Du har ansøgt om dækning af udgifter til hjælpers rejse- og opholdsudgifter til henholdsvis Berlin i 2009 og Stokholm i maj 2010.
Du har anført, at du er nødt til at rejse med bil for at kunne medtage din el-scooter, og at du ikke kan tage en billig charterrejse. Du var nødt til have overnatning på hotel med gode adgangsforhold, store badeværelser og gode senge. Du kunne ikke bruge en campinghytte eller en campingvogn eller tilbudsrejser.
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 5. august 2010
• Klagen til Ankestyrelsen af 11. august 2011
• Nævnets genvurdering
A Kommune gav den 24. juni 2010 afslag på bevilling af merudgifter til din ferie i Sverige.
A havde henvist til, at du var tilkendt bistandstillæg, som var beregnet til anvendelse af denne udgift.
A Kommunen vurderede ikke, at der var beskrevet forhold i din situation, som gjorde det påkrævet, at A Kommune ydede tilskud til ekstra omkostninger forbundet med kortvarig ferie i udlandet.
Ferien blev vurderet som kortvarigt ophold.
A Kommunen anerkendte, at der var behov for hjælper til ophold, men vurderede ikke at overnatning på hotel med store og gode senge var en ualmindelig ferieform.
Du fik ubetalt 33.216 kr. i bistandstillæg. Det blev vurderet, at dette beløb dækkede entre for en hjælper på tur, forplejning, rejseudgifter til ferie, slitage på hjem, minimal ekstra el og vandudgifter samt små usynlige udgifter, der måtte opstå.
Nævnet traf den 5. august 2010 afgørelse om, at du ikke havde ret til den ansøgte hjælp vedrørende hjælper.
Begrundelsen var, at der efter Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser under midlertidige ophold i udlandet er hovedreglen, at retten til hjælp efter servicelovens § 96 bevares under ferieophold i udlandet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kunne der efter bekendtgørelsens § 5 ydes hjælp til tilskud til dækning af ekstra omkostninger til din hjælpers rejse.
Nævnet fandt ikke, at der i din situation var beskrevet sådanne særlige forhold, at der i forbindelse med den nævnte ferie, ville være grundlag for at pålægge kommunen at yde dig hjælp til de omhandlede ekstra omkostninger til din hjælpers rejse.
Nævnet fandt, at der, for at der kunne siges at være tale om ”særlige tilfælde”, måtte være beskrevet forhold i ansøgerens situation, som gjorde det særligt påkrævet, at kommunen ydede tilskud til ekstra omkostninger forbundet med en kortvarig ferie i udlandet.
Nævnet havde ved afgørelsen lagt vægt på den samlede beskrivelse af din situation. Heraf fremgik, at du modtog bistandstillæg, og at der var mulighed for at få tilskud til dokumenterede udgifter til hjælper nr. 2, såfremt det var nødvendige at have 2 hjælpere med på ferie.
Du har klaget over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen har du anført, at du modtog højeste førtidspension med bistandstillæg og du havde hjælpeordning efter § 96.
Din hjælper var en absolut forudsætning for at du kunne rejse.
Du havde søgt om at få dækket udgiften til at medbringe hjælper på kortvarige ferieophold, henholdsvis 8 dage i Berlin og 4 dage i Stockholm.
A Kommune havde afslået at dække udgifterne med henvisning til, at der var truffet en generel afgørelse i kommunen om, at der ikke blev dækket udgifter til hjælpers rejse.
Det sociale nævn pålagde kommunen at foretage en individuel vurdering. Kommunen havde herefter afslået hjælpen med den begrundelse, at der ikke forelå særlige omstændigheder. I øvrigt mente kommunen, at du kunne dække eventuelle udgifter med dit bistandstillæg.
Nævnet havde givet kommunen medhold i denne afgørelse.
Du har henvist til Socialministeriets orienteringsskrivelse af 26. februar 2010 til samtlige kommunalbestyrelser. Der bliver i skrivelsen redegjort for hvilke omstændigheder, der kan betegnes som ”særlige tilfælde” i forhold til udlandsbekendtgørelsens § 5. Her nævnes bl.a. ”ekstra udgifter til en hjælpers rejse og ophold”.
A Kommune henviste til, at du kunne dække eventuelle udgifter med dit bistandstillæg. Kommunen forholdt sig ikke til, hvordan dit bistandstillæg i forvejen var brugt.
A Kommunen henviste generelt til dit bistandstillæg uden at foretage en individuel beregning. De henviste til bistandstillægget, når du søgte om merudgifter til hjælper i eget hjem, når du søgte dækning af udgifter til hjælpers entre og dækning af restaurationsbesøg, når du søgte om dækning af håndsrækninger, og når du søgte om småreparationer og vedligehold, som raske selv udførte.
Du havde forsøgt at opstille et regnskab over alle de merudgifter, der var en konsekvens af din funktionsnedsættelse. Du havde bedt kommunen tage stilling til hvilke af disse udgifter, der skulle dækkes at dit bistandstillæg.
Alene den omstændighed, at mennesker med funktionsnedsættelser havde brug for kompensation i forhold til livsindhold, var en fordyrende faktor.
Det ville være rimeligt, hvis dit bistandstillæg blev betragtet som et ”lille plaster på såret” til at dække de usynlige merudgifter, og at merudgifter generelt blev dækket efter § 100.
Du fik delvist dækket dine udgifter til transport og medicin efter § 100.
Dit bistandstillæg blev brugt til håndsrækninger. Du betalte for vedligehold og småreparationer af dit hus, som raske mennesker normalt selv udførte (ca. 12-15.000 kr. årligt). Du betalte 2 af dine faste hjælpere for opgaver som lå uden for hjælpeordningen: beskære træer, klippe hæk, rense tagrender (1.000 kr. månedligt). Du betalte for vinduespudser, betalte nogen for at gå med hunden eller stable træ.
Din økonomi rakte ikke til også at betale for hjælpers rejse og ophold. Du havde derfor kun været på 2 kortere rejser de sidste 5 år.
Du henviste til FN´s Handicapkonvention.
Du bad Ankestyrelsen tage stilling til din sag.
Nævnet har ved genvurderingen fastholdt sin afgørelse.
