Ankestyrelsens principafgørelse 50-11

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 116

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1077 af 14. september 2010 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig - § 1, stk. 4

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt det er bevillingstidspunktet eller om det er tidspunktet, der faktisk tages pant, der har betydning i forhold til, at modtageren fylder 18 år.

Resultatet er

•A Kommune var på bevillingstidspunktet berettiget til at tage pant for den værdiforøgelse, som ville følge af de bevilgede boligindretninger i jeres ejendom.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen X.

Ankestyrelsen har ikke taget stilling til omfanget af værdiforøgelsen.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at kommunen var berettiget til at tage pant for værdiforøgelsen som følge af de bevilgede boligindretninger i jeres ejendom.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig, at yder kommunen hjælp til en person i medfør af lovens § 116, stk. 1, til boligindretning i egen ejendom, og medfører den bevilgede boligindretning en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse, i form af et rente- og afdragsfrit lån. Kommunen kan alene yde den hjælp, som modsvarer værdiforøgelsen som et lån, hvis den person som boligindretningen vedrører, er ejer af ejendommen. Dette gælder dog ikke, hvis den person, som boligindretningen ved-rører, er under 18 år, og barnets eller den unges forældre eller en af forældrene er ejer af ejendommen.

Vi har lagt vægt på, at kommunen den 11. juni 2007 bevilgede støtte til særlige boligindretninger til jer i forhold til indretning af jeres kommende bolig, fordi I på bevillingstidspunktet havde en 17-årig hjemmeboende søn, som har tetraplegi. Kommunen meddelte samtidig, at såfremt hjælpen til boligindretning medførte en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi også for andre, skulle der optages pant i boligen svarende til værdiforøgelsen.

Ankestyrelsen finder, at støtten til boligindretning er ydet til jer den 11. juni 2007. Det er således også jer, der i givet fald skal tilbagebetale den eventuelle del af hjælpen, der modsvarer en værdiforøgelse. Det forhold, at der først på et senere tidspunkt kan foretages en vurdering af, om der foreligger en værdiforøgelse, så der kan optages pant, kan ikke begrunde en anden vurdering.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Social Nævn traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 17. december 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. januar 2010

• Nævnets genvurdering

• Jeres brev af 5. februar 2010 med bilag

Kommunen bevilgede den 11. juni 2007 støtte til boligindretning. Kommunen meddelte samtidig, at såfremt hjælpen til boligindretning medførte en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi også for andre, skulle der optages pant i boligen svarende til værdiforøgelsen.

Kommunen meddelte ved afgørelse af 31. marts 2009, at det i forbindelse med at kommunen havde givet 256.750 kr. ex. moms i støtte til boligindretning, påhvilede kommunen at undersøge om der var sket ”en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi også for andre”.

Kommunen havde derfor haft kontakt med SKAT, som havde vurderet, at der var sket en værdiforøgelse på 140.000 kr. efter gennemførelsen af boligindretningen.

På grundlag heraf oplyste kommunen, at der ville blive optaget pant i boligen på 140.000 kr.

Kommunen havde vurderet, at der kunne tages pant i jeres bolig, da bevillingen blev givet, mens jeres søn var under 18 år.

I klagede over denne afgørelse til nævnet.

Nævnet fandt, at kommunen var berettiget til at tage pant for værdiforøgelsen som følge af de bevilgede boligændringer i ejendommen.

Nævnet havde lagt vægt på, at boligændringerne var bevilget til jer, fordi I på bevillingstidspunktet havde en hjemmeboende søn, som har tetraplegi, benytter respirator og el-kørestol, ligesom han har hjælpeordning. Han var på bevillingstidspunktet under 18 år.

Videre havde nævnet lagt vægt på, kommunen i forbindelse med bevilling af boligændringen meddelte jer, at der, såfremt boligændringen medførte en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, ville blive taget pant i boligen svarende til værdiforøgelsen, og at værdiforøgelsen ville blive fastsat af skat.

Nævnet havde været opmærksomt på, at kommunen ved bevillingen ikke havde oplyst jer om den forventede værdistigning, ligesom kommunen ikke havde bedt jer om en tilkendegivelse af, at de var indforstået med pantreglerne.

Nævnet havde også været opmærksomt på, at I havde oplyst, at I ikke fandt, at kommunen kunne tage pant i ejendommen, da den ikke tilhørte jeres søn, og at det var jeres søn, som havde fået boligændringer, da han var over 18 år ved boligændringernes færdiggørelse.

Nævnet fandt dog, at det ikke kunne føre til en anden afgørelse. Hjælpen var i praksis tildelt jer, og at det derfor også var jer, der i givet fald skulle betale hjælpen tilbage.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at I finder spørgsmålet om, hvorvidt den foretagne vurdering af grundlaget for panttagning i ejendommen, henset til hvem bevillingen er givet, for principielt.

Herudover fandt I, at Ankestyrelsen burde vurdere det forhold, at den foretagne vurdering af værdiforøgelsen og de principper, der er lagt til grund herfor.

Endvidere har I den 5. februar 2010 fremsendt en vurdering fra en ejendomsmægler af evt. værdiforøgelse efter gennemførelsen af boligændringerne