Vi vurderer, at NNs dissociative bevægeforstyrrelse, som har medført en lammelse af højre arm, må tilskrives arbejdsskaden i august 2005. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at hændelsen i august 2005 er egnet til at udløse en dissociativ bevægeforstyrrelse.
Vi vurderer, at følgerne af arbejdsskaden ikke er direkte omfattet af méntabellen, og vi har derfor skønsmæssigt fastsat méngraden til 55 procent.
Vi har lagt vægt på NNs oplysninger om, at hun har en brændende fornemmelse i højre skulder, i albuen og i underarmen med stærke smerter ved ethvert forsøg på at bevæge armen. Der er diffus ændret følesans i hele armen, og hun kan kun bevæge fingrene ganske lidt. NN har desuden smerter i nakken og kan ikke bevæge hovedet til højre.
Der er ifølge de lægelige oplysninger ingen fysisk årsag til NNs gener i højre arm. Der er ikke fundet synlige forandringer i armen. Der er ikke muskelsvind af hverken overarm, underarm eller håndled. Der er dog konstateret moderat muskelsvind af højre skulderrunding. Der er foretaget EMG (elektromyografi), som viser normale fund i samtlige nerver.
Det fremgår desuden, at NN har fået stillet diagnosen dissociativ bevægeforstyrrelse, som har medført en lammelse af hendes højre arm. Dissociative tilstande er karakteriseret ved delvist eller fuldstændigt tab af den normale integration mellem erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbar sanseoplevelse og beherskelse af den legemlige motorik. Visse tilstande, især lammelser og føleforstyrrelser, kan udvikle sig mere kronisk, hvis deres begyndelse er forbundet med uløselige problemer eller vanskeligheder/konflikter i forhold til andre mennesker.
Vi vurderer, at NNs nakkegener med overvejende sandsynlighed må tilskrives andre forhold end arbejdsskadens følger. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at NN i foråret 2008 var udsat for et trafikuheld, hvor hun forvred sin halshvirvelsøjle.
Det fremgår af méntabellens punkt D. 1.8.1. , at tab af den dominante arm svarer til et mén 70 procent. NNs skade svarer ikke helt til det nævnte punkt, da hun ikke har mistet armen. Hun har dog væsentlige gener i hele højre arm, og hun har udviklet en såkaldt 0-arm. Vi har på den baggrund skønsmæssigt fastsat NNs varige mén til 55 procent.
Der udbetales godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere.
Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.
Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, om NNs psykiske lidelse kan anses for at være en erstatningsberettigende følge af den anerkendte arbejdsskade i august 2005.
NN flyttede i 2000 til Danmark, hvor hun fik arbejde som rengøringsassistent. På skadestidspunktet havde hun været ansat i 4 år. I forbindelse med NNs arbejde i august 2005 opstod der en diskussion mellem NNs arbejdsleder og NN, fordi arbejdslederen var utilfreds med, at der ikke var gjort godt nok rent. Han bad NN om at hente en klud, men da hun ville gå forbi ham, greb han fat i hendes højre skulder og ruskede hende i denne. NN forsøgte at undslippe, men han tog så fat i hendes tøj og ruskede både i hendes albue og hånd. NN begyndte at græde, men da hun blev truet med fyring, forsøgte hun at fortsætte rengøringen.
Efter ulykken fik NN tiltagende smerter i højre skulder region, og der opstod tiltagende lammelse af højre arm. NN har udviklet meget stærke smerter og lammelse af armen med ændret følesans. Hun har fået foretaget flere forskellige undersøgelser, men der er ikke fundet noget organisk grundlag for hendes gener. Det blev vurderet, at der kunne være en psykisk årsag til NNs gener.
NN er efterfølgende blevet undersøgt psykiatrisk, og hun har fået stillet diagnosen dissociativ bevægeforstyrrelse med lammelse af højre arm. NNs lammelse er blevet kronisk, og den er stærkt invaliderende for hende, da der også er opstået en komplicerende smertereaktion.
