Ankestyrelsens principafgørelse 48-12

2011

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen skulle anvende magtanvendelsesreglerne i servicelovens § 129, stk. 1, i forbindelse med en flytning, hvor værgen ikke havde givet samtykke.

Ankestyrelsen lagde vægt på, atborgeren, der skulle flyttes, ikke var i stand til at afgive et informeret samtykke til en flytning, og at plejemoderen, somvar beskikket som personlig værge for ham, ikke ønskede, athan skulle flytte til det pågældende botilbud, som kommunen havde visiteret ham til. Værgen fandt, at botilbuddet lå for langt væk fra plejefamiliens bopæl, og at botilbuddet ikke var optimalt i forhold til mandens funktionsnedsættelse.

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 108 og § 129, stk. 1

NNs sag om visitation til botilbuddet Q.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om hvorvidt magtanvendelsesreglerne finder anvendelse, når en nu 24-årig udviklingshæmmet i familiepleje, bliver visiteret til et bestemt botilbud, men ikke er i stand til at afgive et informeret samtykke, samtidigt med at værgen siger nej til tilbuddet.

Resultatet er

• Vi hjemviser sagen til behandling efter reglerne om magtanvendelse i servicelovens § 129, stk. 1.

Det betyder, at afgørelsen fra Statsforvaltningen Y ikke gælder.

Afgørelsen fra A Kommune gælder heller ikke.

A Kommune skal træffe en ny afgørelse.

A Kommune vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at A Kommune skal behandle NNs flytning til botilbuddet Q efter reglerne om magtanvendelse i servicelovens § 129, stk. 1.

En flytning til et nyt botilbud kræver, at personen giver sit samtykke hertil.

Vi har lagt vægt på, at en flytning er en vigtig beslutning og en flytning uden samtykke er en meget indgribende foranstaltning.

En flytning uden samtykke fra personen selv eller dennes værge kan kun ske såfremt betingelserne for magtanvendelse er opfyldt.

Vi har lagt vægt på, at NN på grund af hans funktionsnedsættelse ikke er i stand til at give et informeret samtykke til en flytning.

Da der er tale om en person, til hvem Statsforvaltningen har beskikket en værge til at varetage personlige forhold, kan værgen give samtykke til en flytning på borgerens vegne.

Det er således den personlige værges opgave, at tage stilling til de personlige spørgsmål, som borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse ikke selv er i stand til, at tage kvalificeret stilling til. Værgen indtræder således i personens rettigheder, og kan handle på personens vegne.

Vi har lagt til grund, at du som udpeget værge for NN vedrørende hans personlige forhold, ikke har ønsket at give samtykke til flytningen på NNs vegne.

Du har oplyst, at du ikke ønsker, at NN skal flytte til botilbuddet Q. Begrundelsen herfor er dels, at du ikke mener, at botilbuddet Q er det optimale tilbud til NN i forhold til hans funktionsnedsættelse, og dels at botilbuddet Q ligger for langt væk fra plejefamiliens bopæl.

Vi har lagt til grund, at NN har været i familiepleje siden han var ca. 1 år og i dag er 24 år. NN har Downs syndrom og har intet verbalt sprog. Han fungerer som en 4-årig og har brug for struktur og forudsigelighed i sin hverdag.

NN har siden foråret 2010 været skrevet op til en plads på botilbuddet R, men han endnu ikke fået tilbudt en plads der.

A Kommune vælger, at visitere NN til botilbuddet Q med virkning den 1. august 2011.

Vi vurderer ikke, at flytningen til botilbuddet Q er nødvendiggjort af grunde, som bevirker, at der kan træffes afgørelse uden at anvende magtanvendelsesreglerne.

Kommunen skal således behandle sagen igen under iagttagelse af magtanvendelsesreglerne i servicelovens § 129, stk. 1. Flytning af NN uden samtykke kan således kun ske såfremt betingelserne i Servicelovens § 129, stk. 1 er opfyldt.

Foreningen S anfører, at optagelse i et botilbud efter § 108 af en person, som ikke er i stand til at afgive et informeret samtykke, kun kan ske af det sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 129.

Kommunens afgørelse er derfor ugyldig, og nævnet burde have hjemvist sagen.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores vurdering af sagen og henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Statsforvaltningen Y traf afgørelse i sagen

• Statsforvaltningen Y’s afgørelse af 17. august 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 29. august 2011

• Statsforvaltningen Y genvurdering

• Statsforvaltningen Y’s svar af 4. og 6. oktober 2011 på Ankestyrelsens spørgsmål.

A Kommune træffer afgørelse om, at NN tilbydes plads på botilbuddet Q med virkning fra den 1. august 2011. NN har været skrevet op til en plads på botilbuddet R siden foråret 2010, men er endnu på venteliste. Samtidigt opsiges plejeforholdet pr. 31. august 2011.

Kommunen har lagt vægt på, at NN er født med Downs syndrom og ikke har et verbalt sprog. Han har behov for struktur og forudsigelighed, samt hjælp til alle sine gøremål.

Kommunen finder, at botilbuddet Q er et passende tilbud til NN og foreslår en gradvis flytning.

Nævnet stadfæster den 17. august 2011 kommunens afgørelse, således at kommunen ikke skal give NN andre tilbud end botilbuddet Q. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at botilbuddet Q er et passende tilbud.

Nævnet lægger vægt på, at NN fungerer som en 4-årig, og skal have hjælp og vejledning, samt struktur og forudsigelighed.

Det fremgår af handleplanen, at botilbuddet skal ligge i en rimelig afstand fra plejeforældrene. Nævnet vurderer, at botilbuddet Q ligger i rimelig afstand fra plejeforældrene.

Vedrørende botilbuddet R, så fremgår det af handleplanen, at dette tilbud ville være optimalt. NN var 19 år, da dette blev indstillet til visitationsudvalget, så der findes ikke grundlag for at pålægge kommunen, at vente på en plads på botilbuddet R. Det ændrer ikke sagen, at værgen oplyser, at der ikke er lang ventetid, da botilbuddet R er i gang med at renovere.

Foreningen S anfører i anke af 29. august 2011, at optagelse i et botilbud efter § 108 af en person, som ikke er i stand til at afgive et informeret samtykke, kun kan ske af det sociale nævn efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 129.

Kommunens afgørelse er derfor ugyldig, og nævnet burde have hjemvist sagen.

Nævnet fastholder i genvurderingen deres afgørelse, idet klagen ikke har bragt nye forhold frem. Nævnet har ikke fundet anledning til særskilt, at forholde sig til om NN er omfattet af servicelovens § 129.

Nævnet har efter anmodning besluttet, at klagen skal tillægges opsættende virkning, således at flytningen ikke kan finde sted, før der forligger en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har anmodet det sociale nævn om, at begrunde hvorfor de ikke finder anledning til at forholde sig til § 129.

Nævnet har i brev af 4. oktober 2011 svaret, at det er deres opfattelse, at NN ikke er omfattet af servicelovens § 129. Begrundelsen herfor er, at han ikke fortsat kan bo i familiepleje, heller ikke selv om han ikke er i stand til at give et informeret samtykket.

Nævnet henviser til principafgørelse C-11-04.

Dato for underskrift

01.02.2012

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 2. april 2013, da den er erstattet af principafgørelse 53-13.

Paragraf

§ 129 § 108

Journalnummer 

5200070-12