Ankestyrelsens principafgørelse 61-11

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 11, stk. 2, nr. 3, § 14, stk. 1 og § 14, stk. 2

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt privat gæld er forfalden og dermed frit kan indfries af formuen, der skal bruges, før der er ret til kontanthjælp.

Resultatet er

• NN er ikke berettiget til kontanthjælp fra ansøgningsdatoen, idet hun havde formue, der først skulle bruges

Det betyder, at hun først kunne være berettiget til kontanthjælp fra det tidspunkt, hvor hendes formue over 10.000 kr. var forbrugt til forsørgelse.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Vi har ikke taget stilling til, hvor længe NN skal leve af formuen.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale kontanthjælp, som eventuelt er udbetalt til hende på grundlag af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

NN havde ikke ret til kontanthjælp fra ansøgningsdagen den 12. februar 2009, fordi hun havde formue.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at der er dokumentation for at NN havde forfalden gæld, der skulle indfries den 12. februar 2009.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om en privat gæld, og at der ikke foreligger en låneaftale. Vi har desuden lagt vægt på, at der ikke er aftalt en forfaldsdato på gælden. .

Vi vurderer, at kommunen med rette kunne afslå at yde kontanthjælp, idet der ikke kunne ses bort fra, at NN på ansøgningsdatoen fra sin bankkonto havde overført et beløb på 12.100 kr. Der var dermed en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem ansøgningen og overførslen af penge, at formuen ikke kunne anses for reelt at være forbrugt.

Vi vurderer derfor, at der er tale om en anden situation end omhandlet i principafgørelserne A-45-05 og 168-09, hvor kontanthjælp, der var udbetalt efter at ansøger havde indfriet uforfalden gæld, skulle gøres tilbagebetalingspligtig. Grundlaget for denne vurdering var, at formuen var forbrugt, og at ansøger ikke længere havde midler til sin forsørgelse. Derfor skulle der udbetales kontanthjælp.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 16. december 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 8. januar 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

A Kommune traf den 25. marts 2009 afgørelse om afslag på kontanthjælp, idet borgeren havde en formue på 21.627,30 kr. på ansøgningsdagen. Borgeren var først berettiget til kontanthjælp, når hun havde forsørget sig selv i 67 dage med den overskydende formue (21.627,30-10.000) på 11.627,30 kr.

Kommunen vurderede, at betaling af gæld på 12.100 kr. til hendes forældre den 12. februar 2009 var en bevidst handling for at undgå, at hun skulle leve af formuen.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede den 16. december 2009 kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at borgeren var berettiget til at modtage kontanthjælp fra ansøgningsdagen, forudsat at aktivlovens betingelser i øvrigt var opfyldt.

Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at nævnet fandt det dokumenteret, at der var tale om et reelt låneforhold, som var forfaldent ved borgerens hjemkomst fra højskolen.

A Kommune har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Kommunen ønsker at få vurderet, hvorvidt privat lån fra forældre til brug ved (i denne sammenhæng) køb af computer samt til lommepenge, og tilbagebetalt samme dag, som der indgives ansøgning om kontanthjælp, kan medføre, at formueforholdene ændres, således at der kan opnås ret til kontanthjælp. En sådan vurdering vil betyde, at privat gæld, uden lånedokument, og uden oplyst forfaldstidspunkt, vil have fortrinsret frem for bestemmelserne omkring den offentligretlige forsørgelsespligt, jfr. Lov om aktiv socialpolitik § 2. Kommunen henviser desuden til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 14, lige som der henvises til Principafgørelse 168-09.