Ankestyrelsens principafgørelse 151-11

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 112, stk. 1

Afgørelse i din sag om bevilling af el-kørestol

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om bevilling af el-kørestol, herunder en afklaring af indholdet i væsentlighedskriteriet i lov om service § 112, og hvilken betydning det har for vurderingen, at der dels er mulighed for at få bragt varer ud, og dels er mulighed for at benytte handicapkørsel.

Resultatet er

• at du har ret til at få en el-kørestol

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

A Kommune vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at en manuel kørestol, som kun giver dig mulighed for selv at køre ganske korte distancer, og den øvrige støtte du har mulighed for, ikke i tilstrækkelig grad kompenserer din funktionsnedsættelse, idet den ikke giver dig mulighed for at foretage nødvendige ture i nærområdet. Din brug af manuel kørestol vanskeliggøres af, at din bolig ligger i en slugt med stigning op i terrænet.

Det er derfor vores opfattelse, at du har ret til en el-kørestol, da en el-kørestol i et omfang kan erstatte den gangfunktion du har mistet, og således i væsentlig grad kan bidrage til, at du uanset din funktionsnedsættelse, selv kan færdes i nærmiljøet og opretholde et socialt liv. at en el-kørestol i væsentlig grad vil afhjælpe følgerne af din nedsatte funktionsevne.

Vi har lagt vægt på, at du som følge af en trafikulykke har fuldstændig spidsfod på det ene ben, og at du ikke kan belaste benet. Hverken ude eller inde kan du færdes uden brug af kørestol.

Det fremgår af sagen, at du er berettiget til Movia Handicapkørsel, kørselsordning i forbindelse med læge- og sygehusbesøg, og at du kan få hjælp til indkøb af dagligvarer og udbringning af apotekervarer.

Det fremgår yderligere af sagen, at du bor alene, og din bolig ligger i en slugt med en jævn stigning op i terrænet. Du har søgt el-kørestol for i højere grad at blive selvstændig og uafhængig af andre i det daglige. Udover mulighed for selv af transportere dig i forbindelse med indkøb og lægebesøg, ønsker du at kunne besøge familie og venner og tage på ture i nærområdet.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 27. maj 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 4. juni 2010

• Nævnets genvurdering

A Kommune traf den 12. februar 2010 afgørelse om afslag på ansøgning om el-køretøj, jf. servicelovens § 113.

Kommunen fandt, at du var omfattet af målgruppen af borgere til hvem, der kunne bevilges hjælpemidler, hvis servicelovens bestemmelser var opfyldt.

Din funktionsniveau var varigt nedsat på grund af nedsat kraft, styring og stabilitet for højre ben, som var skadet efter en trafikulykke.

Du var kørestolsbruger.

A Kommune fandt ud fra dit aktivitetsniveau ikke at el-køretøj opfylder servicelovens bestemmelser i forhold til væsentlighedskriteriet.

A Kommune vurderede ikke, at du med bevilling af el-køretøj i væsentlig grad ville blive yderligere selvstændig eller uafhængig af hjælp fra andre i forhold til færden i og omkring nærmiljøet i forhold til de aktiviteter, der var vigtige og nødvendige for dig, end du var aktuelt, med de muligheder du havde for støtte og hjælp for varetagelse af opgaver i forhold til indkøb, kørsel til læge, sygehus med videre.

• Du var berettiget til vareudbringning 1 gang ugentligt.

• Du havde mulighed for at benytte kommunens kørselskontor i forhold til kørsel til egen læge.

• Du havde mulighed for og var berettiget til at benytte regionens kørselskontor i forhold til kørsel til sygehus til planlagte undersøgelser eller kontroller.

• Du var berettiget til Movia Handicapkørsel.

• I forhold til afhentning af medicin, var der mulighed for at få apotekervarer bragt til hjemmet.

Ønske om at køre tur ud i det blå og færdes i og omkring nærmiljøet, var ikke tilstrækkeligt grundlag for bevilling af el-køretøj.

Du klagede til nævnet.

Ved afgørelse af 27. maj 2010 tiltrådte nævnet kommunens afgørelse, jf. servicelovens § 112.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at du var kørestolsbruger med nedsatte ressourcer i forhold til færden, og at du ikke færdedes uden din kørestol, hverken ude eller inde.

Du havde i sin ansøgning oplyst, at han ønskede at anvende et el-køretøj til indkøb, kørsel til læge, apotek og sygehus, familiebesøg og ture i det blå.

Kommunen havde, under henvisning til væsentlighedskriteriet i servicelovens § 112, samt det forhold, at du var berettiget til Movia Handicapkørsel og kunne få hjælp til indkøb og udbringning af apotekervarer, valgt at give dig afslag på ansøgningen.

Nævnet fandt på baggrund af ovenstående og under henvisning til væsentlighedskriteriet, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at et el-køretøj i væsentlig grad ville afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne, eller lette din daglige tilværelse i hjemmet i væsentlig grad, som forudsat i servicelovens § 112, stk. 1.

Nævnet fandt – efter en konkret og individuel vurdering – at væsentlighedskriteriet ikke kunne anses for at være opfyldt i den konkrete sag, da du efter det oplyste var kompenseret for din nedsatte funktionsevne ved de tilbud som kommunen stillede til rådighed.

I klage på dine vegne fra Lægerne X anføres det, at du har mistet din førlighed helt og fuldt og fremover skal sidde i kørestol, idet der ikke er yderligere behandlingstiltag. Det er vanskeligt for dig at køre andet end ganske korte distancer i kørestolen.

Du er afhængig af hjælp til alle færdigheder i hjemmet såsom indkøb, personlig hygiejne mv. Derudover er du socialt totalt isoleret, idet du ikke, når du vil, kan komme ud af din bolig.

Endelig anføres det i klagen, at du vil kunne opnå en meget større grad af selvhjulpenhed og livskvalitet, hvis du fik en elektrisk kørestol. Du vil dagligt kunne komme ud af din bolig, og du har brug for selv at kunne købe ind, hente medicin og have social kontakt.