Ankestyrelsens principafgørelse 57-11

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

04-12-2012

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 5, stk. 2, nr. 4 og § 5, stk. 3

Note:

Denne afgørelse afløser Principafgørelserne O-94-96, O-54-99 og A-32-06, som kasseres.

Afløst af 174-12

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvornår en kontanthjælpsmodtager kan bevare retten til hjælp under kortvarigt ophold i udlandet.

Resultatet er:

• NN har ret til kontanthjælp i perioden fra den 6. juli 2009 til den 31. juli 2009, hvor han opholdt sig i udlandet

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Personer, der opholder sig i udlandet, kan som udgangspunkt ikke få kontanthjælp.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet.

Vi finder, at NN har ret til kontanthjælp i perioden fra den 6. juli 2009 til den 31. juli 2009, hvor han opholdt sig i udlandet.

Vi har lagt vægt på, at NN på forhånd havde underrettet kommunen om udlandsopholdet.

Vi har endvidere lagt vægt på, at NNs ophold i udlandet var kortvarigt. Opholdet varede ca. 3½ uge.

Vi har desuden lagt vægt på, at NN ikke havde pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under udlandsopholdet. NN havde således ret til aktiveringsfri i perioden fra den 6. juli 2009 til den 31. juli 2009, hvor udlandsopholdet fandt sted.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på Ankestyrelsens mangeårige praksis vedrørende § 5 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter kontanthjælpen kan bevares ved kortvarigt ophold i udlandet i perioder, hvor kontanthjælpsmodtageren ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Vi henviser i den forbindelse til Principafgørelsen 182-09, hvor kontanthjælpen kunne bevares under ophold i udlandet. Kontanthjælpsmodtagerne skulle ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da de modtog kontanthjælp på grund af manglende optjening af ret til pension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal bemærke, at både betingelserne i § 5, stk. 2, og § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal være opfyldt for at ret til kontanthjælp kan bevares under ophold i udlandet.

Når borgeren ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under udlandsopholdet, følger det af Ankestyrelsens praksis, at den manglende pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er et ganske særligt forhold efter § 5, stk. 2, nr. 4. Dette gælder dog ikke, hvis den manglende pligt til at stå til rådighed skyldes sygdom, idet der i den forbindelse er særlige opfølgningsregler, der skal følges, jf. Principafgørelse A-17-05.

En borger, der opfylder § 5, stk. 2, nr. 4, fordi han ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder allerede af den grund tillige rådighedsbetingelsen i § 5, stk. 3.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnet afgørelse af 1. juni 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 2. juni 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

NN modtog kontanthjælp og var i perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. september 2009 bevilget forlængelse af virksomhedspraktik.

Den 30. juni 2009 anmodede han kommunen om aktiveringsfri i perioden fra den 6. juli 2009 til den 31. juli 2009, da han skulle til udlandet.

Det fremgår af kommunens journal, at NN havde ret til aktiveringsfri i sommerperioden.

Kommunen traf afgørelse om, at NN ikke havde ret til kontanthjælp i perioden fra den 6. juli 2009 til den 31. juli 2009, idet han i denne periode opholdt sig i udlandet.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet fandt således, at NN havde ret til kontanthjælp i perioden fra den 6. juli 2009 til den 31. juli 2009.

Nævnet henviste til § 5, stk. 2, nr. 1 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen klagede over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Kommunen anførte, at NN alene opfyldte betingelserne i § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og ikke betingelserne i § 5, stk. 2.

Kommunen anmodede Ankestyrelsen om at tage principiel stilling til, om både § 5, stk. 2, og stk. § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal være opfyldt for, at en borger kan medtage sin kontanthjælp under ophold i udlandet.

Beskæftigelsesankenævnet fastholdt sin afgørelse men bemærkede, at afgørelsen rettelig burde have været truffet med henvisning til § 5, stk. 2, nr. 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen oplyste telefonisk over for Ankestyrelsen, at borgeren havde ret til aktiveringsfri i perioden fra den 6. juli 2009 til den 31. juli 2009.