Ankestyrelsens principafgørelse 182-11

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

04-12-2012

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011 - § 24, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 1-7

Note:

Denne Principafgørelse afløser Principafgørelsen 125-11, som ophæves.

Afløst af 175-12

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af en kommunes forpligtelse til efter hjemvisning at betale sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, når der ikke har været truffet en lovlig afgørelse om standsning.

Resultatet er

• A Kommune skal ikke betale sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden den 31. december 2009, selvom der ikke har været truffet en lovlig afgørelse om standsning.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt vægt på, at en bebyrdende forvaltningsakt normalt ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft. En afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpenge efter lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 1-7 kan dog meddeles med tilbagevirkende kraft i de tilfælde, hvor du forud for afgørelsen vidste eller burde vide, at du ikke længere var berettiget til sygedagpenge, og dermed ikke havde en berettiget forventning om fortsat udbetaling af sygedagpenge.

Udgangspunktet er, at en forvaltningsafgørelse først har virkning, når den er meddelt, og dermed er kommet frem til modtager.

Udgangspunktet er tillige, at en hjemvisning efter almindelig forvaltningsret indebærer en annullation af den påklagede afgørelse, med mindre andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen, og retsvirkningerne af den påklagede afgørelse ophæves.

Din ret til sygedagpenge ophørte efter den 31. december 2009, hvor varighedsbegrænsningen indtrådte. Kommunen sendte den 15. december 2009 din ressourceprofil i partshøring hos dig og meddelte samtidig, at kommunen påtænkte at standse udbetalingen af dine sygedagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden. Du havde derfor en faktisk viden om, at retten til dagpenge ville ophøre ved varighedsbegrænsningens indtræden, og dermed ikke en berettiget forventning om fortsat udbetaling af sygedagpenge efter den 31. december 2009.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er opmærksomme på, at A Kommunes afgørelse af 21. december 2009 om afslag på forlængelse af sygedagpenge ved nævnets tidligere afgørelse blev ophævet, fordi den var truffet af en anden aktør, hvilket er tiltrådt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du fik en ny afgørelse om afslag på forlængelse af dine sygedagpenge af AKommune den 10. november 2010, hvilket er tiltrådt af Beskæftigelsesankenævnet. Selvom kommunens afgørelse af 21. december 2009 blev erklæret ugyldig, medfører dette dog ikke, at du havde en berettiget forventning om fortsat udbetaling af sygedagpenge efter den 31. december 2009.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og sygedagpengeperioden kan kun forlænges udover den generelle varighedsbegrænsning, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 er opfyldt.

X klager og de anfører, at dine sygedagpenge burde være forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 3, idet du på afgørelsestidspunktet fortsat var i behandling for din depression, var i bedring og klar til langsom og gradvis arbejdsstart med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De ønsker en afklaring af kravene til den lægelige vurdering af, om du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet indenfor 2 gange 52 uger, samt en afklaring af kommunens forpligtelse til at betale sygedagpenge, så længe der ikke ligger en lovlig afgørelse om stop af sygedagpenge, idet denne i første omgang er foretaget af anden aktør.

Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.

Vi bemærker, at vi alene har antaget sagen til afklaring af en kommunes forpligtelse til efter hjemvisning at betale sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, når der ikke har været truffet en lovlig afgørelse om standsning.

Vi bemærker endvidere, at spørgsmålet om forlængelsesgrundene ikke er antaget til principiel behandling, og nævnets afgørelse herom er derfor gældende.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 1. februar 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 15. februar 2011

• Nævnets genvurdering

Du har været sygemeldt siden den 25. november 2008 på grund af depression. Din egen læge har den 7. december 2009 lavet en helbredsattest, hvoraf det fremgår, at prognosen er usikker, og at man ikke kan sige noget om, hvor længe uarbejdsdygtigheden vil vare.

A Kommune har den 15. december 2009 sendt din ressourceprofil til partshøring, og de har samtidig oplyst dig, at de påtænker at standse udbetaling af dine sygedagpenge.

Varighedsbegrænsningen indtræder den 31. december 2009, og A Kommune giver afslag på forlængelse af sygedagpengene den 21. december 2009. X klager over denne afgørelse, og Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y ophæver den 7. september 2010 A Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet vurdering og afgørelse i kommunen, da Beskæftigelsesankenævnet vurderer, at kommunens afgørelse om retten til sygedagpenge er ugyldig, idet den må anses for at være truffet af en anden aktør. Denne afgørelse er optaget til principiel behandling i Ankestyrelsen. Beskæftigelsesankenævnet anfører endvidere, at afgørelsen ikke umiddelbart betyder, at kommunen skal genoptage udbetalingen af sygedagpenge til dig, da fortsat udbetaling af sygedagpenge i en forlængelsesperiode forudsætter, at der er et særligt grundlag herfor, men at kommunen på ny skal vurdere, om sygedagpengeperioden burde have været forlænget efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

A Kommune træffer på ny afgørelse den 10. november 2010, og det vurderes, at der ikke er mulighed for at forlænge sygedagpengeretten udover den 31. december 2009, idet du ikke opfylder betingelserne om forlængelse af dagpengeperioden.

X klager den 25. november 2010 og anfører, at dine sygedagpenge burde være forlænget efter lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 3. X anfører tillige, at kommunen ikke kan tillade sig at se bort fra forløbet frem til tidspunktet, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Videre klagerX over, at kommunen ikke har udbetalt sygedagpenge i perioden fra den 31. december 2009 til der foreligger en gyldig afgørelse om sygedagpengestop.

Nævnsformanden, og senere et enigt nævn, stadfæster kommunens afgørelse.

X klager og de anfører, at dine sygedagpenge burde være forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 3, idet du på afgørelsestidspunktet fortsat var i behandling for din depression, var i bedring og klar til langsom og gradvis arbejdsstart med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De ønsker en afklaring af kravene til den lægelige vurdering af, om du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet indenfor 2 gange 52 uger, samt en afklaring af kommunens forpligtelse til at betale sygedagpenge, så længe der ikke ligger en lovlig afgørelse om stop af sygedagpenge, idet denne i første omgang er foretaget af anden aktør.