Ankestyrelsens principafgørelse 52-12

2011
Serviceloven Ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger Merudgifter Morbus crohn Ophør med medicin Personkreds Historisk Kommunal

Resume:

En kvinde med Morbus Crohn sygdom var omfattet af personkredsen, som var berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Der blev lagt vægt på, at hendes sygdom uden medicinsk behandling ville være akut livstruende eller medføre en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne.

For så vidt angår spørgsmålet om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger blev der lagt vægt på, at den medicinske behandling i sig selv udgjorde ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger i lovens forstand.

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 100

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2010 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse -

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om personkredsen for merudgifter

Resultatet er

• NN er berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter som følge af hendes Morbus Crohn sygdom

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at NN på baggrund af sin Morbus Crohn sygdom har en varigt nedsat funktionsevne, hvorved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Vurderingen af, om funktionsevnen er tilstrækkeligt nedsat til, at en person er omfattet af personkredsen, skal foretages uafhængigt af den løbende medicinske behandling i de tilfælde, hvor borgeren uden medicin eller behandling ville være akut livstruet eller det ville betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne. Dette følger af principperne i Principafgørelserne C-29-04, C-6-06, C-16-06 og 56-09.

Vi har lagt vægt på, at NN lider af Morbus Crohn sygdom, som er en kronisk og varig lidelse bestående af betændelsesforandringer i tarmen. Sygdommen har et meget varierende forløb. NN er alvorligt ramt af sygdommen i både tyktarmen og tyndtarmen.

Vi har endvidere lagt vægt på, at hvis ikke sygdommen blev behandlet med såkaldte biologiske lægemidler indeholdende antistoffer, som dæmper immunsystemet og dermed sygdomsaktiviteten, ville denne være akut livstruende eller medføre en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne.

For så vidt angår spørgsmålet om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger har vi lagt vægt på, at den medicinske behandling i sig selv udgør ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger i lovens forstand.

Kommunen har blandt andet anført i klagen, at NN har gener i hverdagen, udtrættes og har brug for hvile, men hun har udfoldelsesmuligheder på flere fronter i sin funktionsevne i en grad, at hun ikke vurderes omfattet af personkredsen. Hun kan selv tage sig af personlig pleje og udfører selv daglige gøremål som madlavning, indkøb og rengøring, men får i varierende grad hjælp fra netværket.

Endvidere er det anført, at hun har tilknytning til uddannelsesmarkedet ved studie og til arbejdsmarkedet ved studiejob. Hun kan – ifølge kommunen - kommunikere og som udgangspunkt benytte offentlige transportmidler. Kommunen anerkender, at NN er psykisk påvirket bl.a. af det tab af færdigheder og kræfter, hun har oplevet, men ifølge kommunen er der ikke tale om en varig tilstand, og hun er henvist til støttende studiesamtaler hos en psykolog.

Kommunen har derudover anført, at Morbus Chron sygdom uden behandling ikke vil være akut livstruende eller udgøre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Kommunen har henvist til Principafgørelse 56-09.

Endelig har kommunen anført, at det afgørende ikke er den lægelige diagnosticering, men den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse. Kommunen finder sagen principiel med henblik på en afklaring af, hvorvidt en person med Morbus Crohn sygdom er omfattet af personkredsen.

Vi bemærker hertil, at vi har vurderet funktionsevnen uafhængigt af den løbende medicinske behandling, jf. principperne i Principafgørelserne C-29-04, C-6-06, C-16-06 og 56-09. Der henvises til begrundelsen for afgørelsen. De nævnte Principafgørelser er vedlagt til orientering.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 30. september 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 17. januar 2011

• Nævnets genvurdering af 10. februar 2011

• Brev fra S Foreningen modtaget i Ankestyrelsen den 21. marts 2011, vedlagt brev af 15. marts 2011 fra NNs forældre. notat af 7. august 2009 fra overlæge P til SU-styrelsen samt journalnotater fra Medicinsk Afdeling på hospitalet fra perioden 5. marts 2006 – 19. januar 2011

A Kommune gav ved afgørelse af 23. oktober 2009 NN afslag på at være omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Begrundelsen var, at hendes sygdom ifølge kommunen ikke havde konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

NN og hendes forældre klagede over afgørelsen.

Det Sociale Nævn ændrede ved afgørelse af 30. september 2010 kommunens afgørelse. Ifølge nævnet havde sygdommen konsekvenser af indgribende karakter i form af omfattende fysiske problemer, som medførte, at der ofte måtte iværksættes ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for, at NN kunne få en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at NN uden medicinsk behandling ville blive meget syg og da ville være afhængig af omfattende hjælp og hendes daglige funktion ville have været dårligere. Nævnet henviste til Principafgørelse C-6-06.

A Kommunen klagede over afgørelsen.

Det Sociale Nævn bemærkede ved genvurderingen, at de er opmærksomme på, at det ikke er den lægelige diagnose, men den samlede vurdering, der skal lægges til grund ved vurderingen. Nævnet præciserede, at der tillige var lagt vægt på, at NN efter en konkret individuel vurdering, ville have en betydelig funktionsnedsættelse uden medicinsk behandling. Det havde således ikke været diagnosen Morbus Crohn, som i sig selv havde været afgørende.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Dato for underskrift

01.03.2012

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 26. september 2014, da den er erstattet af principafgørelse 56-14.

Paragraf

§ 100

Journalnummer

5200019-12