder, at støtten i egen bolig til NN har et omfang og formål, at den kan sidestilles med ophold i et botilbud

Det betyder, at B Kommune er pligtig til at yde refusion til A Kommune.

Vi ændrer således afgørelsen fra det sociale nævn i Statsforvaltningen X.

Der var enighed på mødet.

Efter den tidligere bistandslovs § 11, stk. 1, nr. 1, foreligger der medvirken, når der er bevilget økonomisk hjælp eller hjælp i øvrigt, der muliggør flytning til institution eller (familie)pleje, men i visse tilfælde også når der ydes rådgivning og bistand i øvrigt f.eks. til at blive skrevet op til en lejlighed i en anden kommune.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen om medvirken lagt vægt på, at det ikke af forarbejderne til servicelovens § 128 om refusion og forarbejderne til retssikkerhedslovens tidligere § 9a og nu § 9c er støtte for, at der med ændringerne i reglerne om mellemkommunal refusion har været hensigten, at ændre medvirkningsbegrebet i forhold til den tidligere bistandslov § 11, stk. 1, nr. 1.

Der er ved afgørelsen om, hvorvidt hjælpen i egen bolig kan sidestilles med et botilbud efter retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 1-4 vedrørende NN lagt vægt på, at han modtager ca. 20 timers socialpædagogisk støtte i eget hjem og med mulighed for at kontakte sin støtteperson udenfor aftalte tidspunkter, da der ofte opstår behov herfor. Støtten vurderes at være af væsentlig omfang og bidrage til struktur i NNs hverdag, og støtten vurderes at kunne sidestilles med den støtte, der kan gives ved ophold i botilbud.

Der er ved afgørelsen lagt til grund, at NN er hjerneskadet og i perioder er meget dårlig og meget ustabil. Han er dømt for personfarlig kriminalitet. Støtten er med til at opretholde en struktur i hverdagen såvel på et mentalt plan som på et konkret plan.

Ankestyrelsen finder således, at betingelserne for at pålægge B Kommune refusionspligt er opfyldt.

Ankestyrelsen finder, at B Kommune burde have orienteret A Kommune om flytningen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da det sociale nævn traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 16. december 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 19. januar 2010

• Nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at NN er hjerneskadet og har store kognitive vanskeligheder og er psykisk ustabil. Han modtager ca. 20 timers socialpædagogisk støtte i eget hjem og med mulighed for at kontakte sin støtteperson udenfor aftalte tidspunkter, da der ofte opstår behov herfor.

Han flyttede fra B Kommune til A Kommune. B Kommune ydede i den forbindelse flyttehjælp.

Ved afgørelse af 27. maj 2009 meddelte B Kommune A Kommune afslag på anmodning om refusion med den begrundelse, at NN flyttede af egen drift og uden medvirken fra B Kommune.

A Kommune klagede over afgørelsen.

A Kommune fandt, at NN havde et så massivt behov for vejledning og støtte i eget hjem, at det kunne sidestilles med ophold i anden boform, jf. retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 5.

Der var bevilget 20 timers socialpædagogisk bistand om ugen efter § 85 i lov om social service. Disse timer blev hovedsageligt brugt på at støtte NN psykisk. NN kunne desuden kontakte sin støtteperson udenfor aftalte tidspunkter, da der ofte opstod behov for dette. Han havde det i perioder psykisk meget dårligt og var meget ustabil i sin adfærd. Han havde i perioder været indlagt på psykiatrisk afdeling.

Det bemærkedes, at B Kommune havde foretaget vurdering på NNs behov for støtte og bevilget socialpædagogisk bistand i ca. 20 timer om ugen. På grund af omfanget af den vurderede støtte, fandt A Kommune, at B Kommune burde have kontaktet A Kommune i forbindelse med tilflytning. NNs støtteperson, der tidligere var ansat af B Kommune, kontaktede på vegne af NN A Kommune i forbindelse med tilflytning og gjorde opmærksom på behovet for støtte.

Endvidere havde NN oplyst, at B Kommune havde hjulpet i forbindelse med flytning i form af økonomisk hjælp til indskud til lejlighed i A samt til flytning. A Kommune anså dette som værende medvirken til flytning.

Det sociale nævn stadfæstede B Kommunes afgørelse. Det betød, at A Kommune ikke var berettiget til refusion for NN.

Nævnet lagde vægt på, at NN var fraflyttet B Kommune på eget initiativ for at komme tættere på sin kæreste.

Nævnet lagde endvidere vægt på den omstændighed, at B Kommune i forbindelse med flytningen til A Kommune ydede økonomisk hjælp til indskud mv., ikke var medvirken i retssikkerhedslovens forstand.

Nævnet bemærkede, at det af oplysningerne fremgik, at NN havde et socialpædagogisk støttebehov på ca. 20 timer ugentligt.

A Kommune klagede over nævnets afgørelse.

Nævnet fastholdt afgørelsen ved oversendelsen til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har efterfølgende indhentet journaloplysninger fra B og A Kommune.

Det fremgår bl.a. heraf de indhentede akter fra B Kommune, at der er bevilget økonomisk hjælp med personligt tillæg til en udgift til flytning på kr. 3.750, jf. overslag fra flyttefirma. Hjælpen blev ydet sammen med udgiften til depositum og forudbetalt leje til boligen Y med tilbagebetalingspligt. Afgørelsen begrundedes med uforsvarlig økonomi, idet kommunen skønnede, at han havde haft mulighed for selv at spare op til denne flytning.